Regionsrådet står bag opbygning af et børnehospital på Aarhus Universitetshospital
Regionsrådet har netop vedtaget et visionsoplæg til et nyt børne- og ungehospital på Aarhus Universitetshospital, AUH.
Visionsoplægget er udarbejdet i et bredt samarbejde mellem medarbejdere, ledere og forskere på AUH, ledelserne på børn- og ungeafdelingerne i hele regionen, øvrige hospitalsledelser i Region Midtjylland, samt Aarhus Universitet og andre interessenter.
- Det er målet at realisere disse ambitiøse visioner sammen med fonde og virksomheder, så vi kan indrette fremtidens behandling af børn og unge efter deres særlige behov og sygdomme, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S).
På det nye Børn og Unge Hospital AUH vil behandling og pleje være på højeste internationale niveau samtidig med, at kliniske eksperter og andre fagpersoner møder barnet, den unge og deres familie i trygge rammer. Helt konkret vil man lave forløb, der tilrettelægges rundt om barnet, så det for eksempel ikke skal opereres på voksen-operationsgange, men i børnevenlige rammer.
Et andet vigtigt sigte er etablere nye forskningsnetværk på tværs af specialer og faggrupper. Det vil betyde nye forskningssamarbejder og dermed ny viden og behandling til gavn for alle syge børn og unge i hele regionen, hvor det tætte samarbejde mellem alle børne- og ungeafdelinger udbygges, samt nationalt og internationalt.
Børn- og ungehospitalet skal favne alle udviklingstrin hos børn og unge, samle faglighed og eksperter omkring den enkelte og inddrage familien og det øvrige netværk. Ved at samle alle kræfter, skabes de bedste forløb med den højeste faglighed, under hensyntagen til omsorgen og respekten for den enkeltes ønsker, behov og forudsætninger.
Hele regionens hospital – med adresse på AUH
Børne- og ungehospitalets beliggenhed bliver på Aarhus Universitetshospital, AUH. Her behandler man i dag børn og unge fra 0-17 år inden for alle sygdomskategorier. Hospitalet varetager behandlinger på hovedfunktions-, regionsfunktions- og højt specialiseret niveau for hele det vestlige Danmark.
- Det øgede fokus på sundhed og trivsel hos børn og unge, psykiatri og lighed i sundhed kalder på noget andet, end vi har i dag. Når sygdom rammer børn og unge, rammer det hele familien. Det stiller krav til en fokuseret og særlig indsats, hvor der netop tages hånd om hele familien og i rammer, der samler fagfolk og giver dem de bedste muligheder for at samarbejde på tværs inden for alle specialer. Derfor skal et børn- og ungehospital kunne noget særligt, fortæller hospitalsdirektør Poul Blaabjerg fra AUH.
Visionen for Børn- og ungehospitalet skal omsættes til handling. Det vil ske med tæt inddragelse af borgere, brugere, medarbejdere og samarbejdspartnere. Hospitalet forventes at stå færdigt i 2030.
Læs Vision for det fremtidige børn- og ungehospital AUH her (åbner i nyt vindue)
Fakta
- Det nye Børn og Unge Hospital AUH skal indrettes på Aarhus Universitetshospital (AUH) i Region Midtjylland. Hospitalet får børnevenlige rammer og skal fx have operationsstuer indrettet til børn.
- Borgere, brugere, medarbejdere og samarbejdspartnere skal være med til at omsætte de netop godkendte visioner til handling.
- Hospitalet forventes at stå færdigt i 2030.
Kontakter
Anders Kühnau, Regionsrådsformand, via Pressevagten i Region Midtjylland, tlf. 7841 0666
Poul Blaabjerg, hospitalsdirektør, Aarhus Universitetshospital, AUH, tlf 5131 3506
Kontaktoplysninger på alle regionsrådets medlemmer findes på www.rm.dk/politik/regionsradsmedlemmer.
Links
Information om Region Midtjylland
Region Midtjylland er en politisk styret, administrativ enhed, der har tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling: Sundhed og hospitaler, specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede.
Regional Udvikling søger gennem konkrete regionale opgaver, ekspertiser og partnerskaber at skabe gode, fremtidssikrede løsninger og sikre, at Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig region for alle.
Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Camp for autistiske unge og voksne2.2.2023 15:05:16 CET | Pressemeddelelse
Med en donation fra Den A.P. Møllerske Støttefond på 2 mio. kr. er det nu muligt for Specialområde Autisme i samarbejde med Aarhus Kommune og Herning Kommune at videreudvikle og udbrede Boostcamp.
Ny cheflæge vil udvikle det karkirurgiske speciale1.2.2023 13:38:27 CET | Pressemeddelelse
Nathalie Grootenboer tiltræder 1. februar som cheflæge i Karkirurgi på Regionshospitalet Viborg. Her skal hun sammen med chefsygeplejerske Helle Skytte og afdelingens øvrige medarbejdere lede og udvikle det karkirurgiske speciale.
Kendt ansigt bliver ny chefjordemoder på Regionshospitalet Randers1.2.2023 13:30:13 CET | Pressemeddelelse
1. februar får nuværende vicechefjordemoder Louise Thorup en lidt kortere titel, når hun tiltræder stillingen som chefjordemoder på Regionshospitalet Randers.
Testcenter Aarhus flytter sammen med Vaccinationscenter Aarhus Ø1.2.2023 13:27:04 CET | Pressemeddelelse
1. februar 2023 flytter Testcenter Aarhus fra Aarhus Universitetshospital til . Hveensgade 4 ved Aarhus Ø
Akutklinikken i Lemvig åbner igen26.1.2023 13:31:05 CET | Pressemeddelelse
Akutklinikken i Lemvig har i en periode været midlertidigt lukket på grund af personalemangel. Problemerne er ikke løst, men sammen med Klinik for Almen Medicin kan akutklinikken alligevel åbne igen på torsdag 2. februar.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum