BOXIT

Rekordmange danskere flytter – sådan undgår du flyttestress

Del

Boligmarkedet trodsede coronakrisen sidste år, og festen fortsætter ind i 2021 med rekordmange hushandler og flytninger. Her får du fem gode råd til, hvordan du får en nem og stressfri flytning.

Boligmarkedet trodsede coronakrisen sidste år, og festen fortsætter ind i 2021 med rekordmange hushandler og flytninger. Foto: PR.
Boligmarkedet trodsede coronakrisen sidste år, og festen fortsætter ind i 2021 med rekordmange hushandler og flytninger. Foto: PR.

Boligmarkedet har trodset alle odds, siden coronaen ramte Danmark. Ifølge Danmarks Statistik har første kvartal i 2021 budt på det højeste antal hushandler for et kvartal i 30 år. Flere hushandler betyder også flere boligskift. Sidste års samlede antal flytninger var det højeste i 40 år med hele 928.029 adresseændringer. Navnet på postkassen blev i særlig høj grad skiftet ud i juli og august, hvor næsten en femtedel af alle årets flytninger fandt sted, og hvor travlheden i flytte- og opmagasineringsbranchen var på sit højeste.

Vi har i meget høj grad mærket effekten af, at der er gang i boligmarkedet. Sidste sommer var den travleste, vi har haft, og vi forbereder os på endnu en rekord med de mange bolighandler, lyder det fra Jesper Palander Sørensen, der er afdelingsleder hos Boxit, som udlejer flyttecontainere og tilbyder opmagasinering.

Han oplever, at det for mange kan være en unødvendig stressende affære at pakke og flytte til et nyt sted.

Det er både spændende og vemodigt, når man flytter, men for mange mennesker bliver det desværre også alt for stressende, og det er en skam. Det handler primært om at sætte sig ned og lave en plan, som skal være fundamentet i den stressfri flytning, tilføjer Jesper Palander Sørensen, der har følgende fem råd til en god flytning.

Læg en plan i god tid

Det er altafgørende for en god flytning at planlægge i god tid. Start med at lave et overblik over, hvad du har og begynd at overveje, hvad du har brug for – og hvad du kan give videre eller gemme væk. Du kan ikke være for tidligt ude med planlægningen eller oprydningen. En flytning tager altid længere tid, end man regner med.

Ryd op

Næste skridt er en grundig oprydning, som man sagtens kan gå i gang med, allerede før den nye bolig er fundet. Ryd op og vurder, hvad der bør gemmes til opbevaring og start med at pakke det ned. Hurtigt vil du opdage, at oprydningen i sig selv skaber både mental og fysisk plads, som giver dig personligt overskud og rum til flyttekasser.

Pak kasser for hvert rum

Når flyttekasserne skal pakkes, er det guld værd at gøre det rum for rum og skrive på kassen, hvor den hører til. Start med alt det, du ikke bruger i dagligdagen. I skabet er det ofte vintertøjet, og i kommoden kan det være gamle billeder.

Pak en weekendtaske

På selve flyttedagen er det praktisk at have pakket en weekendtaske, så man har det mest nødvendige ved hånden. På den måde undgår man at rode febrilsk rundt i alle kasser efter tandbørsten eller opladeren i det nye hjem.

Pak ud som du pakkede ned

Den orden, du etablerede under nedpakningen, vil komme dig til gode, når du pakker ud. Her tager du det hele i omvendt rækkefølge og starter med at pakke de kasser ud, som du pakkede ned til sidst. Således får du adgang til det mest essentielle først og kan nemmere og hurtigere indfinde dig og føle dig hjemme i din nye bolig.

Nøgleord

Billeder

Boligmarkedet trodsede coronakrisen sidste år, og festen fortsætter ind i 2021 med rekordmange hushandler og flytninger. Foto: PR.
Boligmarkedet trodsede coronakrisen sidste år, og festen fortsætter ind i 2021 med rekordmange hushandler og flytninger. Foto: PR.
Download
På flyttedagen er det praktisk at have pakket en weekendtaske, så man har det mest nødvendige ved hånden og undgår at skulle rode kasserne igennem efter tandbørsten eller opladeren i det nye hjem. Foto: PR.

Hos Boxit, der er specialiserede i udlejning af flyttecontainere og opmagasinering forventer man, at sommeren i år bliver rekordtravl. Foto: PR.
Hos Boxit, der er specialiserede i udlejning af flyttecontainere og opmagasinering forventer man, at sommeren i år bliver rekordtravl. Foto: PR.
Download
Ifølge Danmarks Statistik har første kvartal i 2021 budt på det højeste antal hushandler for et kvartal i 30 år. Foto: PR.
Ifølge Danmarks Statistik har første kvartal i 2021 budt på det højeste antal hushandler for et kvartal i 30 år. Foto: PR.
Download

Information om BOXIT

BOXIT
BOXIT

BOXIT udlejer depotrum efter “self-storage”-princippet samt kontorer og containere til privat- og erhvervskunder. Virksomheden, som ejes af Escot koncernen, der ejer, driver og udlejer erhvervsejendomme over det meste af Danmark, har 11 afdelinger i Jylland og på Fyn, og hovedkontoret ligger i Aalborg. Derudover udlejer, sælger og specialopbygger BOXIT skibscontainere – i hele Danmark – til erhverv og private. Endvidere har virksomheden kontorhoteller i Risskov og Aalborg, hvorfra der udlejes kontorer til mindre virksomheder. www.boxit.dk

Følg pressemeddelelser fra BOXIT

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra BOXIT

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum