Best Travel

Rejsebureauer anstrenger sig mere

Del
Danskerne forlanger mere kolorit på ferien, og rejsebureauerne finkæmmer nu atlasset for at finde ægte og farverige fornøjelser som karnevaller og citrusfestivaler.
Citronfestival i Menton
Citronfestival i Menton

Uspolerede rejsemål, hvor lokale indbyggere fylder mere end turisterne, er kommet i høj kurs – ikke mindst efter at beboerne i Venedig, Barcelona, Rom og Dubrovnik har givet højlydt udtryk for, at smertegrænsen for turistdominans er overskredet. Den såkaldte anti-turisme får flere rejsebureauer til at markedsføre ydersæsonerne, ligesom de finder feriesteder, hvor kulturtilbuddene kendetegnes af, at det er lokale arrangementer og ikke noget, der arrangeres for turisterne.

Rejsebureauer bruger flittigt begrebet ”autentiske oplevelser”, og mens de sprogkyndige fortsat debatterer, hvad ikke-autentiske oplevelser er, så har de rejsesøgende taget begrebet til sig som et kvalitetsmærke. Analysevirksomheden Epinion har lavet en undersøgelse, hvor 75 procent af danskerne mener, at en god ferie skal bestå af lokal atmosfære, særlige oplevelser og unikke lokale seværdigheder. Herefter følger historiske steder og naturoplevelser.

Seniorer følger den samme trend, hvor færre stiller sig tilfredse med en tilbagelænet tilværelse. En god pension og et relativt godt helbred betyder, at den tredje alder udnyttes fuldt ud. Flodkrydstogter, operarejser og tyske julemarkeder hitter fortsat, men rejsebureauerne anstrenger sig i dag mere for at finde nye oplevelsestilbud.

Et af disse rejsebureauer er Best Travel, som i et program for den franske Riviera kombinerer karneval i Nice med citronfestival, kunstgallerier, betagende middelalderbyer, vingårde og fyrstedømmet Monaco. Salgs- og marketingchef Jens Fonsbøl siger: ”I sommerferien er der sjældent aktiviteter, for turistmyndigheder og hoteller har masser at se til. Lokale aktiviteter foregår typisk forår, efterår og i julemåneden, og en bonus på disse tidspunkter er, at vores gæster ikke går og gnubber skuldre med tusinder af andre turister”.

Best Travels rejseprogram for den franske Azurkyst er en perlerække af kunst-, kultur- og smagsoplevelser, og gæsterne bor på et firestjernet hotel med havudsigt i Menton, hvor Fête du Citron, en 85-årig tradition, omdanner byen til en folkekunstudstilling. Der er tale om alt andet end et surt show - med kæmpemæssige, kreative dekorationer, optog og statuer af citrusfrugter. Ikke mindre spektakulært, farverigt og festligt er karnevallet i Nice – kun overgået af lignende i Rio de Janeiro og Venedig.

Selvom rejsen foregår i februar, er foråret nærværende, og klimaet inviterer til kortærmede skjorter og kjoler. I bjergtagende Eze og charmerende Saint-Paul de Vence kan en let sommerjakke måske gøre nytte. Begge steder er dog ren Kodak-idyl, og sidstnævnte er desuden adresse for det verdensberømte Fondation Maeght, som har permanent fremvisning af værker af blandt andre Pablo Picasso, Joan Miro og Marc Chagall. Den sidste ligger sammen med sin hustru begravet på kirkegården i Saint-Paul de Vence med udsigt over det azurblå Middelhav.

Andre højdepunkter i Best Travels nye program af sydfranske fristelser er rundvisning i velhavernes Monaco, vinsmagning hos Monsieur Giraudo og – ikke uvæsentligt – forførende fransk mad.

Media Support (Rejsejournalistik siden 1984)

Nøgleord

Kontakter

Salgs- og marketingchef Jens Fonsbøl, jf@besttravel.dk


Bureauchef Rune Thomassen, rt@besttravel.dk

Billeder

Citronfestival i Menton
Citronfestival i Menton
Download
Citronfestival i Menton
Citronfestival i Menton
Download
Download

Links

Information om Best Travel

Best Travel
Best Travel
Færgehavnsvej 10
9900 Frederikshavn

70 20 98 99https://www.besttravel.dk/

Rejs dig rig med vores rundrejser og krydstogter
Best Travel er rejser, der er rige på kulturelle oplevelser. Du rejser med erfarne rejseledere, som kan fortælle og skabe tryghed på rejsen. Og vi har inkluderet alt det relevante hjemmefra, så du bare skal lade dig berige af de mange indtryk på rejsen. Med andre ord - rejs dig rig...

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye