Regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S): Stram økonomiaftale vil kræve vanskelige prioriteringer
- Det har været nogle svære forhandlinger de seneste dage, og vi er endt med en stram ramme for regionernes økonomi i 2024.
- Jeg er glad for, at vi har fået en aftale, som samlet giver regionerne 1,35 mia. kr. til demografi, kræftbehandling og dermed bedre sundhed for vores borgere og patienter.
- Men det bliver svært at få det regionale budget i balance, for vi bliver flere ældre, og der er heldigvis bedre muligheder for behandling og medicin, hvilket også presser vores økonomi.
- På grund af samfundsøkonomien er anlægsrammen også meget stram - og vi har kun råd til at færdiggøre vores store igangværende byggerier. Derfor må vi vente endnu et år med at igangsætte den helt nødvendige renoveringsplan for vores hospitaler.
- Nu skal vi have omsat aftalen til et budget for Region Hovedstaden - og det tager lidt tid at få det fulde overblik over de konkrete konsekvenser for vores økonomi.
- Men jeg er ikke i tvivl om, at det bliver en stor og vanskelig politisk opgave at få det hele til at passe. Og derudover skal vi finde de krævede besparelser på administrative funktioner på op mod 100 mio. kr. Det bliver meget svært.
- Økonomiaftalen lander her et par dage efter regeringens sundhedspakke, som tilfører regionerne 5 mia. kr. frem mod til 2030 blandt andet til kræftområdet. Det er jeg rigtig glad for, da det er et historisk stort og nødvendigt løft, men det hjælper os ikke i næste års budget og de grundlæggende udfordringer vi har i sundhedsvæsnet med mangel på personale. Det er derfor en opgave vi fortsat vil arbejde målrettet med i regionen, politisk og ledelsesmæssigt.
Yderligere info
- Pressevagten i Region Hovedstaden på 70209588 / presse@regionh.dk
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Ventetid på planlagte operationer styrtdykker15.7.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter nogle år med lange ventetider på planlagte operationer i Region Hovedstaden er udviklingen nu endegyldigt vendt. I april 2025 var den gennemsnitlige ventetid nede på 43 dage – i samme måned i 2022 var ventetiden 76 dage.
Region H giver flere penge til behandling af et stigende antal kvinder med brystkræft10.7.2025 12:39:29 CEST | Pressemeddelelse
Målopfyldelsen af pakkeforløb for brystkræft er i bedring efter en længere periode med mangel på det nødvendige personale. Området er imidlertid udfordret af et stigende antal kvinder, der sendes til udredning for brystkræft, så for at fastholde de gode resultater har regionsrådet valgt at afsætte 15 mio. kr. i varig bevilling til behandlingen.
20 millioner til at nedbringe ventetiden til operationer og høreapparatsbehandling4.7.2025 10:05:58 CEST | Pressemeddelelse
Politikerne i Region Hovedstaden vil sikre hurtigere udredning og behandling for patienter, der oplever længere ventetid til fx en planlagt operation af brok eller til at få høreapparat.
Mere psykiatrisk hjælp til både børn og voksne3.7.2025 12:05:57 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden har afsat penge til mere hjælp fra praktiserende speciallæger indenfor psykiatrien. Der er fundet penge til hjælp til både børn, unge og voksne med behov for psykiatrisk udredning og behandling.
Virtuel virkelighed giver nyt håb til patienter med stemmehøring3.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk forskning publiceret i The Lancet Psychiatry viser markant effekt af ny VR-behandling. Studiet dokumenterer, at patienter med skizofreni oplever mindre stemmehøring en ved almindelig behandling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum