Danva

Rekordmange eksperter samles om løsninger for drikkevand og spildevand

Del

De næste dage samles 600 eksperter til Danmarks største konference om vand. Det er ny rekord og gør begivenheden til den største af sin art. På Dansk Vand Konference 2022, der arrangeres af DANVA og afholdes i Aarhus 23.-24. november, præsenteres den seneste viden, der skal løse udfordringer for drikkevand, spildevand og klima.

Direktør for DANVA, Carl-Emil Larsen, er begejstret for den massive deltagelse af vandeksperter.

”I pressen og på Christiansborg italesættes vores vandudfordringer i stor stil, som vi senest har set det under folketingsvalget og i regeringsforhandlingerne. Udfordringerne handler både om at beskytte drikkevandet mod kemikalier og pesticider, at inddæmme PFAS, så det ikke påvirker vores vandmiljø og at håndtere klimarelaterede oversvømmelser. Bag ved dette synlige offentlige niveau arbejder forskere og specialiser dag og nat for at finde løsninger, som kan udrydde problemerne til gavn for os alle. Det er disse eksperter, som vi er så heldige at kunne præsentere på Dansk Vandkonference,” siger Carl- Emil Larsen.

På Dansk Vand Konference vil de 600 deltagere over to dage få den nyeste viden inden for emner som blandt andet PFAS, PtX, miljøfremmede stoffer, pesticidrester i drikkevand, klimaløsninger, nye samarbejdsformer, digitalisering, blødgøring af vand, energiproduktion på renseanlæg og meget, meget mere.

”Dansk Vand Konference viser en vandbranche, der står samlet om at løse udfordringerne. Deltagerne kommer for at dele resultater og viden med hinanden, så vandselskaberne kan løse deres livsnødvendige samfundsopgaver for danskerne på højest mulige niveau,” siger Carl-Emil Larsen.

DANVA mener, det er nødvendigt, at den kommende regering sørger for at indføre tillid i den økonomiske regulering, så vandselskaberne kan løfte opgaverne.

”Tilliden til håndtering af vand er forsvundet ud af Folketinget og erstattet af mistillid og kontrol. Dansk Vand Konference er et levende bevis på, at vandsektoren lever op til den tillid, som bør være indeholdt i den økonomiske regulering af den. Det håber jeg, vi kan lykkes med at overbevise politikerne om i den kommende folketingsperiode, siger Carl-Emil Larsen.

Det er i øvrigt ikke kun danskerne, der har glæde af vandsektorens resultater. Den danske vandsektor har verdens højeste ambition og vil være klima- og energineutral i 2030. Når vandselskaberne udvikler nye, billigere og bedre løsninger til gavn for danske vandforbrugere i samarbejde med rådgivere og producenter, så kan samarbejdspartnere markedsmodne løsningerne til resten af verden.

”Til trods for Danmarks begrænsede størrelse er danske vandvirksomheder globalt set helt i front, når det gælder eksport af vandteknologi. Det er blandt andet inden for energibesparelser, energiproduktion og så det faktum, at vores drikkevand er baseret på rent grundvand, der leveres til danskerne kun med en blid behandling til at reducere indholdet af jern og mangan,” siger Carl-Emil Larsen.

Dansk Vand Konference afholdes på Comwell Aarhus samt i Centralværkstedet og åbner tirsdag 23. november kl. 10.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Information om Danva

Danva
Danva
Godthåbsvej 83
8660 Skanderborg

7021 0055http://www.danva.dk/

Følg pressemeddelelser fra Danva

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danva

Ret til rent drikkevand - historisk forslag til sikring af danskernes drikkevand29.10.2022 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

I et nyt forslag fra Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet lægges der op til at sikre rent drikkevand til danskerne for fremtiden. DANVA er begejstret for dette forslag, der sammen med minimum 90 mandater skal være grundlaget for at fuldføre arbejdet med de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) og sikre den samlede beskyttelse af drikkevandet.

Water for Denmark and the world8.9.2022 14:15:00 CEST | Pressemeddelelse

Water is a vital resource but rising water shortages and pollution are putting water under pressure the world over. The latest key figures from the Danish water companies, Water in Figures 2022, produced by the Danish Water and Wastewater Association (DANVA), provides an overview of the performances of water companies regarding water quality, water loss, energy consumption and discharges into the aquatic environment. This year, the Danish water sector has a unique opportunity to promote its high-tech solutions to the rest of the world at the IWA World Water Congress & Exhibition which is being held in Denmark for the first time.

Nye nøgletal om vand til Danmark og verden8.9.2022 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Vand er en livsvigtig ressource, men stigende vandmangel og forurening sætter vandet under pres verden over. De danske vandselskabers seneste nøgletal, ”Vand i tal 2022”, der er udarbejdet af DANVA, giver et overblik over vandselskabernes præstationer inden for vandkvalitet, vandtab, energiforbrug og udledninger til vandmiljøet. I år har den danske vandsektor en enestående mulighed for at promovere sine højteknologiske løsninger over for resten af verden i forbindelse med IWA World Water Congress & Exhibition, der for første gang afholdes i Danmark.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum