Mission Øst

Rent vand redder fortsat liv i det jordskælvsramte Nepal

Del
To år efter to voldsomme jordskælv i det bjergrige Nepal fortsætter Mission Øst med at sikre ren vandforsyning til en befolkning, der har fået deres huse totalt ødelagt.
To jordskælv efter hinanden skabte massive ødelæggelser i Nepal. Mission Øst gav akuthjælp og genopretter nu vandsystemer.
To jordskælv efter hinanden skabte massive ødelæggelser i Nepal. Mission Øst gav akuthjælp og genopretter nu vandsystemer.

Fredag er det to år siden, Nepal blev ramt af det andet af to jordskælv, som det fattige land ikke havde set magen til i 80 år. De to jordskælv – den 25. april og 12. maj 2015 – dræbte ikke færre end 8.790, sårede 22.300  og ødelagde over 500.000 huse, så 2,8 millioner mennesker blev hjemløse.

 

Alle huse kollapsede

Da hjem og skoler kollapsede, blev vandtilførsel og sanitetsforhold totalt ødelagt. I flere landsbyer brasede 90 procent af husene sammen, og i nogle var ikke en eneste bygning ladt tilbage.

Mission Østs kontor i hovedstaden Kathmandu skaffede hurtigt nødhjælp til de hårdest ramte landsbyer i Sindhupalchowk-distriktet tæt ved jordskælvenes epicentre. Og i dag fortsætter den danske hjælpeorganisation ufortrødent med at genetablere vandsystemer og latriner.

 

Vand og sanitet forhindrer sygdomme

- Lige nu hjælper vi over 900 familier med at genetablere sikre tilgængelige toiletter. Dette er vigtigt for både at forhindre sygdomsudbrud og bidrage til samfundets sundhed, fortæller John Allen fra Nepal.

John Allen er Mission Østs ekspert i vand, sanitet og hygiejne.

- Vi har repareret og genoprettet vand-systemerne, så familierne igen har adgang til rent drikkevand. Ellers var de prisgivet vand fra floder, der er forurenet af jordskred efter jordskælvene, uddyber han.

Genoprettelse af sikker vandforsyning og ordentlige toiletforhold er absolut nødvendigt for at forebygge smitte og spredning af sygdomme.

 

Deler viden om jordskælvssikre huse

- Vi viser også tusindvis af mennesker, hvordan de skal genopbygge deres huse, så de både er sikre og tilpas ”elastiske” til at klare jordskælv, tilføjer John Allen.

Når vand og sanitet er i orden vil lokalbefolkningen være mere modstandsdygtige over for jordskælv i fremtiden.

Derudover underviser Mission Øst lokalbefolkningen i at vedligeholde toiletfaciliteter og vandforsyning, samt at opbevare mad og drikkevand hygiejnisk. Alle i landsbyen involveres, og børnene lærer om katastrofeforebyggelse i skolen. Landsbykomitéer fører tilsyn med aktiviteterne og støttes i samarbejder med myndigheder og ngo’er til fælles bedste.

- Alt dette hjælper de hårdt ramte familier med at klare sig i fremtiden, fortæller John Allen.

Nøgleord

Kontakter

Svend Løbner, pressekoordinator,
Mission Øst, Skt. Lukas Vej 13, 2900 Hellerup,
Mobil 28 707 703,
E-mail svend.lobner@missioneast.org

Billeder

To jordskælv efter hinanden skabte massive ødelæggelser i Nepal. Mission Øst gav akuthjælp og genopretter nu vandsystemer.
To jordskælv efter hinanden skabte massive ødelæggelser i Nepal. Mission Øst gav akuthjælp og genopretter nu vandsystemer.
Download
Efter jordskælvene i Nepal va folk overladt til at drikke beskidt foldvand. Mission Øst uddelte vandrensningstabletter.
Efter jordskælvene i Nepal va folk overladt til at drikke beskidt foldvand. Mission Øst uddelte vandrensningstabletter.
Download
Mission Øst uddelte vandbeholdere og hygiejneudstyr i hårdt ramte landsbyer nør jordskælvenes epicentre.
Mission Øst uddelte vandbeholdere og hygiejneudstyr i hårdt ramte landsbyer nør jordskælvenes epicentre.
Download
Blot en uge efter at det første kraftige jordskælv havde dræbt tusindvis af mennesker var Mission Øst klar med livreddende hjælp.
Blot en uge efter at det første kraftige jordskælv havde dræbt tusindvis af mennesker var Mission Øst klar med livreddende hjælp.
Download

Links

Information om Mission Øst

Mission Øst
Mission Øst
Postboks 149, Skt. Lukas Vej 13
2900 Hellerup

+ 45 39 61 20 48http://www.missioneast.org/

Mission Øst er en international hjælpeorganisation, der yder akut nødhjælp og langsigtet udviklingsstøtte i Østeuropa og Asien. Vi hjælper mennesker i nød uanset race, religion og politisk ståsted. Mission Øst er grundlagt i Danmark og gennemfører projekter direkte eller sammen med lokale partnere i Afghanistan, Armenien, Burma, Irak, Nepal, Nordkorea, Syrien og Tadsjikistan. Mission Øst er støttet af Danida, det tyske Udenrigsministerium, samt EU og FN.

Følg pressemeddelelser fra Mission Øst

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Mission Øst

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye