Ritzaus Bureau A/S

Rekordoverskud i Ritzaus Bureau

Del
Danmarks største nyhedsbureau, Ritzaus Bureau A/S, kom ud af 2014 med et rekordoverskud før skat på 6,3 mio. kr.

Regnskabet blev fremlagt på generalforsamlingen i dag, og bestyrelsesformand Erik Bjerager betegnede resultatet som tilfredsstillende. Ritzaus Bureau, der i 2012 blev ændret til et aktieselskab, havde i 2011 et underskud før skat på 17 mio. kr. Det blev vendt til et mindre overskud året efter og er nu vokset til 6,3 mio. kr.

Aktionærerne, der tæller en stribe danske dagblade og mediehuse, kan se frem til at få udbetalt et udbytte på 4,4 mio. kr.

Omsætningen i Ritzaus Bureau voksede i 2014 og er nu igen tilbage på samme niveau som før bureauets krise i 2011.

I løbet af 2014 har Ritzaus Bureau bl.a. indgået aftaler med Aller om at overtage koncernens produktion af samtlige radio/tv-tillæg og -oversigter, opkøbt forlaget Kommunal Aarbog og indgået en større aftale om leverance til MSN/Microsoft.

Ritzau har været igennem en markant udvikling i de senere år med store besparelser og ændringer i produkterne, så nye kundegrupper kan tiltrækkes.

”Årets resultat er tilfredsstillende. Vi har gennem reduktion af omkostninger fået en sund økonomi, og i 2014 fik vi desuden flere nye aktiviteter, som har øget omsætningen. Bestyrelsen ser lyst på fremtiden, fordi Ritzau er inde i en positiv udvikling, der følges op med en række nye initiativer også i 2015”, siger bestyrelsesformand Erik Bjerager.

 

Kontakt: Chefredaktør, adm. direktør Lars Vesterløkke, tlf. 2162 5312

 

Ritzaus Bureaus årsregnskab 2014

Se nøgletal nedenfor.

 

2014
t.kr.

2013
t.kr.

2012
t.kr.

Hoved- og nøgletal

     

Hovedtal

     

Nettoomsætning

109.134

105.359

101.849

Bruttoresultat

87.797

82.347

80.525

Resultat af ordinære aktiviteter før skat

6.340

3.113

702

Driftsresultat

6.364

3.258

798

Resultat af finansielle poster

(24)

(145)

(96)

Årets resultat

4.381

1.772

1.409

Samlede aktiver

50.519

33.305

44.085

Investeringer i materielle anlægsaktiver

1.528

792

4.737

Egenkapital

18.963

14.582

12.810

Nettorentebærende gæld

(20.571)

(5.272)

(10.294)

Gennemsnitligt antal medarbejdere (stk.)

136

138

145

Nøgletal

     

Bruttomargin (%)

80,4

78,2

79,1

Nettomargin (%)

4,0

1,7

1,4

Finansiel gearing

(1,1)

(0,4)

(0,8)

Egenkapitalens forrentning (%)

26,1

12,9

11,0

Soliditetsgrad (%)

37,5

43,8

29,1

Nettoomsætning pr. medarbejder

802,0

763,0

702,0

Ritzaus Bureau har været nyhedsbureau siden 1866, og ændrede i 2012 selskabsform fra interessentskab til aktieselskab for at give bedre mulighed for at udvikle virksomheden.

Ritzaus Bureau A/S ejes af DR, JP/Politiken, Dagbladet Børsen, Dagbladet Information, Kristeligt Dagblad, Sjællandske Medier, Jysk Fynske Medier, Nordjyske Medier, Herning Folkeblad/Midtjyllands Avis, Medieselskabet Nordvestsjælland, Lolland-Falsters Folketidende, Skive Folkeblad og Helsingør Dagblad

Kontakter

Lars VesterløkkeChefredaktør og adm. direktør

Information om Ritzaus Bureau A/S

Ritzaus Bureau A/S
Ritzaus Bureau A/S
Store Kongensgade 14
1264 København K

+45 33 30 00 00http://www.ritzau.com/
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye