Coop Danmark A/S

Revolution for danskernes mad: Coop åbner 400 nye afdelinger

Del

Danskerne køber nu take away for 10 milliarder. Det får Coop til at slå igen: Åbner 400 nye afdelinger i Kvickly, SuperBrugsen og Irma med god, sund og nem mad

Danskernes daglige madvaner har de seneste 10 år ændret sig dramatisk, og forandringerne fortsætter i familierne de kommende år.

Det får nu den største dagligvarevirksomhed i Danmark til at reagere med et af sine hidtil mest ambitiøse projekter.

”Forbrugerne har flyttet indkøb fra supermarkederne til take away og færdigmad for omkring 10 milliarder kr. Den udvikling vil vi vende. Vi har et Madmanifest, Sammen om Bedre Mad, og vil som en del af det komme med nye varer, der gør hverdagen nemmere og bedre for flere,” siger koncerndirektør Gregers Wedell-Wedellsborg, Coop.

I løbet af de kommende måneder får kunderne i Kvickly, SuperBrugsen og Irma en ny afdeling, der kan spare dem for tid til den daglige madlavning.

”I dag er det kun kunderne i de største byer, der kan vælge nem mad af høj kvalitet. Med vores initiativ vil vi bringe det ud til hele Danmark, så alle til en rimelig pris kan få aftensmad, der både er nem, sund og velsmagende,” siger Gregers Wedell-Wedellsborg.

I de 400 butikker åbner ”C Måltidsmarked”, som omfatter mellem 60 og 80 måltidsløsninger. Det er begyndelsen på Coops hidtil største satsning på god og nem mad, som forventes at blive udvidet med flere varer og nye løsninger.

I samarbejde med bl.a. Meyers, Cofoco, Hanegal og egne slagtermestre har Coop gennem det seneste år arbejdet på at udvikle et helt nyt koncept, hvor kunderne kan få mad af den bedste kvalitet, der er lige til at sætte på middagsbordet. Heri indgår også Coops meget populære C-serie.

Allerede i det første år forventer Coop at sælge for over to milliarder kr. af disse varer.

”Vi har gennemført undersøgelser af, hvad vores kunder ønsker fra os de kommende år og svaret er klart: Løsninger der hjælper os til at spare tid i en travl hverdag. Vores svar på dette er C Måltidsmarked,” siger Gregers Wedell-Wedellsborg.

De første 70 butikker åbner i løbet af de kommende tre uger, og i begyndelsen af marts er der åbnet C-Måltidsmarkeder i alle 400 butikker i Kvickly, SuperBrugsen og Irma.

Yderligere information: Koncerndirektør Gregers Wedell-Wedellsborg, 2218 3023

 

 

Information om Coop Danmark A/S

Coop Danmark A/S
Coop Danmark A/S
Roskildevej 65
2620 Albertslund

4386 4468

Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum