Beskæftigelsesministeriet

Retfærdig tilbagetrækning: Ret til tidlig pension for folk med lange og hårde arbejdsliv

Del

En ny ret til tidlig pension vil i 2022 give 38.000 mennesker med et langt og ofte hårdt fysisk arbejdsliv ret til at trække sig op til tre år tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet. Retten til tidlig pension handler først og fremmest om at skabe et mere retfærdigt pensionssystem.

Regeringen støtter velfærdsaftalen og princippet om, at når vi lever længere, skal vi også arbejde længere. Det er derfor, vi fortsat har råd til et stærkt og solidt velfærdssamfund. Men vores pensionssystem indeholder skævheder, efter efterlønnen er blevet forringet.

Knap hver tredje ufaglærte og faglærte mellem 55 og 64 år oplever, at de er begrænset i deres arbejde på grund af smerter, og de lever i gennemsnit kortere tid end andre. Derfor skal der indføres en ny ret til tidlig pension, så dem, der er begyndt tidligst på arbejdsmarkedet og ofte har haft hårde fysiske job, kan trække sig værdigt tilbage, inden de bliver helt nedslidte. Præcist som Socialdemokratiet lovede op til folketingsvalget.

Regeringen lægger en model frem, som udelukkende er baseret på objektive kriterier. Dermed skal man ikke visiteres eller vurderes til ordningen. Retten til tidlig pension baserer sig på antal år på arbejdsmarkedet frem til, at man fylder 61 år. Har man som 61-årig været på arbejdsmarkedet i 44 år, får man ret til at gå fra tre år før folkepensionsalderen, mens 42 og 43 år på arbejdsmarkedet giver ret til at gå fra et eller to år før folkepensionsalderen.

Der er tale om en ret, der giver 13.550 kroner om måneden i tidlig pension før skat. Det beløb nedsættes, hvis man har en pensionsformue på over to millioner kroner. Man kan supplere det månedlige beløb med udbetalinger fra egen pensionsopsparing, uden at ydelsen sættes ned. Derudover får man mulighed for at arbejde og tjene op til 24.000 kroner om året (før skat) uden nedsættelse.

Med modellen forventes 38.000 personer at opnå ret til tidlig pension i 2022. Langt de fleste er ufaglærte og faglærte. Det skønnes, at 22.000 personer vil benytte retten til tidlig pension i 2022. Af dem vil 6.000 personer komme fra beskæftigelse, mens resten vil komme fra efterløn og andre overførselsindkomster. På længere sigt, når langt færre har mulighed for at gå på efterløn, ventes syv ud af ti at komme fra beskæftigelse.

Ret til tidlig pension skønnes at koste ca. tre milliarder kroner årligt og er fuldt finansieret. På grund af corona-krisens betydning for dansk økonomi, lægger regeringen op til, at udgifterne til tidlig pension de første år finansieres ved at trække på det økonomiske råderum. Fra 2023 foreslår regeringen, at udgifterne finansieres bl.a. gennem tilbagerulning af skattelettelser fra Forårspakke 2.0 for de allerhøjeste indkomster, samt et samfundsbidrag fra den finansielle sektor.

Finansminister Nicolai Wammen:

- Det her handler om retfærdighed og ansvarlighed. Det er retfærdigt, at nogle af dem som har knoklet længst og hårdest, kan trække sig tilbage, før de bliver slidt ned til sokkeholderne. Og det er økonomisk ansvarligt, at vi ved at sikre de mennesker en værdig alderdom samtidig styrker danskernes opbakning til Velfærdsforliget, som er en helt central del af det økonomiske fundament for vores fremadrettede velfærd. Nogen vil mene, at vi ikke har råd til at række en hånd til dem, der har trukket læsset længst tid. I mine øjne har vi ikke råd til at lade være – hverken menneskeligt eller økonomisk.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard:

- Ret til tidlig pension skal skabe større retfærdighed i vores pensionssystem. Lige nu har danskere samme pensionsalder, uanset hvornår man er startet på arbejdsmarkedet, og hvilket arbejdsliv man har haft. Og det er ikke retfærdigt. Derfor vil vi indføre en ny ret til tidlig pension til dem, der er kommet tidligt ind på arbejdsmarkedet og har haft mange år med ofte fysisk hårdt arbejde. De skal kunne trække sig tilbage, inden smerterne bliver for stærke eller arbejdslivet for hårdt. Det manglede bare, at de også får nogle gode år som pensionist, når de har knoklet og betalt skat i så mange år. Vi har også lagt vægt på, at man ikke skal møde op hos kommunen for at bevise, at kroppen er ved at være slidt ned. Det er hverken sagsbehandlerens eller lægens vurdering, der skal afgøre retten til tidlig pension, men alene objektive kriterier, som gøres op, når man fylder 61 år, så man trygt ved, hvor man står. Alle har fortjent en værdig tilbagetrækning.

Skatteminister Morten Bødskov:

- Vi foreslår en fair finansiering, så vi kan rette op på de forringelser, der skete med indgrebet i efterlønnen tilbage i 2011. Vi ønsker blandt andet, at den finansielle sektor skal bidrage mere til fællesskabet. I finanskrisen holdt det danske samfund hånden under finanssektoren. De seneste år har sektoren haft milliardstore overskud, og et ekstra samfundsbidrag er derfor helt på sin plads. Samtidig tilbageruller vi skattelettelser som især blev givet til folk med høje indkomster. Corona-krisens pres på dansk økonomi betyder, at finansieringselementerne træder i kraft fra 2023. Samlet set betyder det, at både forslaget og finansieringen er ansvarlig og retfærdig.

Yderligere information

Du kan læse mere om regeringens udspil og en række faktaark, som i nærmere detaljer beskriver regeringens model her:

https://www.bm.dk/da/nyheder-presse/pressemeddelelser/2020/08/retfaerdig-tilbagetraekning-ret-til-tidlig-pension-for-folk-med-lange-og-haarde-arbejdsliv/

Kontakter

Beskæftigelsesministeriet
Pressevagt: 51232830

Information om Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesministeriet
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal
1060 København K

7220 5000http://bm.dk/

Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaards kommentar til lønmodtagerbeskæftigelsen for juli 202021.9.2020 09:37:42 CESTPressemeddelelse

I juli 2020 var der 2.747.000 personer i job, hvilket er en stigning i forhold til juni svarende til 0,6 pct. Det er den hidtil største månedlige stigning siden statistikkens start. Der var 19.000 flere private ansatte og 4.000 færre offentligt ansatte. Det er 56.000 færre lønmodtagere sammenlignet med februar, som var sidste måned, før Danmark, på linje med mange lande verden over, blev delvist lukket ned som følge af COVID-19. Tallene skal ifølge Danmarks Statistik på grund af de særlige omstændigheder, der har præget arbejdsmarkedet under COVID-19, tages med forbehold. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger: - Det er positivt, at der i juli kom hele 15.000 flere i job, og beskæftigelsen steg for anden måned i træk. Derudover kan vi se, at der også bliver slået flere stillinger op på Jobnet end før coronakrisen. Det tyder på, at hjælpen til lønmodtagere og virksomheder, som fx lønkompensation, har virket efter hensigten. - Men arbejdsmarkedet er fortsat stærkt påvirket af cor

Hjælp til corona-ramte børnefamilier omfatter også selvstændige20.9.2020 08:03:01 CESTPressemeddelelse

Regeringen og arbejdsmarkedets parter blev for nyligt enige om at give forældre, der har hjemsendte børn som følge af covid-19, mulighed for at få barselsdagpenge. Forslaget omfatter forældre til børn, der hjemsendes i overensstemmelse med sundhedsmyndighedernes anbefalinger og forældre til børn, der er konstateret smittet med covid-19. Aftalen henvendte sig i første omgang alene til lønmodtagere, men nu fremsættes lovforslaget, der både omfatter lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende. De omfattede forældre skal opfylde barselslovens betingelser for ret til dagpenge, herunder beskæftigelseskravet. Det er en betingelse, at ingen af dem har mulighed for hjemmearbejde, og at de ikke har omsorgsdage og afspadsering, de har mulighed for at bruge til pasning af deres børn. Hvis barnet er konstateret smittet med covid-19, skal forældrene desuden havde opbrugt barnets 1. og 2. sygedag. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger: - Jeg er glad for, at vi nu kan give de forældre, som

Regeringen forlænger mulighed for digitale og telefoniske samtaler i jobcentrene og a-kasser16.9.2020 06:33:44 CESTPressemeddelelse

Under corona-krisen har jobcentrene kunnet afholde digitale eller telefoniske samtaler med ledige for at mindske smittetrykket. Den mulighed forlænger regeringen nu indtil 31. december, så jobcentrene og a-kasserne kan fortsætte med den praksis, hvis der er behov. Muligheden for at afholde virtuelle møder i de kommunale rehabiliteringsteams, der bl.a. behandler sager om jobafklaringsforløb og ressourceforløb, bliver også forlænget. Regeringen vil desuden forlænge muligheden for at tilføje nye online-kurser til de positivlister, som ledige kan vælge kurser fra, når de skal opkvalificere sig. Normalt offentliggøres listerne kun 1. april og 1. oktober, men frem til nytår kan der altså løbende komme nye kurser til, som kan tages online. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger: - Corona-virusset er desværre fortsat iblandt os, og vi skal hele tiden sikre, at vi gør, hvad vi kan for at holde den nede, både nationalt og lokalt. Her er de digitale samtaler en god mulighed for at undgå f

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum