Rekordhøj ferieaktivitet i Billund Lufthavn
1.8.2022 10:57:15 CEST | Billund Lufthavn | Pressemeddelelse

Aktiviteten i alle lufthavne er utrolig høj. Nogle steder er aktiviteten så høj, at der bliver sat en kapacitetsgrænse. Det har affødt aflysninger fra eksempelvis KLM til Amsterdam, Lufthansa til Frankfurt og British Airways til London. Det og det faktum, at SAS har strejket, har betydet, at der potentielt kunne have været endnu flere passagerer i Billund Lufthavn.
Alligevel rammer Billund Lufthavn en ny tårnhøj passagerrekord. Der er gået 515.060 passagerer igennem i juli. Det er første gang nogensinde, at der er gået mere end en halv million passagerer igennem terminalen på en måned. Det er en vækst på 21,3 procent ift. juli 2019.
– Der er stor travlhed i luftfarten, og det er ikke alle lufthavne, der er gearet til det efter den hårde coronatid. Vi håber for alle, at der snart kommer styr på flowet i alle lufthavne igen. Men på trods af travlhed og dermed aflyste fly og enkelte strejkeramte charterflyvninger med SAS, rammer vi en ny ’all time high’. Endda med en to-cifret vækstrate. Og det er vi heldigvis gearet til i Billund Lufthavn. Flyselskaberne har udvist stor tiltro til Billund Lufthavn og Vestdanmark, og det bliver i den grad besvaret af danskerne, der rejser mere end nogensinde før, fastslår Jan Hessellund, adm. direktør i Billund Lufthavn.
120 direkte destinationer fra Billund Lufthavn
Juli har bragt gode nyheder med sig på passagersiden, hvor SUN-AIR har meldt deres ankomst tilbage på platformen fra den 5. september med deres rute til London City.
Turkish Airlines har ikke fløjet i vinterhalvåret siden 2019, men det gør de igen fra den kommende vinter. Det udvider udbuddet til attraktive vinterferiemål på eksempelvis Bali, Maldiverne og Bangkok, men det åbner også op for erhvervslivet og deres forretninger i Asien.
– SUN-AIR er tilbage på platformen igen fra september, hvilket de erhvervsrejsende især glæder sig til. Derudover har vi her i juli fået bekræftet, at Turkish Airlines fortsætter med at flyve ind i vinterhalvåret igen. Det har de ikke gjort under corona. Så det er dejligt, at de er tilbage, da deres vinterflyvninger er attraktive både over for ferierejsende til eksempelvis Maldiverne, for de erhvervsrejsende, men også i høj grad for de herboende tyrkere, fastslår Jan Hessellund og understreger:
– Vi har omkring 20 procent flere destinationer, end vi havde i 2019, og næsten alle flyselskaber og ruter fra det ”gamle” netværk er tilbage. Så vi kan sagtens sætte to streger under, at vi er tilbage på og over niveauet for 2019.
Fortjent sommerferie i Cargo Center Billund
Sommerferien er sat ind, og det ses også altid på luftfragten, men Billund Lufthavn går stadig ud af juli med et fint niveau, hvor der er blevet fragtet 5.977 tons via Billund Lufthavn, hvilket dog er en nedgang på 7,4 procent.
Derudover har endnu et fragtflyselskab meldt deres ankomst i Billund Lufthavn. Fra den 3. august starter Virgin Atlantic Cargo op med tre ugentlige rotationer.
– Der er fortjent sommerferie i Cargo Center Billund, som har knoklet og stadig knokler for at levere den bedste service for alle vores kunder. Og der kommer hele tiden nye kunder til. Senest har Virgin Atlantic Cargo meldt deres ankomst, så dem ser vi frem til at byde velkommen den 3. august, afslutter Jan Hessellund.
Kontakter
Mads Bisp AgersnapPR Manager
Tlf:30165877mbp@bll.dkBilleder
Information om Billund Lufthavn
Følg pressemeddelelser fra Billund Lufthavn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Lufthavn
Nye ruter skyder sommerprogrammet i gang i Billund Lufthavn1.4.2026 11:59:09 CEST | Pressemeddelelse
Marts blev en måned med store fejringer i Billund Lufthavn. Sommerprogrammet er nu i gang, og de første nye ruter er allerede lettet, mens luftfragten oplevede en øget aktivitet med flere charteroperationer.
Massiv vækst i Billund: Norwegian kickstarter hidtil største satsning i Vestdanmark28.3.2026 13:33:58 CET | Pressemeddelelse
Med ni nye direkte ruter og en næsten tredobling af rutenetværket cementerer flyselskabet Norwegian i dag sin position som en nøglespiller i Vestdanmark. Udvidelsen, der i dag blev markeret i Billund Lufthavn, sikrer markant bedre forbindelser til både Sydeuropas ferieperler og populære storbyer som London og Edinburgh.
For første gang i Billund Lufthavns historie: Direkte rute til Napoli2.3.2026 16:20:16 CET | Pressemeddelelse
Vinteren går på hæld, og sommerprogrammet står for døren i Billund Lufthavn. Det betyder nye direkte ruter – heriblandt en historisk nyhed: For første gang nogensinde får Billund Lufthavn en direkte ruteforbindelse til Napoli.
Luftfragt åbner året stærkt i Billund Lufthavn2.2.2026 14:18:32 CET | Pressemeddelelse
Luftfragten i Billund Lufthavn fik en god start på 2026. I januar steg mængden af fragt med 14 procent sammenlignet med samme måned sidste år. Væksten gælder både eksport og import.
80 mio. kr. til ny cargo-terminal: Billund Lufthavn og HT Transport udvider kapaciteten2.1.2026 15:53:05 CET | Pressemeddelelse
Byggeriet igangsættes i foråret 2026 – de nye faciliteter styrker lufthavnens konkurrenceevne som et af Nordeuropas største centre for luftfragt
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

