Ronald A/S

Rekordregnskab fra Ronald A/S

Del
Den kendte danske handelsvirksomhed inden for mode accessories, smykker, tekstil og trendbaserede produkter plejer at levere stabile årlige overskud på DKK 20-30 millioner, men mere end tidoblede sit resultat i 2020.

Østerbro, den 7. maj 2021 - Bestyrelsen for Ronald A/S har i dag godkendt selskabets årsrapport for 2020.

  • Virksomheden præsterede i 2020 en omsætning på DKK 1,07 milliarder
  • Bruttofortjenesten steg til 273,4 millioner
  • Resultatet før skat steg til DKK 220.3 millioner
  • Årets resultat efter skat steg til DKK 171.8 millioner
  • Direktionen består af adm. direktør Kenneth Plummer og økonomidirektør Karl Lücking

Ronald A/S’ kerneforretning er udvikling af og handel med modeaccessories, smykker, tekstil og andre trendbaserede non-food produktkategorier. Selskabet, der har eksisteret siden 1913, bringer årligt ca. 4.000 unikke varenumre på markedet, hvoraf størstedelen er nye hvert år. Desuden har Ronald A/S en række patenter og varemærkerettigheder.

Året 2020 bærer præg af en særdeles positiv udvikling på eksportmarkederne, nye kunder samt en stor efterspørgsel efter værnemidler, som samlet har givet Ronald A/S et ekstraordinært godt resultat.

Ronald A/S fik tidligt under pandemien etableret forsyningslinjer for diverse værnemidler og har siden været en betydende leverandør af værnemidler til brede dele af markedet.

Forventningerne til resultatet for 2021 er en del lavere, men fortsat solidt positivt og mindst på niveau med årene før Corona.

Bestyrelsesformand i Ronald A/S, Kåre Stolt, udtaler om årets resultat:

”Ronald A/S’ seneste regnskabsår har været præget af en markant fremgang på eksportmarkederne, øget salg til nye kunder samt i en høj aktivitet inden for vores bidrag til det danske Corona-beredskab, hvilket samlet set har resulteret i et historisk godt resultat. Ronald A/S' ledelse og medarbejdere har samtidig ydet en ekstraordinært stor indsats og har formået at omstille sig hurtigt og effektivt til den nye virkelighed. Jeg glæder mig endvidere over, at vores kerneforretning trods Corona har præsteret solidt.”

”Den verdensomspændende Corona-krise betød, at der opstod overefterspørgsel efter værnemidler. Ronald A/S’s omfattende internationale netværk kom derfor til stor gavn, da der manglede værnemidler og store mængder skulle hjemtages i en fart.”

”Årets aktiviteter har desuden været præget af vores fortsatte fokus på compliance, herunder reduktion af miljøpåvirkning, fokus på relevante certificeringer, sikring af egne IP-rettigheder og respekt for andre virksomheders IP-rettigheder”.

Årsrapporten er vedlagt denne meddelelse.

Nøgleord

Kontakter

Spørgsmål vedrørende denne meddelelse rettes til: Bestyrelsesformand Kåre Stolt +4530786600.

Vedhæftede filer

Information om Ronald A/S

Ronald A/S
Bomhusvej 20
2100 København Ø

+45 39 29 29 70https://ronald.dk/

Følg pressemeddelelser fra Ronald A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye