
Rekordstort underskud på e-handelsbalancen
E-handelsbalancen har aldrig været så skæv, som den er i dag. Mens danskerne flittigt køber i udenlandske webshops, er det langt færre udenlandske kunder, der handler i danske webshops. De gode erfaringer med eksport og e-handel skal kombineres og udnyttes, mener DI.
Zalando, Amazon og H&M er alle blandt danskernes foretrukne webshops. Men fælles for dem er, at de alle er udenlandske webshops, og dem er danskerne rigtig glade for. Til gengæld er der ikke nær så mange udenlandske køb i danske webshops. Det viser de nyeste tal fra Nationalbankens statistik over korttransaktioner.
Danskerne handlede i 2021 for 64,5 mia. kr. i udenlandske webshops, mens udenlandske kunder kun lagde varer i kurven for 9,3 mia. kr. i danske webshops. Det giver et rekordstort underskud på e-handelsbalancen på -55,2 mia. kr.
- Vi har aldrig før set så stort underskud på e-handelsbalancen. Problemet er, at vi går glip af eksportindtægter til landet, hvilket er temmelig ærgerligt, da Danmark jo traditionelt er et stærkt eksportland – bare ikke når det gælder eksport via nettet.
- Heldigvis har danske virksomheder gode muligheder for at rette op på balancen ved at styrke deres digitale salg – særligt til udenlandske kunder. De skal bruge deres erfaringer fra traditionel eksport og e-handel til at øge deres indtjening med e-eksport,” siger Jacob Kjeldsen, branchedirektør i DI.
Mulighederne er der
I 2021 handlede udenlandske kunder 14,7 millioner gange til en samlet værdi af 9,3 mia. kr. i danske webshops med en gennemsnitsordre på 635 kr. Det bringer danske webshops evne til at sælge til udenlandske kunder tilbage til samme niveau som 2017.
- Det er ærgerligt, at e-eksporten er blevet sat tilbage. Men samtidig viser tallene også et stort uudnyttet potentiale. Mange virksomheder har gjort sig gode erfaringer med e-handel under coronapandemien, og det skal de tage med sig til e-eksport, siger Jacob Kjeldsen.
Til sammenligning handlede danskerne 183,9 millioner gange i udenlandske webshops i 2021 til en samlet værdi af 64,5 mia. kr. svarende til en gennemsnitordre på 351 kr. Selvom antallet af handler er på niveau med 2020, har danskerne skruet gevaldigt op i værdien af hver ordrer i forhold til 2020.
Håndsrækning til danske virksomheder
Coronapandemien har sat skub i e-handlen og accelereret udviklingen, så langt flere virksomheder er i dag i gang med online salg.
Derfor har DI også etableret en ny enhed, som skal bistå alle dele af erhvervslivet med at udnytte det fulde potentiale af e-handel.
- Vi har unikke muligheder for at bistå danske virksomheder med at etablere eksport via e-handel. Det sætter vi i spil nu og sætter endnu flere ressourcer ind på det. Det er en bunden opgave, hvis dansk erhvervsliv skal udnytte det momentum for e-handel, som vi ser lige nu, siger Jacob Kjeldsen.
Kontakter
Bo HjulerPresserådgiver, journalist
Tlf:+4523284912boh@di.dkBilleder
Information om DI Handel
Følg pressemeddelelser fra DI Handel
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Handel
Her er danskernes 20 favoritbutikker på nettet27.1.2022 20:46:42 CET | Pressemeddelelse
Danskerne er vilde med Zalando, nemlig.com og Coop. Sidste år var det igen de tre webshops, hvor danskerne lagde flest penge. Det viser de nyeste tal fra Euromonitor. Tilsammen står de tre webshops for 14 procent af den samlede e-handel i Danmark i 2021. I 2016 havde top tre kun en markedsandel på 8,9 procent, og de foretrukne webshops var Elgiganten, Zalando og Coop.
Danskerne bruger 1.500 kr. på nettet om måneden16.12.2021 10:44:00 CET | Pressemeddelelse
En ny omfattende undersøgelse fra Dansk Industris branchefællesskab for handel viser, at danskerne i gennemsnit bruger knap 1.500 kroner og handler 3,5 gange om måneden på nettet. DI Handels analyse afslører også store forskelle i indkøbsvanerne på tværs af køn, alder og landsdele.
Nye tal: De mindste virksomheder overhaler de store på Amazon15.12.2021 15:01:58 CET | Pressemeddelelse
De mindste danske virksomheder, mikrovirksomhederne, overhaler selv de største danske virksomheder, når det gælder brugen af digitale markedspladser som f.eks. Amazon. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Forbrugere og virksomheder er enige: julehandel rammes af forsyningskrise12.12.2021 15:51:29 CET | Pressemeddelelse
47 procent af forbrugerne er overbeviste om, at de globale problemer med forsyninger vil fortsætte ind i julehandlen og påvirke priser og udvalg, fremgår det af en ny undersøgelse fra branchefællesskabet DI Handel i Dansk Industri. Det skete også ved Black Friday, hvor forbrugerne brugte færre penge på grund af forsyningskrisen – nu rammer det også julehandlen, forventer forbrugerne.
Online markedspladser er mest populære blandt mikrovirksomheder3.12.2021 14:01:33 CET | Pressemeddelelse
Dagens nye tal fra Danmark Statistik viser, at e-handel er den mest populære digitale salgskanal blandt danske virksomheder. Mikrovirksomhederne udmærker sig ved, at de driver mere e-handel via online markedspladser end andre virksomheder. Det er forståeligt og giver dem et forspring til at fremme e-eksporten, mener DI.