Rekorder på boligmarkedet i 2018: Lejlighedspriser peakede i juni
Der sker altid bemærkelsesværdige ting på boligmarkedet i løbet af et år. Alligevel har 2018 været noget helt særligt. I anledningen af at året snart er slut, har Boligsiden.dk opsummeret året ved at vælge 12 rekorder fra året der gik – en for hver af årets 12 måneder. Og her er der særligt én ting, der springer i øjnene.
”Prisen på en kvadratmeter ejerlejligheder steg i juni til tæt på 28.000 kroner, og siden da er prisen faldet med et par hundrede kroner. Siden 2015 er priserne ellers kun steget, og derfor er det bemærkelsesværdigt, at de nu er nedadgående. Særligt er det, at priserne er faldet seks måneder på stribe i København, der ellers længe er gået forrest med massive prisstigninger. Det er en helt særlig milepæl, som vi vil huske 2018 for,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden.dk.
Samtidig har året – igen – budt på en stigning i salget af villaer og rækkehuse. Det er nu sket hvert år i 2010’erne, og med 4.712 hushandler i maj blev det den måned, der foreløbig er den allerbedst sælgende i årtiet.
”Antallet af hushandler er steget igen-igen, og maj, juni, juli og august var rigtig gode måneder. Det kunne senere på året spores i et dramatisk fald i både nedslag og salgstid, så sælgerne nu i gennemsnit kommer af med deres hus på lige omkring 150 dage. Det er hurtigere, end vi har været vant til,” siger Birgit Daetz.
Boligsiden.dk har herunder udvalgt én rekord på boligmarkedet for hver måned i boligåret 2018.
Rekorder måned for måned i 2018
Januar: Sommerhussalget steg 16 procent i januar måned i forhold til januar i 2017. Januar blev dermed den måned i 2018, hvor salget er steget mest sammenlignet med 2017.
Februar: Nedslaget pr. kvadratmeter var i februar 594 kroner. Dermed blev februar den måned i 2018, hvor nedslagene på ejerlejligheder var lavest. I november måned blev der givet 764 kroner pr. kvadratmeter i rabat. Det svarer til, at nedslaget steg tæt på 30 procent fra februar til november.
Marts: Der blev bekendtgjort 303 tvangsauktioner i marts måned. Det er flest af alle måneder i 2018.
April: Årets dyreste sommerhus blev sat til salg i april måned. Det koster 25 millioner kroner. Sommerhuset ligger i Græsted og blev solgt i løbet af halvanden måned.
Maj: Der blev solgt 4.712 villaer og rækkehuse i maj 2018. Det er det højeste antal salg i en enkelt måned i hele årtiet.
Juni: Prisen på ejerlejligheder i Danmark toppede i juni, da gennemsnittet i årets sjette måned lå på 27.813 kroner pr. kvadratmeter. Prisen for ejerlejligheder har ikke været højere, siden Boligsiden.dk lancerede Boligsidens Markedsindeks i 2010. Siden juni er kvadratmeterpriserne for ejerlejligheder faldet.
Juli: Salgstiden for ejerlejligheder i juli måned var 88 dage. Det er rekordlavt for 2018 og laveste registrering af salgstiden siden 2010, hvor Boligsiden.dk begyndte at registrere den.
August: Nedslaget på villaer og rækkehuse var i august blot 3,35 procent, hvilket er det laveste niveau, Boligsiden.dk har målt i 2018. Det er desuden det lavest målte nedslag siden Boligsiden.dk begyndt at opgøre nedslaget.
September: Årets dyreste villa blev sat til salg i september måned. Den koster 75.000.000 kroner. Villaen er stadig til salg på Boligsiden.dk.
Oktober: Salgstiden for villaer og rækkehuse faldt i oktober til 154 dage. Det er et hidtil uset lavt niveau. Aldrig før er sælgerne kommet af med deres huse så hurtigt. Salgstiden i oktober 2018 var omkring ni procent lavere end samme måned sidste år.
November: Udbuddet af ejerlejligheder faldt fra oktober til november med 3,9 procent. Det var første gang i 2018, at udbuddet faldt. Der var dog stadig lidt over 8.500 ejerlejligheder til salg, hvilket set i et historisk perspektiv er højt for årstiden.
December: Udbuddet af villaer og rækkehuse primo december 2018 er 3,2 procent lavere sammenlignet med december for et år siden. December er dermed den måned, hvor stigningen i udbuddet var størst i forhold til året før.
Nøgleord
Kontakter
Kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk, mobil: 21210284
Billeder
Links
Information om Boligsiden
Hvem er Boligsiden.dk?
På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsidens Markedsindeks viser aktuelle nøgletal om boligmarkedet, og statistikkerne er baseret på indberetninger fra samtlige af ejendomsmæglernes boligsalg. Boligsiden.dk udgiver løbende artikler om boligmarkedet på bolignyheder.boligsiden.dk og udsender hver måned en række faste pressemeddelelser med udgangspunkt i udviklingen i handelsaktiviteten, salgspriser, salgstid, nedslag og boligudbud.
Følg pressemeddelelser fra Boligsiden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Boligsiden
Boligsalget dykkede i årets første kvartal18.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligsidens nye handelstal viser, at der blev solgt færre boliger i første kvartal 2024 end i fjerde kvartal 2023, som primært skyldes ændringerne i boligskatten.
Nye tal: Sådan udviklede boligpriserne sig i årets første kvartal11.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye marts-tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at huspriserne forblev uændret fra fjerde kvartal 2023 til første kvartal 2024, mens både lejligheds- og sommerhuspriserne faldt i perioden.
Forår på boligmarkedet: Boligudbuddet steg i april5.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligsidens nye udbudstal viser, at der var flere boliger til salg i april end i marts måned.
Boligsalget steg i februar21.3.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Boligsidens nye handelstal viser, at der blev solgt flere boliger i februar end i januar måned. Samtidig overgår boligsalget for februar i år niveauet fra før corona for alle boligtyper på nær ejerlejlighederne.
Lejlighedspriser overrasker: Ingen prisfald i februar14.3.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at priserne for ejerlejligheder forblev på samme niveau i februar som i januar måned. Udviklingen indikerer, at lejlighedspriserne er mere modstandsdygtige over for de nye boligskatteændringer end først antaget.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum