Coop Danmark A/S

Reklamebranchen skal ændre praksis for reklamefotos efter dom i Højesteret

Del

Højesteret har i dag underkendt 40 års praksis for brug af genstande som f.eks. tallerkner og skåle i reklamefotos.

Det sker i en sag anlagt af designeren og keramikeren Kasper Würtz mod Coop. I nogle tilbudsaviser og på nogle emballager havde Coop anvendt en skål eller en tallerken lavet af Würtz som regi/baggrund i reklamer for koncernens madvarer. For eksempel kunne man på en reklame for flåede tomater se noget af en skål fra Kasper Würtz.

Med dagens dom har Højesteret fulgt den linje, som Sø- og Handelsretten havde lagt, og som betyder, at Coop ikke kan bruge Kasper Würtz' skåle og tallerkener, medmindre de kun i meget begrænset omfang er synlige i reklamen. For den brug, der overskred denne grænse, stadfæster Højesteret, at Coop skal betale et vederlag på kr. 200.000 til Kasper Würtz, der dog havde krævet 1,75 million kr. af Coop.

Coop ankede Sø- og Handelsrettens dom, fordi man havde fulgt en mere end 40-årig fast branchesædvane for reklamefotos, hvor man har brugt brugsting, der ikke er velkendte hos forbrugerne. I forbindelse med sagen fik Coop foretaget en undersøgelse, der kortlagde, at ingen forbrugere genkendte Würtz’ skål eller tallerken.

”Med dommen tilsidesætter Højesteret det, der har været praksis for alle gennem de seneste 40 år. Det har hidtil været sådan, at man ikke har anvendt velkendte designs – som eksempelvis Royal Copenhagen musselmalet porcelæn eller Kay Bojesen bestik – i markedsføringen af madvarer, da det kunne være en krænkelse af ophavsrettighederne. Men dommen går skridtet videre og siger, at man også krænker, hvis designet er ikke er velkendt men synligt i reklamen. Dommen indebærer, at både vi og alle andre, der bruger genstande som regi i reklameøjemed, fremover i praksis kun kan anvende masseproducerede genstande, der ikke er beskyttet af lovgivningen, medmindre designeren siger ok til det” siger senioradvokat Per Sjøqvist, Coop.

Der findes ikke noget register over, hvilke varer, der må anvendes, og hvilke, der ikke må. Derfor må annoncører, reklamebureauer, reklamefotografer og andre involverede nu fundamentalt ændre den måde, de anvender regigenstande på, i markedsføringen af deres produkter.

Yderligere information: Senioradvokat Per Sjøqvist, Coop, 5159 4410

Information om Coop Danmark A/S

Coop Danmark A/S
Coop Danmark A/S
Roskildevej 65
2620 Albertslund

43864386

Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Coop og brugsforeningernes driftsresultat for 2023: Lille fremgang men stadig klart utilfredsstillende20.4.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Med et samlet driftsresultat (EBIT før ekstraordinære nedskrivninger) på – 761 mio. kr. mod -1.034 mio. kr. i 2022 blev 2023 et skuffende år for Coop Familien. For Coop Danmark A/S blev driftsresultatet før særlige nedskrivninger på samme niveau som sidste år. EBIT-resultatet blev -717 mio. kr. mod -722 mio. kr. året før. For de selvstændige brugsforeninger var der dog tale om en forbedring. Her blev resultatet efter skat forbedret fra et underskud på 192 mio. kr. til et overskud på 21 mio. kr. Den samlede omsætning for Coop og brugsforeningerne blev fastholdt på samme niveau, 46,6 mia. kr. (ekskl. moms) mod 46,9 mia. kr. året før. Det er på trods af nedlukning af Irma og Coop.dk MAD, hvilket har betydet en omsætningsfremgang på 7 procent for sammenlignelige butikker og tilfredsstillende udvikling i markedsandel. Men det samlede driftsresultat ender alligevel med at blive stærkt utilfredsstillende. Det er påvirket af investeringen i ombygninger, engangsomkostninger til lukning af aktiv

365discount styrker ledelsen med ny salgsdirektør fra konkurrent17.4.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Kenn Birkebæk er ansat om ny salgsdirektør i 365discount. Det sker som et led i en strategisk tilpasning, hvor Kenns rolle bliver at optimere og effektivisere butiksdriften i kædens butikker på tværs af landet. Kenn Birkebæk bringer næsten ni års erfaring fra Netto med sig, hvor han senest har varetaget rollen som Group Director. Udskiftningen i ledelsen kommer som svar på behovet for en ny profil i takt med ændringer i strategien og organisationen. Kenn Birkebæk tiltræder 1. maj 2024. "Vi er overbeviste om, at Kenns baggrund og erfaring vil være en værdifuld tilføjelse, der kan bidrage til udviklingen af et velfungerende lederteam, der ikke kun leverer resultater, men også trives og føler sig involverede," udtaler Michael Tilsted, kædedirektør i 365discount. Som følge af dette fratræder hidtidig salgsdirektør Jannich Larsen pr. dags dato. ”Jannich har været en vigtig del af vores implementering og har bidraget betydeligt til 365discounts succeser. Vi er taknemmelige for den tid og det

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye