Rekordmange tilmeldte: 188.000 børn skal samle skrald i naturen
Der er lagt op til den helt store forårsrengøring, når tusindvis af danskere inden længe rykker ud i naturen med affaldssække og gribetænger. Affaldsindsamlingen venter lige om hjørnet, og i år er det med rekordstor opbakning fra landets skoler og dagtilbud.
I hverdagene 20. til 24. marts skal 188.000 børn fra skoler og dagtilbud ud at samle affald.
Det er skoleledere, lærere, pædagoger og dagplejere, der har tilmeldt deres elever og børn til årets indsamling – og i år slår de rekorden fra sidste år, hvor 164.000 børn var tilmeldt.
– Vi oplever en særligt stor interesse for Affaldsindsamlingen i år, og det er virkelig fantastisk, at så mange børn skal med ud at samle affald, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmark Naturfredningsforening, og fortsætter:
– Det kommer ikke kun til at gøre en helt konkret og synlig forskel for naturen, når så mange børn giver en hånd med. Affaldsindsamlingen er også en meget håndgribelig måde og en god anledning til at lære børnene, hvor vigtigt det er at passe godt på naturen og miljøet.
Som led i Affaldsindsamlingen får skolerne og dagtilbuddene adgang til digitale undervisningsmaterialer, der blandt andet skal gøre børnene klogere på affald, affaldsforebyggelse og ikke mindst sammenhængen mellem affald og klima.
Se, hvor mange børn der er tilmeldt i de enkelte kommuner
Offentlige indsamlinger hele ugen
Det er ikke kun de yngste generationer, der deltager i årets affaldsindsamling. I løbet af ugen deltager også en lang række foreninger, virksomheder og ikke mindst private borgere, der har arrangeret deres egne lokale indsamlinger.
I weekenden 25.-26. marts kulminerer affaldsugen med hundredvis af offentlige affaldsindsamlinger i hele landet. Her forventer Danmarks Naturfredningsforening, at op mod 35.000 vil tage del i den landsdækkende skraldejagt.
På www.affaldsindsamlingen.dk kan man finde en oversigt over indsamlingerne. Her kan man også oprette sit helt eget arrangement.
Hylder skolernes affaldshelte
Når skoleeleverne har været i marken i løbet af hverdagene, er der ikke kun spænding om, hvor meget affald de har samlet.
Merrild, der er officiel partner på Affaldsindsamlingen, ønsker at hylde skolerne og de ihærdige elever, som alle er sande affaldshelte. Derfor sætter Merrild for fjerde år i træk et gavekort på 25.000 kr. på højkant i skolekonkurrencen ”Merrilds Grønne Pris 2023”, som går til skolen med årets grønne projekt.
Sidste år gik prisen til Køge Lille Skole.
__________________________
FAKTA: Hvad er Affaldsindsamlingen?
- Affaldsindsamlingen er Danmarks Naturfredningsforenings årlige indsamling af affald og har været afholdt siden 2006.
- I år finder Affaldsindsamlingen sted i uge 12 (20.-26. marts)
- I løbet af hverdagene deltager 188.000 børn fra skoler og dagtilbud landet over, mens den store affaldsuge kulminerer i weekenden med lokale arrangementer i hele landet.
- Efter indsamlingen registrerer indsamlerne deres affald hos Danmarks Naturfredningsforening, der herefter laver en opgørelse over, hvor meget der er blevet fundet. I år sætter indsamlingen fokus på engangsemballage – derfor bliver deltagerne bedt om at angive, hvor meget de har fundet af denne type affald.
- I 2022 deltog op mod 204.000 voksne og børn i indsamlingen, og på blot en enkelt uge samlede de mere end 97 ton affald og intet mindre end 350.000 stykker engangsemballage - heriblandt 25.000 engangskopper og 54.000 øl- og sodavandsdåser.
- På www.affaldsindsamlingen.dk kan man finde offentlige indsamlinger i hele landet. Oversigten bliver løbende opdateret. Her kan man også oprette sin egen indsamling.
- Affaldsindsamlingen er støttet af NIO, Merrild, New Loop, Rudolph Care, DKTV, GoBoat, Sol og Strand, Maxi Zoo og Northern Hunting.
Kontakter
Mikkel FaartoftPresseansvarligDanmarks Naturfredningsforening
Tlf:53 57 38 31mikkel@dn.dkBilleder
Information om Danmarks Naturfredningsforening
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
Børnefamilier trækker stikket og rykker ud i naturen på Black Friday25.11.2024 10:41:57 CET | Pressemeddelelse
Mens butikker og storcentre holder længe åbent og lokker med timetilbud og lysreklamer på Black Friday, rykker børnefamilier ud i naturen for at finde ro og hygge i aftenmørket. Danmarks Naturfredningsforening inviterer til gratis mørkevandringer flere steder i landet som et alternativt ’Black Friday’-tilbud, der ikke bidrager til overforbrug men i stedet giver smil og røde kinder.
Naturfredningsforening roser politisk forlig om grøn trepartsaftale18.11.2024 10:48:55 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Naturfredningsforenings præsident Maria Reumert Gjerding glæder sig over, at der med den nye politiske aftale nu bliver sat skub i omlægning af landbrug til natur
Grønt opråb: Ikke mere byggeri på kysterne12.11.2024 09:45:40 CET | Pressemeddelelse
Det er stik mod alle politiske løfter om at passe bedre på vores natur i Danmark, at regeringen nu åbner for mere byggeri i blandt andet kystlandskaberne.
Unge samles for at bekæmpe nutidens udfordringer med overforbrug21.10.2024 16:24:04 CEST | Pressemeddelelse
Ungdomsbevægelsen FLOR samler i weekenden unge for at udvikle initiativer til et mere ansvarligt forbrug af jordens ressourcer. Dette gøres gennem oplæg fra eksperter og workshops, der belyser temaet fra forskellige perspektiver og skaber engagement til konkret handling.
Historisk iltsvind: Naturfredningsforening advarer mod at slække på kvælstofkrav4.10.2024 10:14:28 CEST | Pressemeddelelse
Ny rapport fra Aarhus Universitet viser det næstværste iltsvind nogensinde målt – 50 procent mere udbredt end sidste år. Danmarks Naturfredningsforening advarer regeringen og Folketingets partier mod planer om at slække på kvælstofkravene til landbruget.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum