REMA 1000 åbner ny butik i Kolding
Torsdag den 26. november åbner REMA 1000 endnu en butik. Denne gang på Vejlevej 259 i Kolding, hvor den erfarne REMA 1000 købmand Martin Olesen skal stå i spidsen for butikken.

Den sidste torsdag i november – den 26. – åbner dørene til den nye REMA 1000 butik på Vejlevej 259 i Kolding. Til at byde velkommen står købmand Martin Olesen, som har stor erfaring fra sine efterhånden mange år i discountkæden. Den 34-årige købmand har en lang karriere inden for dagligvarehandel bag sig, og kan til foråret fejre 10-års jubilæum i REMA 1000. De seneste knap fem år har Martin Olesen været købmand i REMA 1000 Billund og inden da har han bl.a. været souschef i to andre REMA 1000 butikker i henholdsvis Horsens og Bredballe ved Vejle. Sideløbende med sit arbejde som souschef i de to butikker uddannede Martin Olesen sig på REMA 1000s interne talentuddannelse.
For Martin Olesen er det en stor glæde at få lov til at åbne en helt ny butik og være med til at forme den i samarbejde med hele holdet af medarbejdere i butikken fra dag ét:
”Jeg ser rigtig meget frem til at åbne en helt ny, stor og virkelig flot REMA 1000 i Kolding. Det er noget helt specielt at få lov til at være med fra begyndelsen omkring åbningen af en butik, og derfor glæder både mine medarbejdere og jeg os helt vildt til at byde kunderne velkommen” siger Martin Olesen, som tidligere har arbejdet i Kolding og nu glæder sig til at vende tilbage til en dagligdag der.
REMA 1000 er en værdidrevet virksomhed med kunden i centrum, og for Martin Olesen og hele hans hold af medarbejdere er der også fokus på altid at give kunderne den bedst mulige service:
”For mig er det vigtigt, at det altid er en god oplevelse for kunderne at handle hos os, og derfor vil vi have særligt fokus på høj kundeservice og en god stemning i butikken. Samtidig er det også vigtigt for os altid at have friske varer på hylderne og sørge for, at kunderne ikke går forgæves efter varer fra for eksempel vores ugentlige avis,” siger Martin Olesen.
Privat bor Martin Olesen i Billund med sin kæreste Mette, som også arbejder i Kolding. Parret har sat deres hus til salg med henblik på at flytte tættere på den nye butik og deres familier.
REMA 1000 på Vejlevej 259 i Kolding åbner torsdag den 26. november kl. 8.00, og det bliver REMA 1000 nummer 356 i Danmark. Butikkens åbningstider bliver 7.00-21.00 alle ugens dage.
Kontakter
Jonas SchrøderKommunikationschef
Tlf:21640770jos@rema1000.dkBilleder

Information om REMA 1000
REMA 1000 er en landsdækkende discountkæde med fokus på kvalitet til lave priser.
Under overskriften Discount med holdning arbejder REMA 1000 ud fra det tankesæt, at det er muligt at have en klar holdning til varernes kvalitet samtidig med, at varerne sælges til discountpris. Blandt REMA 1000s mærkesager er kampen mod madspild, reduktion af plastik, sundhed og udvikling af økologien i partnerskab med Gram Slot.
'Fællesskaber' er en central del af vores arbejde med Discount med holdning, hvor vi har fokus på at medvirke til at styrke lokale relationer. Det kommer bl.a. til udtryk via vores deleøkonomiske udbringningstjeneste REMA 1000 med Vigo, hvor kunder handler for hinanden.
REMA 1000s butikker er drevet efter en franchisemodel med selvstændige, lokale købmænd i spidsen for den enkelte butik. Der er 357 REMA 1000 butikker i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra REMA 1000
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra REMA 1000
Danskerne køber meget mere bæredygtig fisk og skaldyr19.1.2021 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når du næste gang er ude og købe fisk i din lokale dagligvarebutik og tager en pakke med MSC eller ASC-logoet på, så er du ikke alene. Faktisk er forbruget af MSC mærkede fisk steget med 13 % fra 2019 til 2020. Især er udviklingen i REMA 1000 stukket helt af med en stigning på 50 %, efter at størstedelen af deres udvalg er blevet MSC certificeret.
REMA 1000 og Schulstad sløjfer hver anden levering med lastbil18.1.2021 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et unikt samarbejde mellem REMA 1000 og discountkædens leverandører af brød betyder, at antallet af leveringer af brød til kædens butikker er halveret på kun et år – svarende til en reduktion på over to millioner kørte kilometer om året. Samarbejdet forlænges nu i fem år, og REMA 1000 vil kopiere løsningen til andre leverandører.
REMA 1000 er ny hovedpartner på DBU Fodboldskole30.11.2020 13:54:53 CET | Pressemeddelelse
Der er netop indgået en aftale mellem DBU Fodboldskole og discountkæden REMA 1000. REMA 1000 bliver nu officiel hovedpartner på DBU Fodboldskole.
Ny REMA 1000 butik åbner i Skørping26.11.2020 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Torsdag den 3. december åbner REMA 1000 en ny butik på Møldrupvej 5 i Skørping. Det er købmand Flemming Pedersen, der skal stå i spidsen for butikken.
REMA 1000 åbner ny butik i Farum19.11.2020 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Torsdag den 26. november åbner REMA 1000 på Farum Hovedgade 50A i Farum. Frontfigur for butikken er købmand Mark Pless-Christensen, som har været en del af REMA 1000 siden 2017.
Ny REMA 1000 butik åbner i Gram12.11.2020 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Torsdag den 19. november åbner REMA 1000 endnu en butik. Denne gang på Østergade 2 i Gram, hvor købmand Niels-Jørgen Aamand er klar til at byde velkommen til alle nye kunder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum