Rekordstort antal studerende starter på farmakonomuddannelsen
290 nye farmakonomstuderende gør sig i disse dage klar til at begynde på studiet. Det er 20 procent flere end sidste år – og der er ovenikøbet venteliste til uddannelsen. Den foregår dels på Farmakonomskolen i Hillerød, dels på det apotek, hvor den studerende har en uddannelsesplads.
Stigningen skyldes ikke mindst, at antallet af studiepladser er øget med 50 siden sidste år. Og alle pladser er fyldt op. Det har været nødvendigt at etablere flere studiepladser, da der i stigende grad er brug for farmakonomer - ikke mindst fordi farmakonomers viden om medicin kan bruges bredt i sundhedssektoren. Derfor er det planen at udvide studiekapaciteten med endnu flere pladser inden for de kommende år.
Jesper Gulev Larsen, der er formand for Danmarks Apotekerforening, er godt tilfreds med, at alle studiepladser på Farmakonomskolen er blevet fyldt op, når man tager i betragtning, at mange sundhedsuddannelser i disse dage melder om ledige pladser:
”Aldrig har så mange været klar til studiestart på apotekerne, og det er vi selvfølgelig meget glade for. Det vidner om, at mange unge kan se det attraktive i at hjælpe borgerne med deres medicinske behandling. Og det vidner om, at de kan se en fremtid inden for sundhedssektoren og for at arbejde på et apotek. Med det udvidede optag på farmakonomuddannelsen er vi nået et vigtigt skridt på vejen til at sikre fremtidens rekrutteringsgrundlag på apotekerne.”
Uddannelsen til farmakonom tager tre år og er på professionbachelorniveau. På uddannelsen lærer man om sundhed, sygdom og lægemidler samt om, hvordan man bedst rådgiver patienter i deres medicinske behandling. Farmakonomer er den største personalegruppe på landets apoteker, der sammenlagt beskæftiger omkring 2.500 farmakonomer.
Kontakter
For mere information: Ring til Apotekerforeningens pressetelefon 27 73 21 85
Information om Danmarks Apotekerforening
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Apotekerforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Apotekerforening
Lars Pram bliver ny adm. direktør for Danmarks Apotekerforening30.6.2025 14:00:58 CEST | Pressemeddelelse
Apotekerforeningen får en erfaren topleder med massiv erfaring fra organisationsverdenen, når Lars Pram 1. oktober 2025 tiltræder som ny direktør.
Hver dansker bruger for 5.000 kr. medicin om året6.5.2025 14:58:54 CEST | Pressemeddelelse
Vores medicinforbrug steg i 2024, men udgifterne til medicintilskud faldt.
Administrerende direktør Anders Kretzschmar går på pension7.2.2025 09:13:36 CET | Pressemeddelelse
Anders Kretzschmar har besluttet at gå på pension efter 21 år som administrerende direktør for Danmarks Apotekerforening.
Husk at tjekke om recepten er udløbet19.12.2024 04:50:00 CET | Pressemeddelelse
Lægevagter og akuttelefoner skal ikke belastes med opkald om receptfornyelse i de travle helligdage. Derfor opfordres alle til at tjekke deres recepter og få dem fornyet, inden lægen går på ferie. Står man i en akut situation, kan apoteket ofte hjælpe med genordination.
Abonnementsordning på medicin får penge til en foranalyse22.11.2024 08:58:54 CET | Pressemeddelelse
Der er en social slagside i det nuværende tilskudssystem til medicin. Når tilskuddet en gang om året nulstilles, så borgeren skal betale hele regningen selv, kommer mange i klemme. Derfor er det ifølge apotekernes formand glædeligt, at der nu er afsat penge til en forundersøgelse af, hvad det kræver at udvikle en digital abonnementsordning på medicin, der udjævner tilskuddet over hele året.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum