Aabenraa Kommune

Reparationsarbejde af P-huset ved Skrænten giver begrænset mulighed for parkering

Del
På grund af nødvendigt reparationsarbejde vil der løbende komme afspærring af dele af P-huset ved Skrænten, hvor reparationerne bliver foretaget. Arbejdet forventes endelig færdigt med udgangen af uge 35, hvor resultatet bliver, at båsene laves bredere, så det er lettere at komme ind og ud af bilerne.

Aabenraa Kommunen udfører i juli og august reparationsarbejde af P-huset ved Skrænten i Aabenraa. De gamle metalsamlinger, der forbinder betonelementerne, er langsomt blevet nedbrudt af rust, og det er derfor på tide, at de bliver udskiftet med nye.

I den forbindelse vil der fra uge 28 og i perioden frem til uge 32 være enkelte båse på det mellemste dæk, som bliver afspærret. Afspærringen bliver flyttet efterhånden, som arbejdet skrider frem, hvilket betyder, at der stadig er mulighed for at parkere, hvor der ikke er afspærring.

I uge 33-35 fortsætter arbejdet på det øverste dæk. Her er det de gamle gummifuger, som er blevet utætte og skal skiftes til nye. De gamle fuger bliver fjernet, hvorefter betonen afrenses med en fræser. Herefter lægges der nye fleksible fuger af samme type, som man benytter på landingsbaner i lufthavne.

Arbejdet på det øverste dæk afhænger rigtigt meget af vejret, da det ikke må regne, mens der fuges. Det er derfor svært at sige præcis, hvornår i perioden dækket vil være spærret for parkering, og man må derfor holde sig orienteret fra dag til dag i perioden.

I forbindelse med fugearbejdet bliver markeringen af båsene lavet bredere, så det er lettere at komme ind og ud af bilerne.

Kontakter

Skov- og Landskabsingeniør ved Drift & Vedligehold, Mikkel Bigum, tlf.: 73 76 77 76; e-mail: mbi@aabenraa.dk


Kommunikationskonsulent, Claus Bøge Jensen, tlf.: 24 91 79 28; e-mail: cbje@aabenraa.dk

Billeder

Information om Aabenraa Kommune

Aabenraa Kommune
Aabenraa Kommune
Skelbækvej 2
6200 Aabenraa

7376 7676https://www.aabenraa.dk/

 

Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye