”Folk giver op. De får ikke deres sag prøvet. Den vilkårlighed og diskrimination, vores gennemgang viser, kan vi ikke leve med i et retssamfund.” Det siger Psykiatrifondens formand psykiater Torsten Bjørn Jacobsen efter at Psykiatrifonden har analyseret data fra en aktindsigt i behandlingen af patienters klager over anvendelse af tvang i psykiatrien, dvs. frihedsberøvelse og behandling med tvang. I et analysenotat gennemgår Psykiatrifonden afsluttede klagesager i Det Psykiatriske Patientklagenævn i 2018, 2019 og 2020 og kan dels konstatere lovbrud, dels lemfældig registrering af data og behandling af klagesager.

- Helt urimeligt, at det her foregår i Danmark
Frihedsberøvelse og tvangsbehandling er alvorlige indgreb i menneskers personlige frihed. De, der udsættes for indgrebene i Danmark, er alvorligt syge på grund af psykisk sygdom og derfor i en udsat og sårbar position. Tvang kan være en nødvendig, sidste mulighed for at beskytte den syge selv og/eller omgivelserne, men når man har en så udstrakt mulighed for at frihedsberøve et menneske, som psykiatriloven giver, skal det menneske have en lige så udstrakt retsgaranti og dermed sikkerhed for, at en klage over et uønsket indgreb bliver behandlet efter loven.

”Vores gennemgang viser, at systemet beskytter de svageste dårligst. Det er helt urimeligt, at det her foregår i Danmark,” siger formand for Psykiatrifonden psykiater Torsten Bjørn Jacobsen.

Et klagesystem, der ikke tager borgerne alvorligt
For alle sager under ét og for sager, hvori der indgår klager over frihedsberøvelse, var der en stigende tendens i sagsbehandlingstiden fra 2018 til 2020. I alle tre år oversteg den gennemsnitlige sagsbehandlingstid de 14 dage, der fremgår af Psykiatriloven og af §11 i Det Psykiatriske Patientklagenævns forretningsorden[1].

”Psykiatriloven giver hjemmel til frihedsberøvelse, der ellers ville være grundlovsstridig. Derfor bør lovens bestemmelser, der angår borgerens retssikkerhed, behandles med størst mulig alvor. Dette inkluderer overholdelse af klagefrister, da det må anses som en forudsætning for tilliden til, at det nytter at klage, at borgernes klager behandles værdigt, hurtigt og effektivt[2]”, skriver Psykiatrifonden blandt andet i analysenotatet.

Markant fald i overholdelse af frister

• I 2020, hvor de nyeste tal er fra, afsluttede patientklagenævnet i alt 1683 klagesager om tvang, deraf 651 om frihedsberøvelse.
  
  
• I sager med klage­punkter om tvangsbehandling blev den lovbe­stemte frist på syv hverdage overholdt for 66% af sagerne i 2018, stigende til 80% i 2019 og næ­sten uændret i 2020.
  
  
• Trods en markant stigning fra 2018 til 2019 blev den lovbestemte tidsfrist ikke overholdt i 20% af sagerne i 2019 og 2020.
  
  
• I sager med klagepunkter om frihedsberøvelse blev den vejledende frist på 14 dage overholdt for 68% af sagerne i 2018, faldende til 55% i 2019 og 35% i 2020. Der er tale om et markant fald igennem hele perioden.
  
  
• I sager med klage­punkter om andre tvangsindgreb blev den vejle­dende frist overholdt for 53% af sagerne i 2018, faldende til 29% i 2019 og 7% 2020.
  
  

Dårlig datakvalitet vanskeliggør kontrol
Ifølge Psykiatriloven[3] har patienten krav på vejledning om klagemuligheder, ligesom loven fastsætter frister for afgørelse om tvangsindgreb og frihedsberøvelse. Psykiatrifonden kan dokumentere, at ikke alene bliver klagefristerne under ét ikke overholdt, men dårlig datadisciplin gør det også uhyre vanskeligt at føre kontrol med, hvorvidt klagernes basale rettigheder er sikret.

”Vi har simpelthen et system, der ikke virker. Mennesker med psykisk sygdom har ikke den samme retssikkerhed som andre”, siger Torsten Bjørn Jacobsen.

Psykiatrifonden anbefaler:

• at man kulegraver praksis for at genetablere den grundlæggende retssikkerhed
  
  
• at datakvaliteten højnes betragteligt, da dette er en forudsætning for, at myndighederne yder en værdig og effektiv behandling af patienternes klager og for, at patienter og fagfolk reelt kan få indblik i sagsbehandlingstider og anden relevant statistik
  
  
• at klager over frihedsberøvelse bliver domstolsforankret, da individets grundlovssikrede ret til personlig frihed udfordres ved frihedsberøvelse
  
  
• at Det Psykiatriske Patientklagenævn flyttes fra Erhvervsministeriet, hvor
  det i dag er organiseret side om side med klageorganer for sager om udbud og telesager, til en instans, der behandler klagesagerne over tvang og frihedsberøvelse rettidigt og værdigt
  
  

Læs mere om tvang og klageadgang i psykiatrien og se hele analysenotatet:https://psykiatrifonden.dk/retssikkerhed-alle-ikke-mennesker-med-psykisk-sygdom

[1] Bekendtgørelse om forretningsorden for de psykiatriske patientklagenævn

[2]Jf. Principbetænkning om tvang i psykiatrien, 1986, bind 2, kap. 16

[3] Bekendtgørelse af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien