Rekordmange dyr fik hjælp i 2020
28.1.2021 04:00:00 CET | Dyrenes Beskyttelse | Pressemeddelelse

Dyrenes Beskyttelse er der for alle dyr, og det kunne i 2020 i den grad mærkes. Telefonen i Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 glødede og hele 134.762 gange ringede den med bekymrede borgere i den anden ende af røret.
Det resulterede i knap 81.300 sager om dyr i nød, hvilket er flere sager på et enkelt år, end nogensinde før. Antallet af sager er steget med 3,56% pct. i 2020, sammenlignet med 2019. Ud af disse opkald blev 24.776 sager sendt ud og løst af vores frivillige beredskab.
- Når vi år efter år oplever, at antallet af henvendelser til Vagtcentralen 1812 stiger, så er det fordi befolkningen har fået et øget kendskab til vagtcentralen. Vi oplever dog også, at danskerne rigtig gerne vil hjælpe når de ser et dyr i nød, og derfor er de glade for at kunne ringe til 1812, fortæller Yvonne Johansen, Dyreværnschef i Dyrenes Beskyttelse.
Opkaldene omhandler alt fra påkørsler af hjorte, over efterladte katte, til mistanke om hvalpefabrikker og landbrugsdyr i nød, samt alt midt imellem.
- 2020 har dog været et lidt anderledes år for foreningen, da Covid-19 har betydet en ændring i hvilke typer af sager, vi har modtaget opkald om og især hvornår, fortæller Yvonne Johansen.
Mange folk i naturen giver mange opkald til 1812
Over 64 pct af henvendelserne til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral omhandler faunadyr. Højsæsonen ligger normalt i sommermånederne, fordi flere bevæger sig ud i naturen på denne tid af året og dermed opdager dyr i nød.
I 2020 kom der allerede i marts, i forbindelse med corona-nedlukningen, flere opkald på vilde dyr i naturen end normalt. Dette er formentlig sket i forbindelse med, at rigtig mange mennesker benyttede nedlukningen og det dejlige vejr til at bevæge sig ud i naturen.
Men hvor højsæsonen plejer at ebbe ud i august, var det igen ikke tilfældet i 2020. Højsæson har for andet år i træk udvidet sig helt frem til november, hvilket har gjort det nødvendigt at styrke bemandingen markant.
- De mange opkald har lagt ekstra pres på både Vagtcentralen og hele foreningens uundværlige beredskab i form af internater, vildtplejestationer samt frivillige kredsformænd og dyrereddere. Alle har heldigvis været helt fantastiske til endnu engang at håndtere et rekordstort antal sager, understreger Yvonne Johansen.
Fald i dyreværnssager
Antallet af dyreværnssager er faldet drastisk med 16,6 % fra 2019 til 2020. Grunden til dette kan muligvis til dels tilskrives Coronakrisen, hvor folk i langt mindre grad besøger hinanden, og dermed ikke opdager bekymrende forhold og vanrøgt rettidigt.
Hvor folk i 2020 kom mere i naturen, kom de mindre i hinandens hjem. Det største fald i sager ses ved henvendelser om hunde. Her er sagerne faldet med hele 20,7 % i 2020 sammenlignet med 2019.
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Yvonne JohansenDyreværnschef
Tlf:28915390yj@dyrenesbeskyttelse.dkBilleder



Information om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Efter 34 år: Dyrenes Beskyttelse udfaser mærke og samler kræfterne om næste store løft for dyrene29.5.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyrenes Beskyttelse afvikler dyrevelfærdsmærket “Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” for at styrke indsatsen for bedre dyreliv for alle dyr i landbruget, mere økologi og mindre animalsk forbrug
Pak hækkesaksen væk lidt endnu – og red liv i din have21.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For fugleunger, insekter og pindsvin er haven et sted, hvor de kan finde ro, skjul og føde. Men hvert år går de en farlig sommer i møde med skarpe sakse og hækkeklippere. Dyrenes Beskyttelse advarer derfor haveejere imod at klippe hækken for tidligt.
Styrelse har ændret vejledning, så grove overtrædelser mod grise slipper uden straf19.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af politianmeldelser for ulovlig transport af syge og tilskadekomne grise til slagtning er faldet drastisk – mens langt flere sager nøjes med en løftet pegefinger. En aktindsigt afslører, at udviklingen går den forkerte vej for dyrene.
For første gang i Europa: Tidligere galdebjørne på vej fra Sydkorea til Knuthenborg Safaripark18.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Seks asiatiske sortbjørne, som har tilbragt hele deres liv i små bure på sydkoreanske bjørnefarme uden mulighed for at leve et naturligt liv, er nu på vej mod et nyt liv i Danmark. Det er første gang nogensinde, at tidligere galdebjørne flyttes til Europa, og det sker som led i en international redningsindsats.
Dyreinternat åbner op for bamser15.5.2026 08:47:57 CEST | Pressemeddelelse
På søndag den 17. maj kl. 10.00-14.00 slår Roskilde Internat dørene op til en hyggelig fødselsdagsfejring for både store og små. Dagen byder på masser af aktiviteter, rundvisning, læring og hyggelige oplevelser med fokus på dyr og dyrevelfærd.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
