Rekordmange danske alkoholfrie øl
11.6.2020 07:59:00 CEST | Bryggeriforeningen | Pressemeddelelse
57 forskellige danske alkoholfrie øl kan forbrugerne købe på det danske marked. Alene i 2019 lancerede de danske bryggerier 29 nye alkoholfrie øl. Og samlet var der i 2019 en fordobling i antal alkoholfrie varianter på markedet – fra 26 i 2018 til 50 i 2019.
Det fremgår af en analyse udarbejdet af Beerticker for Bryggeriforeningen.
Tilbage i 2012 og en længere årrække før var der kun to danske alkoholfrie øl til forbrugerne – Tuborg Super Light og Royal Free.
Men i 2013 kom der ny innovation på markedet, da Mikkeller lancerede Drink’in The Sun fulgt af Drink’in The Snow. Det er også Mikkeller, der i dag står bag klart flest alkoholfrie øl – med hele 16 valgmuligheder, inklusiv varianter med grapefrugt, blåbær, lime, hindbær, druer, yuzu frugt, citron, appelsinskal, korianderfrø og kaffe.
Blandt de 57 øl er der både Pale Ale’s, Hvedeøl, Pilsnere, Sour Ale’s, IPA’ere, Brown Ale’s samt en Oatmeal Stout. I sæsonen er der også dedikerede jule- og påskebryg såsom Driving Home From X-mas fra To Øl.
På fem år er der sket en femdobling i salget af alkoholfrie øl. 4.713.000 liter drak danskerne i 2019. Tilbage i 2014 var det 938.700 liter.
Dygtige bryggere og hip-faktor
Bryggeriforeningens direktør, Niels Hald, mener, at der er to hovedårsager til eksplosionen i alkoholfrie alternativer.
”Bryggerne er ganske enkelt blevet dygtigere til at brygge alkoholfrie øl, som smager godt. Samtidig er det blevet socialt acceptabelt at nyde en øl uden alkohol – i visse kredse er det endda ret hipt”, siger Niels Hald.
17 af de 57 alkoholfrie øl er økologiske, inklusiv fem fra Ørbæk Bryggeri og fire fra Svaneke Bryghus. Og både Mikkeller og Munkebo Brewery kan byde på en glutenfri alkoholfri øl.
Samtidig med at de danske forbrugere har hældt stadigt mere alkoholfrit øl i glasset, er den gennemsnitlige alkoholprocent i nye danske øl faldet betydeligt gennem årene. Tilbage i 2013 var gennemsnittet næsten oppe på 7% – mere præcist 6,94%. Siden da er den løbende faldet hvert år frem til 2018, hvor den kom ned på 6,28%, mens den i 2019 var på 6,31%.
Tre ud af fire øl solgt i Danmark er dog Pilsner og Classic, som typisk har en alkoholprocent på 4,6.
Øl på op til 0,5% betegnes som alkoholfri ifølge lovgivningen.
---
Se alle de 57 danske alkoholfrie øl her: tinyurl.com/alkoholfri
For yderligere oplysninger kontakt venligst komm.chef Louis Illum Honoré, mobil: 51588796, mail: lih@bryggeriforeningen.dk.
Nøgleord
Kontakter
Louis Illum HonoréKommunikationschef
Tlf:Dir. 7216 2428/mob. 5158 8796lih@bryggeriforeningen.dkVedhæftede filer
Information om Bryggeriforeningen
BryggeriforeningenFaxehus, Gamle Carlsbergvej 16
1799 København V
7216 2424https://www.bryggeriforeningen.dk/
Bryggeriforeningen er brancheorganisation og fælles talerør for bryggerier og tapperier i Danmark. Vi varetager og formidler medlemmernes interesser over for Folketinget, myndighederne, medierne og den øvrige offentlighed. Blandt andet når det gælder erhvervs-, miljø-, fødevare- og sundhedspolitik.
Følg pressemeddelelser fra Bryggeriforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bryggeriforeningen
EU-krav bliver dyrt for forbrugerne og lukker bryggerier – uden miljøgevinst18.3.2026 07:36:26 CET | Pressemeddelelse
Et krav fra EU om genpåfyldelige flasker koster flere milliarder kroner at opfylde, viser beregninger fra Bryggeriforeningen og detailhandlen. Det er penge, som de danske forbrugere kommer til at betale, og ifølge en analyse fra Teknologisk Institut uden at opnå nogen som helst miljø- og klimagevinster.
Alkoholfri øl fortsætter optur19.1.2026 11:39:18 CET | Pressemeddelelse
Vi drak 8% mere alkoholfri øl i Danmark i 2025 end året før. Salget er femdoblet siden 2014, viser indberetninger fra Bryggeriforeningens medlemmer.
Færre danske bryggerier8.1.2026 11:38:08 CET | Pressemeddelelse
Antallet af danske bryggerier faldt i 2025 for tredje år i træk. Især bureaukrati og høje omkostninger presser små bryggerier. Men samtidig har paletten af forskellige øl næppe været større.
Danske EU-politikere kæmper for pantsystemet15.12.2025 09:38:48 CET | Pressemeddelelse
Det danske pant- og retursystem bliver undergravet af EU-krav om genpåfyldelige emballager, der vil lukke størstedelen af Danmarks mikrobryggerier.
Rekord i antal julebryg10.12.2025 10:45:29 CET | Pressemeddelelse
Aldrig før har der været så mange forskellige julebryg at vælge imellem som denne jul. Desuden er paletten af julebryg i 2025 den mest farverige.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum