Rekord: Mange dyr havde brug for hjælp i 2018
16.1.2019 07:47:00 CET | Dyrenes Beskyttelse | Pressemeddelelse

Vilde dyr, kæledyr eller landbrugsdyr. Dyrenes Beskyttelse er der for alle dyr, og det kunne foreningen i 2018 i den grad mærke på telefonerne i vagtcentralen 1812. Over 118.000 gange ringede bekymrede borgere til 1812 med sager om dyr i nød, hvilket resulterede i over 70.000 sager. Det er flere sager på et enkelt år, end Dyrenes Beskyttelse nogensinde har registreret før.
”Danskerne har taget godt imod vagtcentralen 1812, og det glæder mig, for det viser, at folk generelt går rigtigt meget op i dyrs ve og vel, og så giver det os i Dyrenes Beskyttelse en mulighed for at yde rettidig hjælp til dyr,” siger Yvonne Johansen, dyreværnschef i Dyrenes Beskyttelse.
Stigningen i antallet af henvendelser skyldes både et mere udbredt kendskab til Dyrenes Beskyttelses vagtcentral 1812, som foreningen lancerede i 2011, men også den ekstraordinært varme sommer.
”Særligt fra maj til august var der mange opkald,” siger Yvonne Johansen.
”Der var mange henvendelser om faunadyr, det vil sige de vilde dyr i naturen. Det skyldtes nok nærmere, at flere danskere brugte den varme sommer til at tage ud i naturen, hvor man opdager dyrene, end at der reelt var flere vilde dyr i nød end normalt,” forklarer hun.
Alarmerende stigning i antal af dyreværnssager
Men den varme sommer gav også anledning til alarmerende mange dyreværnssager, altså sager hvor mennesker har haft ansvaret for, at et dyr er kommet i nød. I alt 4.592 anmeldelser om dyreværnssager modtog Dyrenes Beskyttelse sidste år, hvilket er 23 pct. flere end året før, og det vækker bekymring hos dyreværnsorganisationen.
”Det er en alarmerende stor stigning på så kort tid, og en del af forklaringen kan findes i det varme vejr, som førte til mange henvendelser om kæledyr, heste og landbrugsdyr, der ikke havde adgang til vand og skygge i den bagende hede. Der er desværre ikke lovkrav om skygge til udegående dyr,” siger Yvonne Johansen.
Ifølge Yvonne Johansen ser man i Dyrenes Beskyttelse frem til at samarbejde med de kommende specialiserede dyreværnsenheder under politiet, som regeringen og Dansk Folkeparti har bebudet med finansloven for 2019. Enhederne vil have ressourcer til at behandle dyreværnssager, og de personer i politiet, der skal arbejde i dyreværnsenhederne, vil være uddannede i dyrevelfærd og have særligt kendskab til dyreværnsloven, så de kender mulighederne for at gribe ind.
”Vi håber, at det vil betyde en højere prioritering af dyreværnssager, bedre efterforskning og en kortere sagsbehandlingstid til gavn for dyrene, som ellers bliver ladt i stikken i disse sager,” siger Yvonne Johansen.
[FAKTABOKS] Hvad er en dyreværnssag?
Dyreværnssager er sager, hvor mennesker har haft ansvaret for, at et dyr er kommet i nød, og det formodes, at der er tale om en overtrædelse af dyreværnsloven. Det kan for eksempel være en sag om mishandling eller vanrøgt af egne eller andres dyr. Flere er blevet opmærksomme på dyr i nød og melder det til Dyrenes Vagtcentral 1812, viser nye tal.
Nøgleord
Kontakter
Yvonne JohansenDyreværnschef
Tlf:28915390yj@dyrenesbeskyttelse.dkMedievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder




Information om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Pas godt på din kanin i sommervarmen14.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hedebølgen har lagt sig over den danske sommer, og det kan blive livsfarligt for kaniner, hvis de ikke har adgang til skygge og mulighed for at køle sig ned, advarer Dyrenes Beskyttelse.
Mens Europa kogte, sendte Danmark over 270.000 grise ud på vejene3.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens Europa var ramt af hedebølge, fortsatte danske grisetransporter ud af landet. Dyrenes Beskyttelse fulgte en transport fra Rødby og målte 37 grader hos grisene -en klar overtrædelse af kravet om maks. 30 grader. Nu opfordrer organisationen til at de danske myndigheder ændrer deres godkendelsespraksis og reelt håndhæver EU’s minimumskrav for dyretransporter.
Historisk fund: Odderunge bekræftet på Sjælland for første gang i over 50 år30.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang siden 1970’erne er der fundet en odderunge på Sjælland. Fundet dokumenterer, at den fredede odder igen yngler i landsdelen og markerer en vigtig fremgang for et toprovdyr, der hører hjemme i den danske natur.
Hundredvis af kæledyr efterlades, når ejerne flytter24.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sidste år modtog Dyrenes Beskyttelse henvendelser om 549 dyr, der var blevet efterladt til en uvis skæbne, fordi deres ejer var flyttet fra dem. I fire ud af fem tilfælde er det katte, der efterlades, fordi manglende regler om mærkning har gjort det umuligt at spore ejeren.
Efter rekordår: Dyrenes Beskyttelse opfordrer til at lade sælerne være i fred23.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er vigtigt at holde afstand til de sæler og deres unger, der ligger på stranden. Ungerne kan nemlig risikere at sulte ihjel, hvis mennesker kommer for tæt på og skræmmer moderen væk. Det forventes, at endnu flere danskere holder sommerferien herhjemme, og derfor opfordrer Dyrenes Beskyttelse til, at man lader sælerne være i fred.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
