Rekordmange nye lærlinge i installationsbranchen
26.2.2019 10:43:11 CET | TEKNIQ | Pressemeddelelse

Landets el- og vvs-installationsvirksomheder går stadig forrest, når det gælder om at sikre vækst i antallet af faglærte på det danske arbejdsmarked. Ifølge helt nye tal fra Undervisningsministeriet så steg antallet af indgåede uddannelsesaftaler i installationsbranchen i 2018 med 11,7 procent (fra 3.019 til 3.372) i forhold til året før – en stigning på 21,3 procent for vvs-energiuddannelsen og 8,2 procent for elektrikeruddannelsen. For alle erhvervsuddannelser er stigningen i samme periode på 6,4 procent.
”Det er helt fantastiske tal, som bare understreger, at virksomhederne i installationsbranchen er meget bevidste om deres ansvar for at lukke de unge ind på arbejdsmarkedet,” siger Tina Voldby, underdirektør i TEKNIQ, der repræsenterer landets el- og vvs-installationsvirksomheder.
I det hele taget er det i høj grad installationsbranchen, der trækker læsset, når det gælder om at opfylde målene i den seneste trepartsaftale mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter. Ifølge den skulle der i alt indgås 2.100 flere praktikpladsaftaler i 2018. Tallene fra Undervisningsministeriet viser en stigning på 2.800 pladser. Det svarer til en vækst på 6,4 procent for alle erhvervsuddannelser.
Det samlede antal lærlinge er i samme periode steget med 6,9 procent i installationsbranchen, mens det tilsvarende tal for alle erhvervsuddannelser er på 2,6 procent.
”En stor del af stigningen kommer således fra installationsbranchen. Her har man oplevet en mærkbar vækst de senere år, men stigningen er også et udtryk for, at branchen er meget bevidst om at uddanne fremtidens arbejdskraft – der er ikke andre til det. Samtidig er det vigtigt, at man gør plads til de dygtige unge og arbejder for at få endnu flere til at vælge en erhvervsuddannelse,” siger Tina Voldby.
Hun understreger, at man også de kommende år vil arbejde for at gøre installationsbranchen så attraktiv som muligt, ligesom virksomhederne vil gøre deres til at fortsætte den positive udvikling i antallet af uddannelsesaftaler.
”El- og vvs-installationsvirksomhederne har en årelang tradition for at slå dørene op for et stort antal lærlinge. Og der er god brug for dem. Håbet er, at endnu flere brancher i stigende grad vil følge trop, så vi kan få gang i en positiv spiral og skaffe de mange faglærte, vi får så stort behov for de kommende år,” siger Tina Voldby.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Tina Voldby, underdirektør i TEKNIQ, mobil: 20 12 82 83
Billeder
Information om TEKNIQ
TEKNIQ repræsenterer 2.700 tekniske installationsvirksomheder. Installationsbranchen beskæftiger 46.650 medarbejdere og har en årlig omsætning på 50 milliarder kroner. Medlemsvirksomhederne beskæftiger sig med tekniske installationer, primært inden for det autoriserede område.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
Elvarebiler overhaler for første gang fossile biler9.10.2026 09:05:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang nogensinde er der registreret flere nye elvarebiler end varebiler, der kører på benzin eller diesel. Det viser, at den grønne omstilling for alvor ruller derudad, mener erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Regeringen viser klar retning for erhvervslivet9.10.2026 08:12:16 CEST | Pressemeddelelse
Finanslovforslaget byder på skattelettelser, færre administrative byrder og en pensionsændring, som samlet set vil styrke erhvervslivet, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Efter to års kamp: Nu vil EU sætte standarder fri8.10.2026 13:35:58 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheder skal ikke betale for at få adgang til de tekniske spilleregler, de er forpligtet til at følge, lyder det i et nyt forslag fra EU-Kommissionen. For erhvervsorganisationen TEKNIQ er udspillet en vigtig sejr for retssikkerheden og et princip, organisationen har kæmpet for siden EU-Domstolens afgørelse i 2024.
TEKNIQ: Robusthed kræver stærkt beredskab, grøn strøm og mindre bøvl6.10.2026 13:54:35 CEST | Pressemeddelelse
Folketingets nye arbejdsår skal bruges på at styrke energiforsyningen, totalberedskabet og virksomhedernes mulighed for at skabe job og udvikling, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Udlandet er vilde med danske maskiner6.10.2026 08:16:12 CEST | Pressemeddelelse
Eksporten i maskinindustrien buldrer frem. Det er et stærkt tegn på, at danske løsninger er efterspurgte i hele verden, og det skaber både vækst og tryghed for danske arbejdspladser, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


