RETTELSE: Så mange færre offentligt ansatte svarer Konservatives plan til i den enkelte kommune og landsdel
RETTELSE:
I DEN FØRSTE VERSION AF DENNE PRESSEMEDDELELSE VAR DER VED EN FEJL BYTTET RUNDT PÅ TALLENE FOR HHV. ÆLDRE OG BØRN I EKSEMPLET RANDERS KOMMUNE.
DE KORREKTE TAL ER:
ANTAL FLERE ÆLDRE OVER 70 ÅR I 2030 I RANDERS KOMMUNE: 2.240
ANTAL FLERE BØRN UNDER 7 ÅR I 2030 I RANDERS KOMMUNE: 740
DET ER RETTET NEDENFOR. VI BEKLAGER ULEJLIGHEDEN.
VELFÆRD
Væksten i det offentliges forbrug skal ikke følge med befolkningsudviklingen, hvis det står til Det Konservative Folkeparti.
Med en ny 2030-plan har partiet beskrevet, at væksten i det offentlige forbrug ikke må stige med mere end 0,13 procent ud over forsvaret. Ifølge Finansministeriets beregninger vil det betyde, at der vil være 39.000 færre offentligt ansatte i 2030, når der også skal være råd til køb af varer og tjenester.
I for eksempel Randers Kommune svarer det til, at der skal være 640 færre offentligt ansatte i 2030. Det viser ny analyse fra den økonomiske tænketank Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Tal fra samme analyse viser samtidig en markant stigning i plejekrævende borgere i eksempel Randers Kommune. Frem mod 2030 vil der ifølge Finansministeriets befolkningsfremskrivninger således komme 2.240 flere ældre over 70 år og 740 flere børn under 7 år.
Byen København, Østjylland og Sydjylland er de tre landsdele, hvor den lave vækst i det offentlige forbrug svarer til flest offentligt ansatte.
"De Konservative vil gennemføre en økonomisk politik, der vil koste rigtig mange hænder i hele landet,” siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
”Velfærden er i forvejen presset rigtig mange steder, og selvom befolkningsfremskrivningerne viser, at der kommer mange flere ældre og børn frem mod 2030, vil Det Konservative Folkeparti indføre et loft på det offentlige forbrug, der vil betyde, at der skal være færre offentligt ansatte,” siger tænketanksdirektøren.
Analysen beskriver både kommunale, regionale og statslige arbejdspladser i den enkelte kommune og landsdel som geografisk områd, dog eksklusive forsvaret.
Så mange færre offentligt ansatte svarer De Konservatives plan til i den enkelte landsdel
Landsdel |
Ændring i stillinger (efter arbejdssted) |
Ændring i 0-6-årige |
Ændring i 70+-årige |
Bornholm |
-300 |
400 |
1.200 |
Byen København |
- 6.500 |
8.100 |
9.700 |
Fyn |
-3.400 |
4.800 |
12.100 |
Københavns omegn |
-4.200 |
3.800 |
6.700 |
Nordjylland |
-3.900 |
4.800 |
13.900 |
Nordsjælland |
-2.400 |
4.800 |
10.500 |
Sydjylland |
-4.600 |
3.300 |
17.600 |
Vest- og Sydsjælland |
-3.500 |
2.700 |
15.800 |
Vestjylland |
-2.800 |
1.000 |
11.500 |
Østjylland |
-6.000 |
14.200 |
22.500 |
Østsjælland |
-1.600 |
3.000 |
3.700 |
I alt |
-39.000 |
50.900 |
125.100 |
Kilde: AE pba. af Finansministeriet samt udtræk fra Danmarks Statistiks registre
Anm.: Den offentlige beskæftigelse dækker både ansatte i kommunerne, regionerne og staten, dog ikke ansatte i forsvaret.
Se også tal for den enkelte kommune i analysen her
Skal bruges på skæve skattelempelser
Besparelserne på det offentlige forbrug vil Det Konservative Folkeparti blandt andet bruge på at lempe personskatter for 29 milliarder kroner, herunder en afskaffelse af topskatten. Den rigeste procent af danskerne vil få 108.000 kroner mere til sig selv om året, mens den typiske dansker vil få cirka 2.800 kroner.
Generelt går de største skattelempelser til borgere i Nordsjælland og Københavnsområdet. Således er 19 ud af de 20 højst placerede kommuner fra Nordsjælland eller Københavnsområdet. Skanderborg Kommune sniger sig med i top-20 – på en 20.-plads.
Derfor vil antallet af medarbejdere i det offentlige falde med Papes plan
Der er flere årsager til, at antallet af medarbejdere vil falde, også selvom der afsættes penge til en lille realvækst i det offentlige forbrug.
For det første følger lønnen i det offentlige som hovedregel lønudviklingen på det private arbejdsmarked. Det betyder, at der gradvist bliver råd til færre medarbejdere i takt med, at reallønnen stiger, og lønkvoten fastholdes.
For det andet er der behov for flere vare- og tjenesteindkøb i den offentlige sektor i takt med den demografiske udvikling. For eksempel vil der være behov for mere medicin og udstyr i sundhedsvæsenet, i takt med at der bliver flere ældre, som har behov for ydelser på sundhedsområdet. Dertil kommer en løbende kvalitetsforbedring af teknologi, behandlinger med videre, som vil medføre et øget udgiftspres på varekøbet.
Kontakter
Lars AndersenDirektør
Tlf:40 25 18 34la@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkBilleder
Links
Information om AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Reventlowsgade 14, 1. sal
1651 København V
3355 7710https://www.ae.dk/
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Danmark bedst i EU til at få ledige i job – for 13. år i træk27.3.2024 06:23:55 CET | Pressemeddelelse
I løbet af det seneste år var det i gennemsnit 42 procent af alle arbejdsløse i et givent kvartal, der var i arbejde i det efterfølgende kvartal, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Danmark var også bedst til at få langtidsledige i job.
Kraftig fremgang i beskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrerkvinder8.3.2024 07:06:43 CET | Pressemeddelelse
Især flere kvinder fra Filippinerne og Syrien er kommet i arbejde de seneste fire år, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Dog har blandt andet syriske kvinder fortsat en lav beskæftigelsesfrekvens trods fremgangen.
Kvinder rammes oftere af arbejdsrelateret stress end mænd8.3.2024 05:05:00 CET | Pressemeddelelse
På tværs af brancher, uddannelsesniveau og alder viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), at kvinder oftere end mænd oplever arbejdsrelateret stress. Kvinder med hjemmeboende børn oplever sjældnere arbejdsrelateret stress end jævnaldrende kvinder uden børn.
Råderummet kan opjusteres med omkring otte milliarder, peger ny analyse på7.3.2024 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Det finanspolitiske råderum er flere gange blevet opjusteret markant i løbet af de seneste år, og økonomiske nøgletal peger i retning af endnu en opjustering i foråret. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) vurderer, at den strukturelle beskæftigelse kan opjusteres med 30.000 personer, svarende til et øget råderum på otte milliarder kroner.
Den typiske topleder er en mand over 50 år – og han er blevet mere typisk siden 20106.3.2024 07:07:00 CET | Pressemeddelelse
Knap seks ud af ti danske administrerende direktører er nu mænd, der er over 50 år, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I 2010 udgjorde de +50-årige mænd lidt mere end fire ud af ti administrerende direktører. Anderledes ser det ud i de øverste ledelser i den offentlige sektor.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum