Aalborg Universitet

Rektorat: SU-forringelse er et anslag mod videnssamfundet

Del

Det vil være et anslag mod videnssamfundet og i modstrid med regeringens politiske målsætninger at gøre det økonomisk vanskeligere at gennemføre en uddannelse, siger Per Michael Johansen og Inger Askehave fra Aalborg Universitet. For det vil føre til færre og mindre dedikerede studerende og større social og geografisk ulighed.

En omlægning af SU’en vil være endnu et anslag mod videnssamfundet.  Ideen er desuden i direkte modstrid med regeringens politiske målsætninger om at få studerende hurtigt gennem studierne – og ikke mindst at skabe et Danmark i balance.

Sådan skriver rektor Per Michael Johansen og prorektor Inger Askehave fra Aalborg Universitet i en kronik i Politiken i dag.

I kronikken fastslår de, at hvis SU’en omlægges til mere lån og mindre stipendium, vil det føre til færre og mindre dedikerede studerende, øget mangel på højtuddannede medarbejdere i virksomhederne og større ulighed både socialt og geografisk.

For det første fordi de studerende bliver tvunget til at arbejde mere end de tilrådelige 15 timer om ugen, hvilket enten vil føre til længere studietider eller kandidater, som ikke i samme grad har haft mulighed for at dygtiggøre sig og fordybe sig i deres studier. Erfaringer fra Norge, der i 2002 omlagde alle stipendier til lån, viser netop, at omlægningen fik de studerende til at bruge mere tid på lønarbejde.

For det andet vil en omlægning til mere lån afholde nogle unge fra at tage en videregående uddannelse. Analyser fra ind- og udland dokumenterer, at særligt unge fra ikke-akademiske hjem påvirkes af kortsigtede økonomiske incitamenter – f.eks. gældssætning under studierne – når de vælger eller fravælger uddannelse. En forhøjelse af SU’en i 1988 fik desuden færre studerende til at falde fra deres uddannelse – med størst effekt blandt børn af lavtuddannede forældre.

Hvis færre unge fra ikke-akademiske hjem fravælger en videregående uddannelse, vil det især ramme udkantsområderne, hvor andelen af akademikere er lavere end i f.eks. hovedstaden, skriver Per Michael Johansen og Inger Askehave i kronikken, som også advarer imod, at det bliver økonomien snarere end talentet, der afgør folks karriereveje.

- Universiteterne er allerede blevet pålagt trecifrede millionbesparelser på både uddannelser og forskning. En forringelse af de studerendes muligheder for at tage en uddannelse vil være yderligere et anslag mod det videnssamfund, som alle er enige om, er grundlaget for vores fremtidige vækst og velfærd. Derfor advarer vi mod at omlægge SU’en. Vi skal ikke opleve for første gang at have en generation, som bliver dårligere uddannet end deres forældre, siger Per Michael Johansen.

Forslaget om at forringe SU-systemet blev fremsat af den private forening Axcelfuture i foråret og er senere båret videre af flere borgerlige politikere og medier. Bl.a. tænketanken CEPOS har anbefalet at bruge evt. besparelser på SU’en til skattelettelser. I regeringens såkaldte 2025-plan indgår et forslag om at omlægge en del af SU’en til lån på både bachelor- og kandidatuddannelser.

Kontakter

Rådgiver Bo Jeppesen, tlf. 6140 4061, e-mail boje@adm.aau.dk

Information om Aalborg Universitet

Aalborg Universitet
Aalborg Universitet
Fredrik Bajers Vej 5, Postboks 159
9100 Aalborg

9940 9940http://www.aau.dk/

Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet

Innovativt design af fundamenter til havvindmøller kan næsten halvere prisen11.7.2018 08:00pressemeddelelse

Et sugebøttefundament til en havvindmølle, der kan samles med bolte på havnen, inden det sejles ud til sin placering. Det er resultatet af et projekt mellem Aalborg Universitet, Siemens Gamesa, Universal Foundation A/S og Fred. Olsen Wind Carrier A/S. Et resultat, der kan sænke prisen på fundamentet med op til 40 procent, og som i sidste ende også vil sænke forbrugernes elregning

Demente liver op i interaktion med menneskelignende robotter, men forsker advarer mod ukritisk brug9.7.2018 08:30pressemeddelelse

Et nyt forskningsprojekt viser, at mennesker med svær demens har stor gavn af kontakt til sociale robotter. Det får dem til at live op, og de begynder at tale og blive socialt aktive. Men ifølge forskeren bag projektet, Jens Dinesen Strandbech, er der etiske udfordringer forbundet med teknologien. Der er således risiko for, at robotterne kan blive brugt til at passivisere besværlige demente borgere.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum