Restaurantfestival støtter børn ramt af kræft: Der er stadig ledige billetter i København
29.5.2019 09:13:24 CEST | Kræftens Bekæmpelse | Pressemeddelelse
Madglade københavnere kan stadig nå at få en bid af gourmetscenens bedste køkkener i hjembyen.
Der er nemlig stadig ledige billetter til årets Spis & Støt, der er med til at støtte og skabe håb for kræftramte børn. Michelinstjerne restauranterne, Kokkeriet og 108, byder blandt andet på en smagsoplevelse ud over det sædvanlige, når de serverer de bedste råvarer fra det nordiske køkken. Hvis man hellere vil en smuttur til Asien, kan man tage den hurtigste rute med restaurant IBU, der netop har åbnet op for billetter til de sydende gadekøkkener.
Henrik Jyrk, som er manden bag IBU, fremhæver, at de gerne vil være med til at sætte fokus på kræft og bidrage til, at der støttes med et beløb, som kan gøre en forskel for børn, unge og deres familier, der er er ramt af kræft.
- Hvis det kan hjælpe familier med kræftramte børn bare en lille smule, at vi deltager i Spis & Støt, så gør vi det. Man skal hjælpe, hvor man kan, og den her sag er så vigtig at støtte op om, så flere kræftramte børn kan få et godt liv, fortæller Henrik Jyrk, medejer af restaurant IBU i København.
Støtter forskning, forebyggelse samt patient- og pårørendestøtte
Restaurantfestivalen Spis & Støt har siden 2015 samarbejdet med nogle af landets bedste restauranter om at samle penge ind i den gode sags tjeneste og samtidig give danskerne en gastronomisk oplevelse.
Uanset hvilken restaurant, du vælger, kan du med god samvittighed give dig selv en god oplevelse for bare 250, 500 eller 750 kr. (plus gebyr) samtidig med, at du støtter børn og unge ramt af kræft.
En del af billetprisen går til Kræftens Bekæmpelse arbejde med børn, unge og kræft med de tre vigtige indsatsområder: Forskning, forebyggelse samt patient- og pårørendestøtte.
-----------------------------------------------------
HVORNÅR: 30. maj – 8. juni.
HVOR: Hos 58 restauranter landet over
PRIS OG STØTTEBELØB: 250 kr. + billetgebyr (Støttebeløb 40 kr.)| 500 kr. + billetgebyr (Støttebeløb 80 kr.)| 750 kr. + billetgebyr (Støttebeløb 120 kr.)
KØB BILLET PÅ: Spisogstøt.dk
Om Spis & Støt
Spis & Støt er en årlig tilbagevendende restaurantfestival i uge 23, der tilbyder udsøgte gastronomiske oplevelser landet over med et godt formål. En del af billetprisen går til ”Kræft er ikke for børn”. Spis & Støt afholdes for 5. år i træk og er et samarbejde mellem nogle af de bedste restauranter landet over, DinnerBooking og Kræftens Bekæmpelse.
Se mere på www.spisogstøt.dk
Om ”Kræft er ikke for børn”
Kræft er ikke for børn er Kræftens Bekæmpelses nye kampagne, som sætter fokus på – og samler penge ind til forskning, forebyggelse og patientstøtte – i relation til børn, unge og kræft.
Se mere på www.kræfterikkeforbørn.dk
Kræft hos børn
- 200 danske børn rammes hvert år af kræft - og fire ud af fem overlever deres kræftsygdom.
- De mest almindelige former for kræft blandt børn er kræft i blodet, lymfesystemerne og hjernen
- Børn rammes i vid udstrækning af andre kræftformer end voksne. For langt de fleste tilfælde af børnekræft kender man ikke årsagen til, at kræftsygdommen opstår
- Behandlingen er typisk meget intensiv og består af kemoterapi i høje doser og hos nogle børn også af operationer eller stråleterapi, der giver mere end halvdelen af børnene senfølger
Om Dinnerbooking
DinnerBooking er leverandør af et markedsledende bookingsystem- og koncept til restauranter. DinnerBooking administrerer bookinger for over 1000 restauranter i Europa og håndterer 16 mio. gæster om året, hvilket svarer til en gæstebooking hver 8. sekund. På restaurantsitet DinnerBooking.com kan du booke bord eller blive inspireret til dit næste restaurantbesøg.
Se mere på dinnerbooking.com
Kontakter
For yderligere information, kontakt:
Kræftens Bekæmpelse
Senem Aydinouglu
senem@cancer.dk
93906081
DinnerBooking
Laura Madsen
lma@dinnerbooking.com
3255 5048
Information om Kræftens Bekæmpelse
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse: Alt for mange ryger stadig – sæt prisen op til mindst 120 kr.5.3.2026 09:18:35 CET | Pressemeddelelse
Den Nationale Sundhedsprofil viser fald i andelen af rygere i Danmark. Positivt, men udviklingen går for langsomt, siger Kræftens Bekæmpelse, som vil have prisen på cigaretter og nikotin ind i valgkampen.
Forskning giver for første gang svar på generel kræftrisiko hos børn af fædre med testikelkræft3.3.2026 15:35:44 CET | Pressemeddelelse
Forskning mindsker bekymring for kræft.
Nye kræfttal: Flere overlever - men alt for mange får stadig kræft26.2.2026 10:40:23 CET | Pressemeddelelse
Bedre forebyggelse skal sikre, at færre får kræft.
Kræftens Bekæmpelse efter ny politisk aftale: Vi anbefaler nulmoms på frisk frugt og grønt28.1.2026 14:10:59 CET | Pressemeddelelse
Adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker, opfordrer til at styrke befolkningens sundhed ved at gøre det sunde fødevarevalg billigere og fjerne moms på frugt og grønt.
Støt Brysterne samler flot beløb på næsten 25 millioner kroner28.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det er det største resultat i mere end fem år. Kræftens Bekæmpelses formand Helen Bernt Andersen er både stolt og taknemmelig.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
