Rejselysten vendte tilbage i 2022
Flere end tre gange så mange passagerer rejste igennem Aarhus Airport i 2022 end året før. Lufthavnen forventer, at 2023 bliver et nyt rekordår.

Flytrafikken fik igen medvind i luftrummet, nye destinationer kom på afgangstavlen og to nye haleror landende i Aarhus Airport. Det er den korte opsummering af rejseåret i den østjyske lufthavn, hvor 422.003 passagerer gik igennem de totalmoderniserede Aarhusterminaler. Derved lander årets passagerresultat godt 15 procent under 2019-rekorden, hvilket især tilskrives stilstanden i årets tre første måneder, hvor pandemien stadig prægede den internationale rejsescene. Omvendt viste sommermånederne den højeste passageraktivitet nogensinde, og lufthavnen slog sommerrekord i juni, juli og august måned. Samlet set oplevede Aarhus Airport en fremgang i passagertallet på 215 procent fra 2021 til 2022. Lufthavnen forventer, at de positive takter fortsætter.
”Flytrafikken fik rigtigt godt fat fra maj måned, og sommerens chartergæster og ruteselskabernes attraktive destinationer skød passagertallet i vejret. I efteråret sluttede KLM og Wizz Air sig til halerorsklubben i Aarhus Airport, og vi åbnede nye ruter til Amsterdam, Bukarest og Stockholm Bromma, hvilket også gav et godt løft”, siger Brian Worm, som er administrerende direktør i Aarhus Airport.
Luft under udenrigstrafikken
Udenrigs- og chartertrafikken stod for næsten to tredjedel af den samlede rejsetrafik i 2022. Således rejste 301.573 gæster til og fra Gdansk, Hurghada, Korfu, Riga, London, Zadar, Milano, Oslo, Malaga og en stribe andre rejsemål, og det var en stigning på 271 procent udenlandsrejsende i forhold til 2021. I forhold til rekordåret 2019 noterede lufthavnen en tilbagegang på fem procent blandt charter- og ruteflygæster til internationale destinationer i 2022. Men det er fortid. Ordrebogen i Aarhus Airport peger i retning af, at 2023 er på rekordjagt.
”Vi har skabt et rigtigt godt miks af destinationer, som matcher det østjyske erhvervsliv enten med direkte ruter eller via stop i Amsterdam, København eller London Stansted, og det afspejles i prognoserne for 2023. Ferierejsende prioriteres højt med mere kapacitet til Mallorca, ny rute til Faro og et bredt udvalg af klassiske storby- og soldestinationer. Om kort tid præsenterer vi en super attraktiv flyrute med et nyt luftfartsselskab i Aarhus Airport, og vi er overbeviste om, at den falder i god jord hos begge målgrupper”, fortsætter Brian Worm.
Faro-ruten beflyves af Ryanair, som ligeledes udvider med en ny rute til Palma de Mallorca fra Aarhus i slutningen af marts. Samtidig skruer det irske flyselskab op for kapaciteten til London Stansted med 29 procent i 2023 svarerende til, at der er ni ugentlige afgange fra Aarhus Airport.
Indenrigsflyvningerne, der bæres af flytrafikken mellem Aarhus og København samt sommerruten til Bornholm, oplevede en fremgang på knap 130 procent i 2022 i forhold til 2021. Aarhus Airport sigter efter at løfte det årlige passagertal til 1,5 millioner rejsende inden for de kommende år.
Billeder
Vedhæftede filer
Information om Aarhus Airport
Aarhus Airport har som ambition at forbinde Østjylland med populære storbyer og andre attraktive rejsemål. Med afgange til destinationer i hele Europa sigter lufthavnen mod at imødekomme forventningerne hos det østjyske erhvervsliv såvel som hos fritidsrejsende i lufthavnens optageområde. I 2019 blev Aarhus Airport tildelt prisen ’Airport of the Year Award’ af European Regions Airline Association (ERA). Samme år rundede lufthavnen 500.000 passagerer. Aarhus Airport er ejet af Aarhus Kommune, privat investor Staus A/S, Syddjurs Kommune og Norddjurs Kommune. Det tager cirka 35 minutter at nå Aarhus Airport fra centrum af Aarhus.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Airport
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Airport
Internationale kræfter til Aarhus Airports ruteudviklingsteam24.1.2023 10:58:07 CET | Pressemeddelelse
32-årige Maarten Cooreman checker ind som Route Development Mangaer i Aarhus Airport.
Ny rute: PLAY kobler Aarhus Airport med Reykjavik og USA5.1.2023 08:46:38 CET | Pressemeddelelse
Ny lavprisrute med direkte forbindelse til New York, Boston og andre østkystbyer lander i Aarhus Airport. Flyselskabet PLAY åbner en rute til Island og Nordamerika den 12. juni 2023.
Aarhus Airport har fundet ny finansdirektør22.12.2022 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Jon Wenzel Kragstrup tiltræder en nyoprettet stilling som CFO i Aarhus Airport den 9. januar 2023. Den 41-årige østjyde skal bidrage til realiseringen af lufthavnens vækststrategi med ansvar for økonomi og IT.
Aarhus Airport åbner ny rute til Faro med Ryanair21.12.2022 14:30:16 CET | Pressemeddelelse
Det succesfulde samarbejde mellem Ryanair og Aarhus Airport kaster endnu en rute af sig. Fra den 27. marts kan jyderne flyve til Algarvekysten direkte fra den østjyske lufthavn to gange om ugen.
Ryanair sætter Mallorca på afgangstavlen i Aarhus Airport18.11.2022 08:21:17 CET | Pressemeddelelse
Mallorca er landet i Ryanair’s solskinsprogram fra Aarhus Airport. Fra den 29. marts 2023 kan jyderne flyve til en af danskernes yndlingsdestinationer to gange om ugen direkte fra den østjyske lufthavn.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum