PensionDanmark

Rejsegilde på udvidelse af MOE-domicil

Del
Der er i dag hold rejsegilde på en 3.500 m2 stor udvidelse af ingeniørvirksomheden MOE’s oprindeligt 11.500 m2 store domicil i Søborg.

MOE og Coop flyttede ind på Buddingevej 272 i Søborg i 2013, men MOE vokser og har brug for mere plads, så i dag er der holdt rejsegilde for en udvidelse af bygningen på ca. 3.500 m2 og 1.100 m2 parkeringsareal.

Der er tale om flere bæredygtige kontorer, da tilbygningen skal DGNB-certificeres i kategorien Guld ligesom den oprindelige bygning, der nu bliver udvidet med 30 pct.

”Vi er glade for at eje bygningen og for udvidelsen med mange nye bæredygtige kvadratmetre med meget høje krav til miljørigtige kvalitetsmaterialer, indeklima og energibesparelser til gavn for lejeren og klimaet i bred forstand. Med udvidelsen ejer eller opfører PensionDanmark over 400.000 bæredygtighedscertificerede kvadratmeter. Vi ser frem til at bygningen bidrager til at sikre medlemmerne gode, stabile afkast i en årrække,” siger adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark.

”MOE tilfører Gladsaxe en masse energi og vækst. Det er vi utrolig glade for. Vi er også stolte over, at PensionDanmark vælger at investere her i Gladsaxe og styrker kommunes grønne profil med en tilbygning, der falder så flot i tråd med vores ønsker om at være en bæredygtig kommune,” siger Trine Græse, borgmester i Gladsaxe Kommune.

”MOE er glade for samarbejdet med PensionDanmark om udvidelsen, som giver os rammerne for yderligere vækst. Som lejer og bruger af huset er rigtig gode arbejdsforhold for vores medarbejdere helt centrale, og MOE har som projekterende ingeniør fået mulighed for at bringe vores kompetencer inden for dagslys, akustik og indeklima i spil. Selve bygningen svæver over busterminalen, og det har vores konstruktionsingeniører løst kreativt i godt samarbejde med både arkitekten Schmidt, Hammer og Lassen og med entreprenøren JFP. MOE prioriterer bæredygtighed, og vi er glade for byggeriets aftryk og for vores beliggenhed tæt på kollektiv trafik,” udtaler adm. direktør i MOE Christian Listov-Saabye.

”Projektet er en byggeteknisk kompleks og geografisk meget udfordrende opgave. Der er rigtig mange interessenter i nærområdet, hvilket afføder et stort behov for tæt dialog og megen koordinering. Byggeriet ligger tæt på en dagligvarebutik i drift, en S-togs station, en busholdeplads og et tæt bebygget boligområde. Alle sammen interessenter, der med rette forventer, at deres hverdag skal kunne fungere uden unødige hindringer. En af dem, vores nærmeste nabo MOE, har samme berettigede forventning, uanset der bygges lige op og ned ad deres facader og indgang. I den situation er det derfor endnu mere vigtigt at have et godt samarbejde og ikke mindst en god dialog med både bygherren, den kommende lejer og naboerne, så byggeriet skrider fremad som forventet og med færrest mulige gener," siger Henrik Bendsen, regionsdirektør, Jørgen Friis Poulsen a/s

Fakta om byggeriet

Adresse: Buddingevej 272, Søborg

Areal: Tilbygning på 3.500 m2 kontor i tilknytning til 11.500 m2 kontor og butik. Samt en udvidelse af parkeringsarealet på 3.000 m2 med 1.100 m2

Opførelsesår: 2013

Tilbygningsår: 2017-2019

Lejere: MOE A/S

Arkitekt: Schmidt Hammer Lassen

Ingeniør og bygherrerådgiver: MOE

Entreprenør: JFP

Bæredygtighedscertificering: DGNB i kategorien Guld

Yderligere information

Kommunikations- og pressechef Ulrikke Ekelund, PensionDanmark, tlf.: 2019 9238

Kommunikationschef Ulla Baden, Gladsaxe Kommune, tlf.: 2276 5622

Bygherrerådgiver & projektleder Nina Wellendorff Marquardsen, MOE, tlf.: 2540 0099

Projektleder Brian Jeanty Jensen, JFP, 9339 2606

Nøgleord

Billeder

Information om PensionDanmark

PensionDanmark
PensionDanmark
Langelinie Alle 43
2100 København Ø

33 74 80 00https://www.pensiondanmark.com/

PensionDanmark A/S administrerer overenskomst- og virksomhedsaftalte arbejdsmarkedspensioner, sundhedsordninger og uddannelsesfonde for over 823.000 medlemmer beskæftiget i 23.200 private og offentlige virksomheder. PensionDanmark er et kundeejet selskab, hvor hele overskuddet går til medlemmerne. De samlede indbetalinger udgjorde 15,2 mia. kr. i 2022. Balancen er over 300 mia. kr.

Følg pressemeddelelser fra PensionDanmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra PensionDanmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye