Herlufsholm Skole og Gods

Rektorskifte på Herlufsholm

Del
Klaus Eusebius Jakobsen har ændret Herlufsholm. I 22 år har han som Rektor stået i spidsen for den gamle skole i Næstved og har været den drivende kraft i skolens spændende udvikling. Den 2. september træder han tilbage.
22 årgange har Klaus Eusebius Jakobsen sat huer på. Den 23. juni i år dimitterede han sidste årgang som Rektor på Herlufsholm.
Foto: Steen Brogaard
22 årgange har Klaus Eusebius Jakobsen sat huer på. Den 23. juni i år dimitterede han sidste årgang som Rektor på Herlufsholm. Foto: Steen Brogaard

Det var i november 1993, at Klaus Eusebius Jakobsen flyttede ind på Rektorkontoret på Herlufsholm som skolens nye Rektor. Dengang vidste han næppe, at Herlufsholm ville blive hans hjem de næste 22 år eller at han skulle lede skolen, dens elever og ansatte gennem en spændende udvikling, der både bevarede skolens unikke ånd, men også fornyede og forandrede den gamle skole.

Herlufsholm i verdensklasse

Elevtallet er mere end fordoblet i dag. Omkring 650 elever finder hver morgen deres vej til dagens undervisning, mere end 100 lærere guider dem gennem årene fra 6. klasse til de får studenterhuerne på i 3.g.

Under Klaus Eusebius Jakobsen er skolen blevet populær – både for sin faglighed, men også for sin sagnomspundne Harry Potter stemning, der så fint blev portrætteret af Anders Agger på DR i 2004 og 2012. ”Vi uddanner ikke eliten, men til eliten” blev han dengang kendt for at sige, og skolens faglige resultater understreger hans pointe. I en nyligt offentliggjort statistik indtager Herlufsholm en meget fornem delt 4. plads blandt Danmarks gymnasier set i forhold til løfteevne og en flot 7. plads, når man alene ser på resultaterne.

Klaus Eusebius Jakobsen har som Rektor givet Herlufsholm et internationalt horisont. Under hans ledelse blev den internationale studentereksamen, International Baccalaureate eller IB, indført som en parallel til den danske studentereksamen. Herlufsholm har vendt blikket ud mod verden og er blevet medlem af to prestigefyldte, internationale organisationer – Round Sqaure og the Duke of Edinburgh International Award. Klaus Eusebius Jakobsens skarpe blik for globalisering har ført til, at hundredvis af elever har været på udveksling i hele verden, har deltaget i internationale konferencer og i socialt arbejde i fjerne afkroge af kloden. Han var også idémanden bag skolens deltagelse i SOS Børneby projektet, hvor eleverne de seneste 10 år har indsamlet mere end 1 million kroner til det gode formål.

Skolens fantastiske fornyelse

Herlufsholm har åbnet og fornyet sig i løbet af Rektors 22 år.. Klaus Eusebius Jakobsen har været drivkraften bag utallige store nybygninger og renoveringer – mest spektakulære er den nye sportshal, moderniseringen af Helenhallen med nye flotte undervisningslokaler og en stor, fælles agora for eleverne, hvor studielivet samles og intensiveres omkring undervisningslokaler, studieområder og læringscentre. Hertil kommer den nye elevgård Bodilgården. Jovist, Klaus Eusebius Jakobsen har bestemt sat et fysisk præg på skolen.

Herlufsholm har inviteret lokalsamfundet indenfor. Klaus Eusebius Jakobsen har som Rektor faciliteret en positiv udvikling mellem by og skole, der i 2015 blev symboliseret i genopførelsen af Hvide Bro over Susåen – en gave skænket af byens borgere, virksomheder og kommunen i anledning af Herlufsholms 450 års jubilæum. Rektor har desuden stået i spidsen for rundvisninger, åbent hus arrangementer, deltagelse i Næstveds Kulturnat og ikke mindst Herlufsholm Fantasy Bogmesse, der nyder godt af den gamle skoles sjæl og omgivelser.

Et taknemmeligt farvel

Der er gået mange år siden novemberdagen i 1993, hvor Klaus Eusebius Jakobsen overtog stillingen som Rektor på Herlufsholm. Han har formået at holde fast i den helt særlige kant, den lange historie og de mange traditioner, som Herlufsholm er kendt og også elsket for.

Forstander Jens Moberg udtaler ”Klaus Eusebius Jakobsen har gjort en fantastisk indsats som Rektor for Herlufsholm og har gjort en afgørende positiv forskel i Herlufsholm Skoles lange historie. Klaus vil blive savnet – og altid husket på skolen. Jeg er meget taknemlig for Klaus’ store dedikation, engagement og indsats gennem de sidste 22 år.”

Fredag den 2. september tager Herlufsholm afsked med sin Rektor – og Rektor med den skole, der har været hans hverdag i 22 år.

Nøgleord

Kontakter

For mere information, kontakt Rektor Klaus Eusebius Jakobsen på tlf. 40 27 60 97 eller direktør Tim Petersen på tlf. 51 51 25 70

Billeder

22 årgange har Klaus Eusebius Jakobsen sat huer på. Den 23. juni i år dimitterede han sidste årgang som Rektor på Herlufsholm.
Foto: Steen Brogaard
22 årgange har Klaus Eusebius Jakobsen sat huer på. Den 23. juni i år dimitterede han sidste årgang som Rektor på Herlufsholm. Foto: Steen Brogaard
Download
Klaus Eusebius Jakobsen i spidsen for indsamlingsevent på skolen, hvor Grevinde Alexandra også deltog. Foto: Steen Brogaard
Klaus Eusebius Jakobsen i spidsen for indsamlingsevent på skolen, hvor Grevinde Alexandra også deltog. Foto: Steen Brogaard
Download
Dronningen på besøg i anledning af skolens 450 års jubilæum og indvielsen af ny statue i Nyhave. Foto: Steen Brogaard
Dronningen på besøg i anledning af skolens 450 års jubilæum og indvielsen af ny statue i Nyhave. Foto: Steen Brogaard
Download
Vellidt af elever og personale, Klaus Eusebius Jakobsen nåede at byde velkommen til sin sidste Fugleskydning d. 13- august i år. Foto: Steen Brogaard
Vellidt af elever og personale, Klaus Eusebius Jakobsen nåede at byde velkommen til sin sidste Fugleskydning d. 13- august i år. Foto: Steen Brogaard
Download

Links

Information om Herlufsholm Skole og Gods

Herlufsholm Skole og Gods
Herlufsholm Skole og Gods
HERLUFSHOLM ALLÉ 170
4700 NÆSTVED

55 75 35 00http://herlufsholm.dk/

Følg pressemeddelelser fra Herlufsholm Skole og Gods

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Herlufsholm Skole og Gods

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye