Kvinfo

Resultater gennem 10 år

Del

”Sharaaka” betyder partnerskab på arabisk. Det er også titlen på en ny bog med fem eksempler på resultaterne af KVINFOs partnerskaber i Mellemøsten og Nordafrika.

Bogen er udgivet i anledning af, at det er 10 år siden, KVINFO startede sit arbejde i den arabiske verden.  To år før, i 2004, havde Marokko vedtaget en ny familielov, som gav flere rettigheder til kvinder. Derfor blev KVINFOs allerførste opgave at arbejde for, at loven blev kendt af befolkningen og brugt i retssystemet. ”Sharaaka” lægger ud med at fortælle historien om, hvordan dommere som en del af det arbejde er blevet trænet i mægling i skilsmissesager, så parterne får nye redskaber til at komme videre.

Bogen fortæller også om udviklingen af den række af Who is She-databaser, som nu i fem arabiske lande er med til at gøre kvindelige eksperter mere synlige, styrke dem som rollemodeller og øge brugen af deres viden blandt beslutningstagere.

En anden historie kommer fra Jordan, hvor KVINFO arbejder på at forandre de uskrevne regler, der er med til at holde kvinder ude af arbejdsmarkedet. Ledere fra en række af landets største virksomheder har engageret sig i et forløb om inklusion og ligestilling på arbejdspladsen, og flere store danske virksomheder som Mærsk, Grundfos og Arla har bidraget med inspiration.

I den anden ende af både samfundsskalaen og den arabiske verden har KVINFO og Det Kongelige Danske Kunstakademis Designskole haft et langt samarbejde med et kollektiv af kvindelige marokkanske kunsthåndværkere. Ikke alene har de fået skabt et bæredygtigt grundlag for både deres individuelle virksomheder og for deres fællesorganisation, men i processen er kvinderne også blevet langt mere ressourcestærke og giver nu deres erfaringer videre til andre kvinder rundt om i Marokko og i Tunesien.

Sidst men ikke mindst er der en beretning fra Egypten, hvor den internationale opbakning er blevet en livline for de kvinderettighedsforkæmpere, som fastholder deres kamp for rettigheder og ligestilling på trods af tilbageslag og et stadigt stigende pres mod dem og deres organisationer.

Til sammen giver historierne i ”Sharaaka” et billede af både de forskellige temaer og vidt forskellige målgrupper, som KVINFO arbejder med under Det Arabiske Initiativ. Og så trækker den ikke mindst de langsigtede tråde op ud over de enkelte projektperioder. Over årene er der skabt resultater, som i sidste ende skaber forandringer i kulturen og i samfundet. Til gavn for ligestillingen og dermed hele den demokratiske udvikling af de arabiske samfund.  

Man kan hente et gratis eksemplar af "Sharaaka" på KVINFOs bibliotek så længe lager haves, og ellers kan den lånes eller downloades på KVINFOs hjemmeside.

Nøgleord

Kontakter

Presse- og informationsmedarbejder Niels Bak Henriksen
tel: 50 76 33 82
mail: niels.bak.henriksen@kvinfo.dk

Billeder

Links

Information om Kvinfo

Kvinfo
Kvinfo
Christians Brygge 3
1219 København K

33 13 50 88http://kvinfo.dk/
KVINFO er Danmarks nationale videnscenter for køn, ligestilling og diversitet. KVINFO har gennem 10 år arbejdet med ligestilling i Mellemøsten og Nordafrika finansieret af en bevilling under Det Arabiske Initiativ.

Følg pressemeddelelser fra Kvinfo

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Kvinfo

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum