Aabenraa Kommune

Renovering af Mutter Stahlboms Plads

Del
1. april påbegyndes et større renoveringsarbejde af Mutter Stahlboms Plads i Aabenraa. Det store springvand på pladsen skal genskabes, og der skal etableres flere forbedringer af pladsen.

Der bliver travlt på Mutter Stahlboms Plads i Aabenraa i de kommende måneder. Indtil september vil der nemlig blive arbejdet på at renovere pladsen, så den står færdig i en forbedret udgave.

Det er især springvandet på pladsen, som i en periode har været fjernet, der skal genskabes. Der etableres to brønde, som sørger for, at vandet renses for alger og kalk, så springvandet også i fremtiden kan pryde pladsen.

I samarbejde med forsyningsselskabet Arwos vil der blive opsat en vandpost, som i fremtiden kan sikre drikkevand til tørstige forbipasserende.

Under renoveringen er der afsat tid til, at Museum Sønderjylland kan foretage udgravninger på pladsen. Der kan gemme sig spor af den tidlige byhistorie i Aabenraa, som kan være vigtige at finde frem, når pladsen alligevel er under renovering.

Efter planen er pladsen færdigrenoveret i begyndelsen af september. Under hele perioden med renoveringen vil det være muligt at benytte passagerne til Sankt Nicolai Kirke og Store Pottergade, lige som Café Butler på Mutter Stahlboms Plads også kan benyttes som vanligt.

Kontakter

Landskabsarkitekt i Driftsenheden, Peter Ahlmann Kierkegaard, tlf.: 21 77 21 53; e-mail: pak@aabenraa.dk


Kommunikationskonsulent, Kasper Stoof, tlf.: 73 76 72 90; e-mail: ksje@aabenraa.dk

Information om Aabenraa Kommune

Aabenraa Kommune
Aabenraa Kommune
Skelbækvej 2
6200 Aabenraa

7376 7676https://www.aabenraa.dk/

BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE:

  • Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.
  • Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.

Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye