Danmarks Statistik

Rekordhøj andel af elever i 10. klasse går på efterskole

Del
Siden 2011 er andelen af eleverne i 10. klasse, der går på efterskole, steget støt, så 55 pct. af eleverne i 10. klasse i 2018 gik på efterskole.

Andelen af elever i 10. klasse, der gik på efterskole, var 55 pct. i 2018. Det er den højeste andel siden 2005, hvor statistikken i sin nuværende form går tilbage til, viser tal fra Danmarks Statistik.

Andelen er vokset hver eneste år siden 2011, hvor 42 pct. af 10. klasses-eleverne gik på efterskole.

”Andelen er steget, mens det samlede antal elever i 10. klasse har været nogenlunde stabil. Derfor var også antallet af elever i 10. klasse på efterskole med 19.500 rekordhøjt i 2018,” siger Lene Riberholdt, fuldmægtig i Danmarks Statistik.

For elever i 9. klasse har andelen af elever på efterskoler været mere stabil, dog med et mindre fald siden 2011. i alt gik 12 pct. af 9. klasse eleverne på efterskole i 2018.

For at se dette indhold fra www.dst.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.
 Kilde: Danmark Statistik, https://statistikbanken.dk/UDDAKT20

Andelen steget i 87 kommuner

Siden 2008 er andelen af elever i 10. klasse på efterskole steget i 87 kommuner, faldet i ti og uændret i en enkelt kommune.

”Andelen af elever på efterskole stiger i alle dele af landet og er ikke begrænset til enkelte regioner eller landsdele,” siger Lene Riberholdt.

Af de ti kommuner, hvor andelen, der går på efterskole er faldet, ligger fire i Sydsjælland og på Lolland-Falster og fire i Nordvestjylland.

Udvikling i andel elever i 10. klasse på efterskole. 2008-2018

For at se dette indhold fra www.dst.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.

 
Kilde: Danmark Statistik, https://statistikbanken.dk/UDDAKT20

Andelen er fortsat højest i Vestjylland

Selvom andelen, der går på efterskole i 10. klasse, er steget relativt lidt i Vestjylland, er andelen, der går på efterskole, fortsat højst i denne del af landet. I ni kommuner gik mere end 70 pct. af eleverne i 10. klasse på efterskole. Seks af dem (Morsø, Skive, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Billund og Fanø) lå i det vestlige Jylland.

”Den relativt høje andel i Jylland er ikke ny, men kan spores i alle årene i den undersøgte periode. I det lys er det faktisk bemærkelsesværdigt, at andelen stadig stiger i flere kommuner i området, om end der også er et fald nordenfjords,” siger Lene Riberholdt.

Til sammenligning var andelen under 40 pct. i 13 kommuner, hvoraf ni lå i Region Hovedstaden - syv af disse på den københavnske vestegn. Andelen var lavest i

Brøndby Kommune, hvor 17,7 pct. af eleverne i 10. klasse gik på efterskole i 2018.

Andel elever i 10. klasse på efterskole. 2018

For at se dette indhold fra www.dst.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.

Kilde: Danmark Statistik, https://statistikbanken.dk/UDDAKT20

Danmarks Statistik her tidligere udgivet en artikel om andelen af afgangselever på efterskole.

Denne artikel er skrevet i samarbejde med Lene Riberholdt, lri@dst.dk, 39 17 31 85.

Nøgleord

Links

Information om Danmarks Statistik

Danmarks Statistik
Danmarks Statistik
Sankt Kjelds Plads 11
2100 København Ø

39 17 39 17http://www.dst.dk

Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Statistik

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Statistik

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye