Rejsegilde: Ny skole siger farvel til klasselokalet (Akkreditering nødvendig)
26.5.2020 08:00:00 CEST | Varde Kommune | Pressemeddelelse
PRESSEINVITATION
Skolens vision er helt ny. For 4-9. klasse er der ingen faste klasselokaler, men derimod faglokaler til alle fag. Det er lokaler, som er designet til de enkelte fag, og det er et format, der der skal skabe et spændende og inspirerende læringsmiljø.
Alt det bliver der fredag den 29. maj lejlighed til at se nærmere på, når der er rejsegilde på den nye Frelloskole.
Frelloskolen har navn efter Vardes æresborger, kunstneren Otto Frello. Otto Frello var en billedkunstner, som skabte nysgerrig og finurlig kunst, som med sin utrolige detaljerigdom inspirerer beskueren til at fordybe sig. Netop nysgerrigheden er i centrum på den nye skole, og det er en tanke, som præger Frelloskolen overalt.
På skolen er der referencer til Frellos værker - for eksempel er skolens runde geografilokale “Den blå kugle” en reference til værket af samme navn.
Program
Rejsegildet afholdes på Frelloskolen, Ortenvej 64 i Varde fra klokken 14.00 fredag den 29. maj. Det bliver et rejsegilde, der ikke er helt, som rejsegilder plejer at være.
Grundet det aktuelle forsamlingsforbud for grupper på over 10 personer er det vigtigt med forudgående tilmelding. Der er mulighed for interviews med alle hovedpersonerne og et smugkig på Vardes nye skole. Rejsegildet kan desuden følges digitalt via Varde Kommunes Facebook-side.
Til rejsegildet vil der være taler af borgmester Erik Buhl (V), udvalgsformand for Børn og Læring, Peder Foldager (V) og skoleleder Morten Møller Jensen.
Baggrund
Frelloskolen skal være ny skole for 900 elever fra 0. til 9. årgang.
Opførelsen af Frelloskolen er en del af den nye skolestruktur i Varde Kommune, hvor man går fra at have tre til to skoler i Varde by. Skolen får to tredjedele af de elever, der i øjeblikket går på Sct. Jacobi Skole i Varde samt alle elever fra Brorsonskolen.
Tilmelding
Af hensyn til forsamlingsforbuddet er det vigtigt med forudgående tilmelding til rejsegildet. Det skal ske til kommunikationsmedarbejder Niklas Andersen på nika@varde.dk senest torsdag den 28. maj klokken 12.00.
Medierne får tilbagemelding senest torsdag klokken 13.00.
Kontakter
Niklas Andersen, kommunikationsmedarbejder i Varde Kommune:
21 42 68 74 / nika@varde.dk
Information om Varde Kommune
Om Varde Kommune:
- Danmarks vestligste kommune med 52 kilometer sandstrande.
- En af landets største garnisonskommuner og hjemsted for tre garnisoner i Varde, Oksbøl og Nymindegab.
- Den femte største kommune målt på areal med over 25 byer og lokalsamfund.
- En af Danmarks største turistdestinationer og en del af Destination Vesterhavet.
Følg pressemeddelelser fra Varde Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Varde Kommune
Ny chef for Politisk og Juridisk Sekretariat i Varde Kommune21.9.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Varde Kommune har ansat Maja Bertram som chef for Politisk og Juridisk Sekretariat.
Videokald giver hurtigere hjælp og mindre medicinspild17.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny løsning på det specialiserede voksenområde gør det muligt at udlevere medicin ved behov via videokonsultation. Det giver borgerne hurtigere behandling, reducerer medicinspild og frigiver tid til pleje og behandling.
Succesfuld forsvarslinje giver undervisningen et ekstra perspektiv15.9.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På Varde Gymnasium og HF oplever eleverne på Forsvarslinjen, hvordan almindelige fag bruges i virkeligheden gennem et tæt samarbejde med Forsvaret. Efter det første år hvor 45 elever har gået på linjen, er erfaringerne positive.
Byråd investerer i velfærden og fremtiden11.9.2026 13:00:54 CEST | Pressemeddelelse
Varde Kommune forbereder sig på en fremtid med en væsentligt ændret demografi og afsætter med budgetaftalen for 2027-2030 millioner til at styrke børne-, ældre- og socialområdet. Samtidig øges fokus på nødvendige investeringer i fremtidens vækst.
Danmarks største festival for samtidskunst kommer til Varde Kommune10.9.2026 13:09:45 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 17. september åbner Art Matter Local 2026 med en festlig eftermiddag i Varde Garten. Åbningsfesten bliver begyndelsen på fire dage, hvor Varde Kommune danner ramme om Danmarks største festival for samtidskunst med performances, udstillinger, værksteder, samtaler og nye kunstværker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
