LEO Pharma

Rekordår for LEO Pharma

Del
Med en stærk vækst på 8% opgjort i lokale valutaer runder LEO Pharma for første gang nogensinde en omsætning på over DKK 10 milliarder. Overskuddet stiger mere end 150% som følge af effektiviseringer. Nye produkter overgår forventninger.

BALLERUP, DK, Den 2. Marts 2018 – LEO Pharma hjalp 80 millioner patienter i 2017, hævede omsætningen med 8% i lokale valutaer i og leverede en rekordomsætning på over DKK 10 milliarder for første gang i virksomhedens 110 årige historie. Trods markante investeringer i nye produkter mere end fordobledes resultatet af den primære drift (EBIT) fra 341 millioner i 2016 til DKK 852 millioner i 2017 med vækst i alle regioner som følge af effektiviseringer og succesfulde lanceringer af nye produkter. LEO Pharma lancerede Kyntheum® (brodalumab), der er virksomhedens første biologiske behandling af moderat-til-svær psoriasis, i Europa. Enstilar® (betamethason og calcipotriol), der er et kombinationspræparat til behandling af psoriasis, fortsatte med at overgå forventninger. 2017 bød samtidig bød på lancering af en ny ambitiøs strategi frem mod 2025.

“2017 var på alle måder et godt år for LEO Pharma. Vi hjalp 80 millioner patienter, gennemførte en række succesfulde lanceringer af nye produkter, og øgede salg og overskud på tværs af regioner bl.a. som følge af effektiviseringer. Vi lancerede vores første biologiske lægemiddel, Kyntheum®, i Europa, og fortsatte den succesfulde introduktion af Enstilar® på nye markeder og gav derved patienter med psoriasis nye muligheder for behandling af deres sygdom. Og velgennemførte effektiviseringer og fokus på drift muliggør betragtelige investeringer i forskning og udvikling med henblik på at frembringe nye, innovative behandlinger af hudsygdomme. En linje der vil styrkes yderligere i de kommende år med vores strategi frem mod 2025,” siger Gitte P. Aabo, adm. direktør i LEO Pharma.

Nøgletal

LEO Pharmas nettoomsætning steg med 700 millioner, eller 8% i lokale valutaer, til DKK 10.481 millioner. Resultatet af den primære drift (EBIT) mere end fordobledes til DKK 852 millioner. Driftsresultatet før af- og nedskrivninger (EBITDA) vækstede fra DKK 1.346 millioner i 2016 til DKK 2.005 millioner i 2017. Forbedringerne skyldes bl.a. resultatet af det effektiviseringsprogram, LEO Pharma introducerede i 2016 samt en succesfuld integration af dermatologiporteføljen fra japanske Astellas, som LEO Pharma erhvervede i en milliardhandel i 2016.

Nøgletal

2016

2017

Ændring

Patienter hjulpet (millioner)

 73

80

+10%

Nettoomsætning (DKK millioner, lokale valutaer)

 9.863

10.481

+8%

EBITDA (DKK millioner)

1.346

2.005

+61%

EBIT (DKK millioner)

 341

852

+150%

Med henblik på at understøtte LEO Fondets nye governance-struktur overførte LEO Pharma A/S i 2017 18,6 millarder til LEO Fondet.

Vækst på tværs af regioner og produkter

Væksten er slået igennem i alle regioner med det procentuelt største bidrag på 13% i USA, efterfulgt af Region International med 8%. Resultatet var bl.a. drevet af en succesfuld integration af den portefølje af dermatologiprodukter, som LEO i 2016 erhvervede fra japanske Astellas, og som på rekordtid har givet LEO Pharma en førerposition inden for dermatologi i Kina. Væksten i Region Europa (Europa, Canada og Australien) udgjorde 6%.

I 2017 fortsatte LEO Pharma lanceringen af den topikale skumbehandling Enstilar® på nye markeder med stor succes, der første til salgsvækst på 97%. Udrulningen af Enstilar® fortsætter i 2018, hvor behandlingen lanceres på en række nye markeder.

Innovation til glæde for mennesker med hudsygdomme

2017 bød ligeledes på en succesfuld entré på markedet for biologiske lægemidler inden for dermatologi med lancering af Kyntheum® til behandling af moderat-til-svær psoriasis på de første markeder i Europa. Behandlingen er i dag tilgængelig for patienter i Tyskland, Storbritannien, Danmark, Holland, Sverige og Irland og vil blive lanceret på flere europæiske markeder i 2018.

Med opstart af de to første fase 3 kliniske forsøg for tralokinumab til behandling af moderat-til-svær atopisk dermatit (børneeksem) styrkede LEO Pharma yderligere sit fodfæste på området for biologiske lægemidler i 2017. Tralokinumab er virksomhedens mest advancerede biologiske lægemiddel under udvikling.

Ny strategi sætter retning for fremtiden

LEO Pharma fremlagde i 2017 sin strategi frem mod 2025 med den klare ambition at være en ledende global aktør på området for hudsygdomme, hvor patienter ofte lever uden tilfredsstillende behandlingsmuligheder. For at adressere dette behov vil LEO Pharma styrke investeringer i udvikling af nye innovative behandlinger inden for såvel systemiske og topikale behandlinger samt biologiske lægemidler.

LEO Pharma vil udvide virksomhedens pipeline ved aktivt opsøge og forventeligt indgå en række strategiske partnerskaber med andre medicinalvirksomheder, biotekvirksomheder og akademiske institutioner, og derfor forventes virksomhedens investeringer i forsknings- og udviklingsaktiviteter at stige til op til 25 % af omsætningen. Den prisvindende innovationsenhed LEO Innovation Lab vil fortsætte arbejdet med at frembringe nye måder at forbedre diagnosticering og kommunikation mellem patienter, læger og andre aktører i sundhedssystemet.

Som fondsejet virksomhed har LEO Pharma både et privilegie og en forpligtelse til at prioritere hensynet til patienter over alt andet. Det betyder, at planlægning og investering i at frembringe nye innovative behandlinger kan anlægges med et meget langsigtet perspektiv. En effektiv drift vil bidrage til at kunne øge disse investeringer. LEO Pharma er dog indstillet på i de nærmeste år at levere et negativt resultat for netop at bringe nye banebrydende behandlinger på markedet.

Nye medlemmer af bestyrelsen

Samtidig med offentliggørelse af årsresultatet offentliggør LEO Pharma tillige ændringer i bestyrelsen, hvor Dr. Anders Ekblom og adm. direktør Jesper Mailind tiltræder som nye medlemmer sammen med Signe Marie Christensen and Franck Mareno Nielsen, der er medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.

Dr. Anders Ekblom, MD, PhD, er bestyrelsesformand for Karolinska Instituttet og direktør for det svenske videnskabsråd. Dr. Anders Ekblom har 19 års erfaring fra ledende poster i AstraZeneca med ledelsesansvar i bl.a. USA, EU og Asien.

Jesper Mailind er adm. direktør for LEO Fondet og har omfattende erfaring fra topposter i innovationsdrevne virksomheder som Alectia A/S, RTX A/S, GN Resound A/S, GN StoreNord A/S samt Nycomed (i dag Takeda). Jesper Mailind er uddannet i økonomi ved Copenhagen Business School og har en MBA fra INSEAD.

Anders Ekblom og Jesper Mailind erstatter Ingelise Saunders og Peder Holk Nielsen, der ikke genopstillede til bestyrelsen. LEO Pharma takker Ingelise Saunders og Peder Holk Nielsen for deres mangeårige arbejde for virksomheden.

Arsregnskab 2017 samt en komplet oversigt over medlemmer i bestyrelsen i LEO Pharma A/S kan ses på virksomhedens hjemmeside.

Kontakter

Kontakt
Henrik Kyndlev
Head of Global External Communication
E-mail: HDTDK@leo-pharma.com
Mobil: +45 3140 6180

Information om LEO Pharma

LEO Pharma
LEO Pharma
Industriparken 55
2750 Ballerup

4494 5888http://www.leo-pharma.com/

Om LEO Pharma

LEO Pharma hjælper mennesker til at få en sund hud. Ved at tilbyde løsninger til patienter i mere end 130 lande på verdensplan hjælper LEO Pharma mennesker til at håndtere deres hudlidelser. Grundlagt i 1908 og ejet af LEO Fondet har lægemiddelvirksomheden dedikeret årtiers forskning og udvikling til at levere produkter og løsninger til mennesker med hudlidelser. LEO Pharma har hovedkvarter i Danmark og har ca. 5.200 ansatte over hele verden. For mere information, se www.leo-pharma.com

Følg pressemeddelelser fra LEO Pharma

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra LEO Pharma

LEO Pharma announces positive phase 3 head-to-head data results from DELTA FORCE trial comparing delgocitinib cream with alitretinoin capsules in adults with severe chronic hand eczema (CHE)24.1.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

Delgocitinib cream demonstrated a superior reduction in Hand Eczema Severity Index (HECSI) score from baseline to Week 12 compared to alitretinoin capsules as its primary outcome measure. Delgocitinib cream also demonstrated superiority to alitretinoin capsules in all key secondary outcome measures, including Investigator’s Global Assessment (IGA)-CHE treatment success, health-related quality of life (HRQoL), and a lower number of treatment-emergent adverse events. DELTA FORCE is the first head-to-head phase 3 trial comparing a systemic and topical treatment for CHE.1 With only one treatment option currently approved for severe CHE and no approved optionsfor more moderate forms of the disease, there is a considerable unmet need for patients living with CHE.

LEO Pharma announces positive outcome of DELTA 3 open-label extension trial of delgocitinib cream in the treatment of adults with moderate to severe chronic hand eczema (CHE)30.10.2023 10:00:00 CET | Pressemeddelelse

Subjects who completed the 16-week twice-daily treatment regimen of delgocitinib cream or cream vehicle in the phase 3 DELTA 1 or DELTA 2 trials were offered to immediately enroll into the 36-week DELTA 3 extension trial.1 The DELTA 3 trial evaluated the long-term safety of twice-daily as needed treatment with delgocitinib cream for up to 36 weeks in adults with moderate to severe CHE.1 The long-term safety profile of delgocitinib cream was consistent with previous results from the DELTA 1 and 2 trials. Patients who entered the DELTA 3 trial after receiving delgocitinib cream in the DELTA 1 and DELTA 2 trials maintained similar levels of symptom relief and treatment success over an additional 36-week treatment regimen.

LEO Pharma provides update on the development program for izuforant20.10.2023 09:43:02 CEST | Pressemeddelelse

The Phase 2a/b international trial to evaluate the efficacy and safety of orally administered izuforant tablets compared with placebo tablets for up to 16 weeks of treatment in adults with moderate to severe AD did not meet the primary endpoint. As a result, LEO Pharma ends the program for izuforant and terminates the license agreement with JW Pharmaceutical. LEO Pharma remains committed to delivering value for patients living with atopic dermatitis and other skin diseases.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye