REMA 1000

REMA 1000 åbner i Snoldelev

Del
En erfaren og lokalt bosiddende købmand åbner en ny REMA 1000-butik den 22. august i Snoldelev.
Henrik Yring åbner ny REMA 1000 i Snoldelev.
Henrik Yring åbner ny REMA 1000 i Snoldelev.

Når Snoldelev den 22. august får en REMA 1000, bliver det med en erfaren og lokalkendt købmand i spidsen for den nye butik.

Købmand Henrik Yring bor selv i nabobyen Gadstrup sammen med sin kommende hustru Helle Tønnesen – de skal giftes til oktober – og parrets to børn, der er syv og otte år gamle og som begge går på Gadstrup Skole.

De sidste seks år har Henrik Yring drevet en REMA 1000 i Jyderup, men han slog til med det samme, da han fik chancen for at åbne en helt ny butik i sit eget lokalområde.

”Det er helt fantastisk at åbne butik, der hvor vi selv bor. Samtidig er det helt specielt at få lov til at åbne en ny butik og bygge den op fra bunden, hvor jeg selv kan sætte mit personlige præg på den hele vejen igennem,” fortæller 41-årige Henrik Yring.

Butikkens lokalområde er Snoldelev og Gadstrup, og kombineret med beliggenheden tæt på Køge Landevej, hvor mange potentielle kunder kører forbi hver dag, er Henrik Yring sikker på, at butikken bliver en sjov og sund forretning.

”Jeg har altid haft meget fokus på frugt, grønt og hele ferskvaredelen af butikken, hvor vores mål skal være, at kunderne altid skal opleve, at vi har friske varer hele dagen igennem,” siger han.

Derudover er Henrik Yrings mål med den nye butik, at den engageres i lokalmiljøet – blandt andet via aktiviteter i butikken samt udvalgte sponsorater, hvor han gerne vil være med til at støtte op omkring lokale aktiviteter i området.

Henrik Yring er ved at have de fleste ansættelser på plads til sin nye butik. Souschef Lars Nielsen fra hans tidligere butik i Jyderup følger med til Snoldelev, og ellers forventer han på sigt at have mellem seks og otte fuldtidsansatte samt medhjælpere. Derudover vil Helle Tønnesen også hjælpe til i butikken i nogle timer om ugen.

Butikken på Snoldelev Bygade 61B åbner torsdag den 22. august klokken 8.00. Butikkens åbningstider bliver herefter hver dag fra 7.00-21.00.

Butikken i Snoldelev bliver REMA 1000 nummer 334 i Danmark.

Kontakter

Købmand Henrik Yring kan kontaktes på mail: 445@rema1000.dk.

Billeder

Henrik Yring åbner ny REMA 1000 i Snoldelev.
Henrik Yring åbner ny REMA 1000 i Snoldelev.
Download

Information om REMA 1000

REMA 1000
REMA 1000
Marsalle 32
8700 Horsens

88816000https://rema1000.dk/

REMA 1000 er en landsdækkende discountkæde med fokus på kvalitet til lave priser.

Under overskriften Discount med holdning arbejder REMA 1000 ud fra det tankesæt, at det er muligt at have en klar holdning til varernes kvalitet samtidig med, at varerne sælges til discountpris. Blandt REMA 1000s mærkesager er kampen mod madspild, reduktion af plastik, sundhed og udvikling af økologien i partnerskab med Gram Slot.

'Fællesskaber' er en central del af arbejdet med Discount med holdning, og særligt fokus på at medvirke til at styrke lokale relationer. Det kommer blandt andet til udtryk via platformen REMA 1000 med Vigo, hvor kunder kan få leveret varer og købe ind for hinanden i den lokale REMA 1000.

REMA 1000s butikker er drevet efter en franchisemodel med selvstændige, lokale købmænd i spidsen for den enkelte butik. Der er 360 REMA 1000 butikker i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra REMA 1000

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra REMA 1000

REMA 1000 har højeste niveau af dyrevelfærdsmærket på alle mejeriprodukter fra Gram Slot28.9.2021 12:15:05 CEST | Pressemeddelelse

På det økologiske landbrug Gram Slot i Sønderjylland – som REMA 1000 er medejer af – har køerne fået mere plads at boltre sig på. Det betyder, at alle Gram Slots mejeriprodukter nu har tre hjerter i den statslige dyrevelfærdsmærkningsordning, og det er endnu et skridt i REMA 1000 og Gram Slots fælles arbejde for bedre dyrevelfærd. Alle produkterne kan købes i REMA 1000.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye