Rekord mange spædekalve på udmagrende langfart

Stadig flere spædekalve sendes på lange transporter ud af Danmark. I 2022 blev 49.424 kalve sendt ud af landet på ture af over otte timers varighed. Det viser tal fra Eksportportalen. Det er 22 procent flere end i 2021. Tallene dækker alle kalve under seks måneder, men en stikprøve af dyrenes alder fra 2021 viste, at 99 procent af kalvene var under otte uger gamle på afsendelsestidspunktet. Udviklingen får Dyrenes Beskyttelse til at kræve øjeblikkelig handling.

- Spæde kalve skal ikke udsættes for disse lange og udmarvende ture. Erhvervet har anerkendt, at det er et problem, og alligevel ser vi, at det går ud over stadig flere dyr. Det bør forbydes hurtigst muligt, siger Britta Riis direktør i Dyrenes Beskyttelse.

Problemet med de lange transporter er blandt andet, at de helt spæde kalve ikke ved egen hjælp kan drikke vand eller mælk under en lastbiltransport. Og Dyrenes Beskyttelse har gennem aktindsigter og videooptagelser af kalvetransporter dokumenteret, at der slet ikke tages hånd om kalvene og deres behov på turene. Derfor presser foreningen på for et forbud mod transporter på over otte timer af under otte uger gamle kalve.

- De nuværende minimumskrav til beskyttelse af kalvene overholdes ikke, og er under alle omstændigheder utilstrækkelige. Et forbud mod lange transporter af spædekalve er det eneste rigtige. Landbruget bør være i stand til selv at fede deres tyrekalve op herhjemme, siger Britta Riis.

93 procent af de eksporterede kalve sendes til opfedning i Holland. Kalvene tilbydes ikke foder i form af mælk, mens de lukkede lastvogne er udstyret med særlige drikkenipler til vand. Dyrlæger vurderer dog, at de små kalve slet ikke er i stand til at drikke vand fra de uvante drikkeanordninger i et mørk lastrum. En undersøgelse fra Nederlandene viser da også, at mange kalve ankommer med tydelige tegn på dehydrering efter de op til 17 timer lange ture.
 
Fødevarestyrelsen ligger ikke inde med dokumentation for, at kalvene kan drikke under transporterne, og bestilte i juni en undersøgelse fra Aarhus Universitet af kalvenes reelle adgang til vand under transporter. Det skete efter en række kritiske spørgsmål fra Folketinget til den daværende fødevareminister, Rasmus Prehn.

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA er ikke i tvivl. I december anbefalede agenturet, at kalve, som er under fem uger gamle, ikke transporteres, samt at alle kalve, som stadig er afhængige af mælk, højst transporteres i otte timer.

Transporten af kalve er som udgangspunkt underlagt EU's transportforordning. De enkelte medlemslande har dog mulighed for at forbyde transporter af udvalgte dyregrupper, som af særlige grunde vurderes ikke at være egnet til transport. Danmark har i forvejen et særligt forbud mod lange transporter af søer, som har haft et langt og opslidende liv, hvor de har født mange, store kuld pattegrise. I Sverige er der indgået en frivillig brancheaftale om ikke at eksportere ikke-fravænnede kalve, og i Tyskland er der indført et nationalt forbud mod transport af kalve under 4 uger.

Et forbud mod de lange transporter er også i spil i den igangværende revision af EU's fælles dyrevelfærdsregler, men Dyrenes Beskyttelse mener ikke, at der er tid til at vente på en mulig EU-beslutning.

– Et dansk forbud på linje med forbuddet mod lange transporter af udsættersøer er den hurtigste og sikreste vej til at stoppe de plagsomme transporter, siger Britta Riis.  

Fakta: Stor sult og dårligt immunforsvar

For kalve under to måneder skal mælk eller mælkeerstatning dække dyrenes daglige

foderbehov - svarende til minimum 15 procent af deres kropsvægt. Men kalvene har derudover også behov for vand, da de ikke som i naturen nipper vandholdigt græs. Derfor er det også lovkrav at kalve på over to uger til enhver tid har adgang til frisk vand i tilstrækkelige mængder. 

Samtidig er kalve i alderen to til fire uger særligt sårbare, fordi de endnu ikke har udviklet et aktivt immunsystem. Kalvene befinder sig i et ”immunologisk tomrum”, hvor de antistoffer, som de har fået via råmælken, ikke længere er aktive, samtidig med at deres eget immunsystem endnu er for umodent til selv at danne antistoffer.