REMA 1000 åbner i Auning
Auning får den 21. november en ny indkøbsmulighed i form af en nybygget REMA 1000 på Vestergade 46A, og købmand Heine Petersen er spændt på at byde kunderne velkommen til åbningen.

De første positive tilkendegivelser er allerede landet forud for åbningen af REMA 1000 i Auning. Det bliver den første REMA 1000 butik i byen, og den varme velkomst glæder købmanden.
”Indbyggerne i både Auning og omegn har allerede taget godt imod os på Facebook her inden åbningen, og det er mit indtryk, at folk glæder sig til at få en REMA 1000 til byen, så vi er klar til at byde kunderne velkommen” fortæller købmand Heine Petersen.
Den kommende købmand er relativt ny i REMA 1000, men erfaringen med detailbranchen er stor efter 12 år som brugsuddeler i Coop. De sidste 10 måneder har Heine Petersen været en del af REMA 1000 på Trøjborgvej i Aarhus Nord, hvor han har fungeret som souschef.
Heine Petersen er gift med Gitte, der arbejder som lærer på VUC i Grenå, og sammen har ægteparret tre børn på seks, ti og elleve.
Da muligheden for at blive REMA 1000 købmand bød sig, slog Heine Petersen til, og han har allerede store forventninger til butikken, som med masser af kvadratmeter, mange P-pladser og god beliggenhed har masser af potentiale.
”Basis på plads, god service og ikke mindst høj trivsel hos mit personale er nogle af mine kerneområder, for så ved jeg, at der er et godt fundament for, at kunderne får en god oplevelse,” fortæller købmand Heine Petersen og fortsætter:
”Det er vigtigt for mig, at der altid er frisk frugt og grønt samt godt bagerbrød. Kunderne skal altid kunne få de varer i butikken, de har brug for, når der handles ind til dagligdagen.”
REMA 1000 på Vestergade 46A i Auning åbner den 21. november kl. 08.00, og det bliver discountkædens butik nummer 340 i Danmark. Åbningstiderne vil være 07.00-21.00 alle ugens dage.
Kontakter
Jonas SchrøderKommunikationschef
21640770jos@rema1000.dkBilleder

Information om REMA 1000
REMA 1000 er en landsdækkende discountkæde med fokus på kvalitet til lave priser. Under overskriften Discount med holdning arbejder REMA 1000 ud fra det tankesæt, at det er muligt at have en klar holdning til varernes kvalitet samtidig med, at varerne sælges til discountpris. Blandt REMA 1000s mærkesager er kampen mod madspild, reduktion af plastik, samarbejdet med Kræftens Bekæmpelse og udviklingen af økologien i partnerskab med Gram Slot. REMA 1000 er desuden medlem af Dansk Initiativ for Etisk Handel. REMA 1000s butikker er drevet efter en franchisemodel med selvstændige, lokalkendte købmænd i spidsen for den enkelte butik. Der er 340 REMA 1000-butikker over hele landet. Den næste REMA 1000-butik åbner den 5. december i Roskilde.
Følg pressemeddelelser fra REMA 1000
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra REMA 1000
16 år med Madskoler: 25.000 madglade børn har fået oplevelser for livet4.12.2019 15:25:55 CET | Pressemeddelelse
Siden Madskoler startede i 2004, har 25.0000 børn fået gode, sjove og ikke mindst lærerige oplevelser med mad. Dette års evaluering giver endnu engang frivillige såvel som arrangører topkarakter til Madskoler – en aktivitet arrangeret af 4H i et ikke profitskabende samarbejde med Landbrug & Fødevarer og REMA 1000. Opskriften på succesen lyder: En god stak engagerede frivillige, 4 håndfulde lækre opskrifter og en sjat lærerige aktiviteter krydret med masser af madglæde.
To nye REMA 1000 butikker åbner torsdag27.11.2019 10:47:26 CET | Pressemeddelelse
Den 28. november får henholdsvis Køng og Klarup en ny REMA 1000 butik til byen. Disse to nyåbninger bliver nummer fem og seks alene i november 2019.
REMA 1000 åbner i Pandrup12.11.2019 10:30:39 CET | Pressemeddelelse
Den 14. november slår en ny REMA 1000 butik dørene op i Pandrup. Det bliver med en købmand, som snart kan fejre sit 20-års jubilæum i REMA 1000.
REMA 1000 åbner to butikker på samme dag4.11.2019 13:25:38 CET | Pressemeddelelse
Den 7. november er der to nyåbninger af REMA 1000 butikker henholdsvis i Skibet ved Vejle og på Budolfi Plads i Aalborg – det er begyndelsen på en række af i alt syv butiksåbninger inden slutningen af 2019.
Ny REMA 1000 i Roskilde28.10.2019 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter fire gode år med REMA 1000 ved Ro’s Have får Roskilde nu sin anden REMA 1000-butik. Åbningsdatoen er ikke så langt væk, og det bliver en velkendt købmand, der slår dørene op i de nye lokaler den 5. december.
REMA 1000 åbner i Mejrup ved Holstebro23.10.2019 08:33:23 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 24. oktober er der en ny REMA 1000 butik på Danmarkskortet, nærmere bestemt i Mejrup ved Holstebro. Det er købmand Jesper Dahl Nørgaard, der medbringer sin erfaring på den nye adresse, som bliver hans tredje nyåbning i karrieren.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum