Resultatet er klar: Så meget blev der samlet ind til ’Danmark planter træer’
Der var stor opbakning, da TV 2 og Danmarks Naturfredningsforening i september satte fokus på klimaet med indsamlingsshowet ’Danmark planter træer’. Her blev der samlet ind til at plante træer i Danmark og til at bevare rydningstruet skov, der kan opsuge og tilbageholde CO2 fra atmosfæren.
Indsamlingen fortsatte frem til årsskiftet og resulterede i donationer fra både ind- og udland, fra virksomheder og helt almindelige danskere. I alt blev der indsamlet 20.999.651 kr.
For de indsamlede midler vil der blive plantet 1.081.425 træer i 46 nye Folkeskove rundtom i Danmark. Samtidig modtager Den Danske Naturfond og WWF Verdensnaturfonden hver 2.079.928 kr. til at bevare allerede eksisterende skov i hhv. Danmark og udlandet.
– Vi har mærket et kæmpe engagement i forbindelse med ’Danmark planter træer’, og danskerne har vist, at de kerer sig om klimaet. At få løst klimaudfordringerne er selvfølgelig en kæmpe opgave, men med det flotte resultat kan vi nu tage et lille skridt i den rigtige retning. Og så er vi overbeviste om, at vi med ’Danmark planter træer’ har sået et frø af eftertanke i befolkningen, og at det har motiveret og inspireret danskerne til at gøre endnu mere for klimaet. Tusind tak til alle, der har støttet indsamlingen, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
Overgår målsætningen
Forud for indsamlingen havde TV 2 og Danmarks Naturfredningsforening et ambitiøst mål om at rejse midler til at plante en million træer. Med det endelige resultat er målet ikke bare nået, men også overgået. Og det er man yderst tilfreds med på TV 2.
– TV 2 satte i 2019 klimaet på dagsordenen med eventen ’Danmark planter træer’ og med en række programmer, indslag og artikler, ligesom vi i 2020 kommer med nye initiativer. Vi har meldt os ind i klimakampen, og det gør mig stolt, når vi på TV 2 tager ansvar og er med til at sikre plantning af over én million træer, og når vi engagerer danskerne til i fællesskab at gøre en konkret forskel for klimaet, siger TV 2s programdirektør, Lotte Lindegaard.
Stor interesse for træplantning
Arbejdet med at plante de mange træer er allerede i gang. I efteråret kunne samarbejdspartneren Growing Trees Network Foundation indvie de første nye Folkeskove. Det gjorde de med festlige plante-events, hvor hundredvis af frivillige hjalp til.
Til april og maj følger indvielsen af de resterende Folkeskove, og også her kan man som privatperson være med til at plante nogle af træerne.
Datoer for forårets skovindvielser og plante-events vil blive offentliggjort på www.danmarkplantertraeer.dk i løbet af februar.
FAKTA: Om ’Danmark planter træer’
- ’Danmark planter træer’ var et samarbejde mellem TV 2 og Danmarks Naturfredningsforening, hvor der i 2019 blev indsamlet penge til at plante træer og til at bevare rydningstruet skov til gavn for klimaet.
- Lørdag den 14. september 2019 kulminerede indsamlingen med et stort liveshow på TV 2.
- I løbet af 2019 blev der i alt indsamlet 20.999.651 kr.
- For de indsamlede midler bliver der plantet 1.081.425 træer i 46 nye Folkeskove i Danmark.
- Desuden modtager Den Danske Naturfond 2.079.928 kr. til opkøb og bevaring af rydningstruet dansk skov, mens WWF Verdensnaturfonden modtager 2.079.928 kr. til at bevare tropiske regnskove i Uganda.
- Læs mere om ’Danmark planter træer’ og se, hvor træerne skal plantes, her.
Kontakter
Mikkel Blichmann Faartoft
Presse, Danmarks Naturfredningsforening
+45 26 79 59 83
mikkel@dn.dk
Information om Danmarks Naturfredningsforening
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
Kritisk stort iltsvind: Naturfredningsforening opfordrer til indsats mod de mest kvælstofforurenende marker5.9.2025 12:04:21 CEST | Pressemeddelelse
Iltsvindet i de danske farvande tegner til at blive det værste i 23 år, viser ny rapport fra Aarhus Universitet. Danmarks Naturfredningsforening opfordrer regeringen og Folketingets partier til at målrette kommende skærpede kvælstofkrav mod de marker, der forurener fjordene mest.
7 ud af 10 forældre vil have deres børn mere ud i naturen1.9.2025 05:31:00 CEST | Pressemeddelelse
Børn bruger mindre tid i naturen i dag, end deres forældre gjorde som børn. Det vurderer størstedelen af forældrene i hvert fald selv ifølge ny undersøgelse, der også viser et udbredt ønske om at få børnene mere ud. I dag starter Naturens Uge, der netop skal inspirere børnene og deres forældre til at tilbringe mere tid i naturen.
Natur på skoleskemaet: 144.000 børn skal udforske naturen i næste uge26.8.2025 09:55:58 CEST | Pressemeddelelse
Uge 36 er Naturens Uge, og i hele landet rykker skoler og dagtilbud udendørs for at gå på opdagelse i den lokale natur. Ugen skal inspirere børnene til at tilbringe mere tid i naturen, lyder det fra Danmarks Naturfredningsforening, der står bag den landsdækkende naturuge.
Jacob Mark ny afdelingschef i Danmarks Naturfredningsforening11.8.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største grønne organisation får ny afdelingschef for den faglige og politiske afdeling, Natur og Miljø.
Grøn koalition: Drop principper om slappe miljøkrav10.7.2025 06:37:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark bør droppe principper om minimumsimplementering af EU's regler for miljø- og naturbeskyttelse, opfordrer en række grønne organisationer og tænketank til i fælles opråb.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum