Ride4Rehab ruller på de danske veje
23.6.2021 17:26:30 CEST | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse

Danmarks Idrætsforbund har gennem en årrække forsøgt at hjælpe danske soldaterveteraner via DIF Soldaterprojekt, der har som målsætning at forbedre livet for fysisk og psykisk skadede veteraner via idræt og fællesskaber.
Blandt de mange aktiviteter i DIF Soldaterprojekt er det store cykelevent Ride4Rehab for psykisk og fysisk skadede soldater. Cykeleventet begyndte i Aalborg den 23.6 og slutter i København på Rådhuspladsen den 1. juli. Når feltet af veteraner rammer en række forskellige kommuner landet over, vil der være lokale aktiviteter og festligheder i flere af de kommende start- og målområder.
Derudover vil der på de ni etaper også deltage en vifte af politikere, skuespillere, sportsfolk og andre personer, som alle bakker op om grundtankerne bag DIF’s Soldaterprojekt.
Blandt gæsterytterne i feltet er:
Trine Bramsen, forsvarsminister
Andreas Mogensen, astronaut
Jakob Ellemann-Jensen, formand, Venstre
Mark Stokholm, tv-vært
Flemming Lentfer, forsvarschef
DIF’s direktør Morten Mølholm Hansen siger:
”Vi er meget glade for den store opbakning, som vores veteraner i DIF Soldaterprojekt møder i forbindelse med Ride4Rehab. Jeg glæder mig samtidig over de enkelte kommuner og idrætsforeningers opbakning til arrangementet. Vores veteraner har fortjent et gigantisk skulderklap, og det kommer Ride4Rehab helt sikkert til at medvirke til. Jeg håber også, at danskerne vil sende veteranerne en kærlig tanke og måske et opmuntrende ’hep’ ude på landevejene, når veteranerne cykler gennem Danmark.”
Morten Mølholm Hansen fortsætter:
”Jeg er sikker på, at veteranerne får en fantastisk tur, der kan gøre dem endnu stærkere som mennesker. Idræt og fællesskaber er unikke og fremragende virkemidler, når folk, der har oplevet kritiske begivenheder i livet, skal hjælpes ovenpå.”
Etaperne i RideRehab 2021
1. 23/6: Aalborg - Karup (132 km).
2. 24/6: Karup - Varde (116 km.)
3. 25/6: Varde - Skrydstrup (101 km.)
4. 26/6: Skrydstrup – Gråsten* (78 km.)
5. 27/6: Sønderborg - Svendborg (73 km.)
6. 28/6: Svendborg - Vordingborg (128 km.)
7. 29/6: Vordingborg - Jægerspris (115 km.)
8. 30/6: Jægerspris - Høvelte (61 km.)
9. 1/7: Høvelte – København (41 km.)
Facts – Ride4Rehab:
- Ride4Rehab afvikles af DIF Soldaterprojekt i samarbejde med KroagerFonden.
- DIF Soldaterprojekt er en del af Danmarks Idrætsforbund.
- Gennem de sidste 10 år har DIF via soldaterprojektet forsøgt at hjælpe psykisk og fysisk skadede veteraner til et bedre liv via idræt, fællesskaber og ikke mindst i miljøer, der er tilpasset de skadede veteraners udfordringer.
- Det er tredje gang, at DIF Soldaterprojekt afholder cykelløbet Ride4Rehab (tidligere 2013 og 2018)
- Feltet i årets Ride4Rehab består af 47 psykisk og fysisk skadede veteraner. Hovedparten af veteranerne lider af PTSD efter udsendelse i konfliktprægede områder. Veteranerne er ledsaget af en række ressourcepersoner.
- Veteranerne indkvarteres efter hver etape hovedsageligt på lokale kaserner.
- Læs mere om DIF Soldaterprojekt
https://www.difsoldaterprojekt.dk/ - Læs mere om Ride4rehab her
https://www.difsoldaterprojekt.dk/ride4rehab
Yderligere info:
Morten Mølholm Hansen, direktrør i DIF, 21 66 37 74
Jacob Bech Andersen, pressekontakt, DIF, 24 41 12 13 jaa@dif.dk
Kontakter
Jacob AndersenRedaktør
43262029
Billeder
Information om Danmarks Idrætsforbund
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 9.000 idrætsforeninger og knap 2 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Europas indflydelse falder20.3.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Europa mister indflydelse i international idrætspolitik, mens alle andre kontinenter styrker deres positioner. Det viser den seneste udgave af DIF’s Idrætspolitiske Magtbarometer.
Folketingskandidater besøger vigtig idrætsindsats for unge uden job og uddannelse18.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiets Anders Kühnau og Venstres Gert Bjerregaard besøger i dag Startblokken i Aarhus. Indsatsen hjælper unge på kanten af job og uddannelse videre i livet ved at trække på viden, kræfter og erfaringer fra idrættens verden. Bag indsatsen står Danmarks Idrætsforbund (DIF).
Team Danmark og DIF indgår partnerskab med Club La Santa12.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Team Danmark, DIF og sportsresortet Club La Santa på Lanzarote har indgået et treårigt partnerskab, der skal give danske eliteatleter stærke træningsfaciliteter og styrke uddannelsen af trænere i dansk idræt.
Fond sikrer Idrættens Sociale Pris11.3.2026 07:25:16 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Grundfos Fonden står bag Idrættens Sociale Pris, der de seneste tre år er blevet uddelt i forbindelse med Sportsgallaen på DR. Nu forlænger de to parter samarbejdet om prisen.
Flere idrætsforeninger kaster sig ind i miljøkampen for at tjene penge til klubkassen3.3.2026 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Flasker og dåser ender for ofte i skraldespanden rundt omkring på idrætsanlæg og i sportshaller. For at komme problemet til livs, har DIF og Dansk Retursystem indgået et partnerskab, der har fået 250 idrætsforeninger til at samle dåser og flasker ind – og bruge pantpengene til klubkassen. Succesen har nu fået parterne til at forlænge samarbejdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



