Dantaxi 4x48 A/S

Rekordår for el-taxi'er trods mangel på ladestandere

Del
Den grønne omstilling i taxibranchen blev skudt i gang for et år siden. Startskuddet kom i vinteren 2019, hvor Dantaxi præsenterede 10 Tesla’er til taximarkedet i København. Et år efter kan selskabet fejre el-taxi nr. 100 - og 25 flere er på vej inden for den næste måned. Men omstillingen til en mere bæredygtig transportform i taxibranchen er ikke uden bump på vejen. Brancheforeningen Dansk PersonTransport advarer mod mangel på ladestandere. Det nuværende antal udgør allerede nu et problem for de stadig flere el-taxavognmænd.
El-taxien er blevet et almindeligt syn i København. Antallet af nul-emissions taxi'er steg betragteligt i løbet af 2019.
El-taxien er blevet et almindeligt syn i København. Antallet af nul-emissions taxi'er steg betragteligt i løbet af 2019.

10 % af selskabets taxier i København kører nu el

De snart 125 el-taxi'er udgør stadig en mindre del af det samlede antal taxa'er på landsplan. I Københavnsområdet udgør de over 10% af Dantaxi's vogne. Direktør i Dantaxi Carsten Aastrup er tilfreds med, at det på et år er lykkedes selskabet at komme i front med grøn omstilling i branchen:

”Det er bestemt tilfredsstillende. I 2019 fik vi så mange nye el-taxi’er, at det kunne aflæses i statistikken. Næsten 2% af samtlige ny-indregistrerede el-biler i Danmark kører med vores logo. Præcis hvor mange el-taxi’er vi har om et år er svært at sige, det afhænger af flere faktorer. Men jeg er helt sikker på, at Dantaxi også fremover vil føre an i den grønne omstilling i taxibranchen. Vi får 25 flere el-taxi'er på gaden bare inden for den næste måned.

I brancheforeningen Dansk PersonTransport hilser vicedirektør Trine Wollenberg også udviklingen velkommen og finder, at indsatsen kom på rette tidspunkt:

”Med en ny klimalov og en politisk målsætning om 70% CO2-reduktion i 2030, er det klart, at også taxibranchen er forpligtet til at levere på den grønne omstilling. Derfor er det godt at se, at Dantaxi er kommet så stærkt i gang med den grønne omstilling af taxierne.”

Mangel på ladestandere

Den hurtige vækst i antallet af el-biler er dog ikke uden bump på vejen. Som det selskab med flest el-taxi’er i Danmark, oplever flere vognmænd, at der er blevet længere mellem en ledig ladestander. Trine Wollenberg påpeger:

”Vi kan allerede se nu, at ladestrukturen er en udfordring for taxavognmændene. I Københavnsområdet begynder kapaciteten at være knap, og i resten af Danmark er den stort set ikke eksisterende. Det er derfor vigtigt, at der kommer politisk fokus på etablering af en ladeinfrastruktur, så taxierne kan hurtigoplade, når de holder ved togstationer, lufthavne m.v. og venter på kunder. For uden ladestruktur, ingen el-taxier.”

Efterspørgsel på el-taxi'er

På trods af det akutte problem med mangel på ladestandere er Carsten Aastrup optimistisk omkring udviklingen:

”Interessen for at sætte strøm til taxi'en er stor blandt vores vognmænd, og der er en stigende efterspørgsel på 0-emisionnskøretøjer fra kunderne. Vi ser heldigvis en begyndende udvikling henimod, at hospitaler, hoteller og lufthavne reserverer pladser til el-taxi’er og opstiller ladestandere. Det er noget, der kan skubbe udviklingen i den rigtige retning. Men som tingene er nu, følger antallet af nye ladestandere ikke med antallet af nye el-biler, og det er ved at være et problem.” 

Første el-taxi til seks passagerer

Dantaxi har tidligere gjort erfaringer med el-taxier, men det er først i 2019, at udviklingen har taget fart. Selskabets første el-taxi kom på gaden allerede i 2013, og siden 2015 har selskabet haft el-taxi'er på Nykøbing Mors. Teslaen er det foretrukne mærke, men også bilmodeller fra Jaguar, Kia, Nissan og Hyundai er repræsenteret. Det har siden efteråret været muligt at bestille en el-taxi via selskabets app, og selskabet har nu, som det første taxiselskab i Danmark, fået el-taxi'er med plads til seks passagerer.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

El-taxien er blevet et almindeligt syn i København. Antallet af nul-emissions taxi'er steg betragteligt i løbet af 2019.
El-taxien er blevet et almindeligt syn i København. Antallet af nul-emissions taxi'er steg betragteligt i løbet af 2019.
Download
Download
Udviklingen i antallet af elbiler i Dantaxi. Februar 2019 - februar 2020
Udviklingen i antallet af elbiler i Dantaxi. Februar 2019 - februar 2020
Download
El-taxi'er oplader ved Kastrup Lufthavn. Der er efterhånden rift om ladestanderne mange steder.
El-taxi'er oplader ved Kastrup Lufthavn. Der er efterhånden rift om ladestanderne mange steder.
Download
Status efter et år. Dantaxi er gået fra tre til over 100 el-biler. Antallet af ladestandere er ikke helt fulgt med udviklingen.
Status efter et år. Dantaxi er gået fra tre til over 100 el-biler. Antallet af ladestandere er ikke helt fulgt med udviklingen.
Download
CEO Dantaxi, Carsten Aastrup
CEO Dantaxi, Carsten Aastrup
Download

Information om Dantaxi 4x48 A/S

Dantaxi 4x48 A/S
Dantaxi 4x48 A/S
Krogshøjvej 49
2880 Bagsværd

48 48 48 48https://dantaxi.dk/

Følg pressemeddelelser fra Dantaxi 4x48 A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dantaxi 4x48 A/S

Partytaxaer er populære i Region Hovedstaden: Kunder vil have fest på taxaturen22.3.2024 06:05:00 CET | Pressemeddelelse

Til kørsel i nattelivet vælger flere og flere en såkaldt partytaxa, der er en taxa med partylys, musikanlæg samt mulighed for at nyde medbragte drikkevarer. Alene i årets første tre måneder er antallet af partytaxaer i Dantaxi steget med 20%. Hovedparten af selskabets partytaxaer kører i Københavnsområdet, og selskabets kommercielle direktør forventer 100 partytaxaer klar til festivalsæsonen. Årsagerne til populariteten er flere, lyder det fra selskabet; men at gøre transporten til en del af festoplevelsen kombineret med nem adgang til bestilling nævnes som to vigtige faktorer.

Populære partytaxaer: Kunder vil have fest på taxaturen22.3.2024 06:03:00 CET | Pressemeddelelse

Til kørsel i nattelivet vælger flere og flere en såkaldt partytaxa, der er en taxa med partylys, musikanlæg samt mulighed for at nyde medbragte drikkevarer. Alene i årets første tre måneder er antallet af partytaxaer i Dantaxi, der er Danmarks største taxaselskab, steget med 20%. Selskabets kommercielle direktør forventer 100 partytaxaer klar til festivalsæsonen. Årsagerne til populariteten er flere, lyder det fra selskabet; men at gøre transporten til en del af festoplevelsen kombineret med nem adgang til bestilling nævnes som to vigtige faktorer

Et tilfældigt møde kan ændre alt: Dantaxi efterlyser din bedste taxioplevelse26.9.2023 12:40:38 CEST | Pressemeddelelse

En af efterårets store filmoplevelser i biografen bliver uden tvivl Madeleines Paris, der er instrueret af franskmanden Christian Carion, der tidligere har stået bag den Oscar-nominerede film Joyeux Noël. I Madeleines Paris ringer den 92-årige Madeleine efter en taxi, som skal bringe hende til det alderdomshjem, hvor hun skal flytte hen. Taxichaufføren Charles kører Madeleine forbi de steder i Paris, der har haft betydning for hendes liv. I forbindelse med filmens premiere i danske biografer efterlyser taxiselskabet Dantaxi de bedste og mest specielle taxioplevelser.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye