Danva

Rekorddeltagelse til DANVAs årsmøde

Del

Rekordmange deltagere samles til DANVAs årsmøde den 26.-27. maj 2016 på Frederiksberg, hvor Generalforsamling, politiske debatter og strategiske diskussioner overtages af 90 års fødselsdag og fest.

Direktør for DANVA, Carl-Emil Larsen er begejstret for den rekordstore deltagelse.

”Jeg er specielt glad for at vi med over 600 deltagere netop i år igen bryder vores rekord. Foreningen kan nemlig fejre 90 års fødselsdag i år. DANVA har siden 1926 gennemgået en kæmpe udvikling. DANVA er i dag en moderne brancheorganisation, der er centrum for debat, videndeling, innovation og politikudvikling for medlemmer og andre aktører”.

Behovet for rent vand, effektiv rensning af spildevand og håndtering af regn bliver stadig større de kommende år, når udfordringerne med befolkningstilvækst, urbanisering samt stigende fødevare- og industriproduktion skal løses. Udfordringer sætter deres præg på branchen og afspejles i DANVAs nye strategi, der vil blive præsenteret på årsmødet. Med strategien vil DANVA understøtte vandselskaberne i at være vækstmotorer i lokalsamfundene i hele landet.

”Med vores nye strategi ønsker vi at etablere et tæt samarbejde mellem det lokale erhvervsliv og vores medlemsvirksomheder. Vi tror på, at vi ved at stræbe efter det tætte samspil kan udvikle den teknologi, der sikrer rent vand i hanen, minimal belastning af det danske vandmiljø og værn mod oversvømmelser. Vi vil også arbejde for, at vi lokalt i kommunerne og i de mindre samfund bidrager til at få omstillet samfundet til en mere grøn økonomi – en cirkulær økonomi, om man vil.”  

Årsmødet byder bl.a. på to plenumdebatter med deltagelse af en række folketingspolitikere. Torsdag debatteres rammevilkår og økonomisk regulering. Fredag er der debat om miljø- og servicemål, samfundsansvar og Vandvision.

”Vandselskaberne løser livsnødvendige opgaver og er centrale spillere i udviklingen af det danske erhvervsliv og samfund. Det er helt afgørende, at vores rammelovgivning understøtter vandselskabernes forpligtelser og ikke modarbejder dem,” siger Carl-Emil Larsen. 

Årsmødet afholdes den 26. og 27. maj 2016 på Radisson Blu Falconer Hotel & Conference Center, Falkoner Allé 9, 2000 Frederiksberg. 

Nøgleord

Kontakter

Direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen, M: 2033 8515, E: cel@danva.dk
Kommunikationschef i DANVA, Karsten Bjørno, M: 2014 3542, E: kbj@danva.dk

Information om Danva

Danva
Danva
Godthåbsvej 83
8660 Skanderborg

7021 0055http://www.danva.dk/

Følg pressemeddelelser fra Danva

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra Danva

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum