Deloitte

Rekordhøjt bilsalg har ikke smittet af på bilforhandlernes indtjening i Hovedstaden

Del

Uændret indtjening trods øget salg

DeloitteHuset, Weidekampsgade 6, 2300 København S
DeloitteHuset, Weidekampsgade 6, 2300 København S

København, 14. april 2016

Mens det store bilsalg generelt smitter positivt af på bilforhandlernes indtjening, ser det anderledes ud i Region Hovedstaden. Her er det primære resultat pr. ansat uændret siden forrige år, ligesom Hovedstaden er den region, hvor flest forhandlere har underskud. Det viser en ny analyse foretaget af Bilbranchen og Deloitte.

- De københavnske bilforhandlere kæmper fortsat med at tjene penge på bilsalget. I de seneste regnskaber kunne de kun sætte 33.000 kr. i banken for hver ansat. Det er 28 pct. mindre end deres sjællandske kolleger og under halvdelen af, hvad jydske og fynske bilforhandlere tjener, siger partner i Deloitte Jesper Blom.

Årsager til den lavere indtjening kan bl.a. henføres til et øget omkostningsniveau, hvor lokaleomkostninger og lønninger generelt er på et højere niveau i Hovedstaden, mener Jesper Blom:

- Der er ingen tvivl om, at der er flere omkostninger forbundet med at sælge biler i København. Samtidig er der kortere afstand mellem forhandlerne, hvilket medfører øget konkurrence. Derfor er det heller ikke overraskende, at Hovedstaden er den region, hvor flest forhandlere realiserer underskud. Det skete for tre ud af 10 forhandlere i det seneste regnskabsår.

Ifølge branchedirektør i Bilbranchen, Thomas Møller Sørensen, står mange af Hovedstadens forhandlere over for store investeringer for at holde på kunderne:

- Skal forhandlerne øge deres konkurrenceevne, er der ingen tvivl om, at de er nødt til at have fokus på digital innovation. Det gælder bl.a. udviklingen af unikke kundekoncepter, der hører til blandt de vigtigste konkurrencefremmende initiativer. Kunderne orienterer sig mere og mere digitalt, når de køber produkter. Det skal forhandlerne naturligvis kunne matche.

En ny undersøgelse, som Voxmeter har lavet for Bilbranchen, viser samtidig et stort leasingpotentiale i Region Hovedstaden. Dog er bilforhandlernes avance typisk mindre ved leasing, påpeger Thomas Møller Sørensen. Evnen til at holde styr på relevante data om leasingkunder er derfor en vigtig brik for at øge indtjeningen på leasingmarkedet på den lange bane, tilføjer han.

På landsplan havde én ud af seks forhandlere underskud i 2015.

Fakta:

Autoanalysen 2015 omfatter 606 bilforhandlere, 17 bilimportører og 40 lastbilforhandlere. Analysen omfatter årsrapporter offentliggjort frem til december 2015. Analysen er gennemført som et samarbejde mellem Deloitte og Bilbranchen under Dansk Industri.

Nøgleord

Kontakter

Jesper Blom
Partner i Deloitte
Tlf. +45 30 93 67 87
jblom@deloitte.dk

Thomas Møller Sørensen
Branchedirektør, Bilbranchen
Tlf. +45 3377 3383
tms@di.dk

Billeder

DeloitteHuset, Weidekampsgade 6, 2300 København S
DeloitteHuset, Weidekampsgade 6, 2300 København S
Download

Vedhæftede filer

Information om Deloitte

Deloitte
Deloitte
Weidekampsgade 6
2300 København S

http://www2.deloitte.com/dk/da.html

Følg pressemeddelelser fra Deloitte

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Deloitte

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum