Regionerne og erhvervslivet sikrer værnemidler til sundhedsvæsnet
15.5.2020 10:00:00 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

Coronakrisen rammer bredt i det danske samfund: Danske virksomheder er hårdt ramt på bundlinjen, og i sundhedsvæsenet har håndteringen af COVID-19 skabt et hidtil uset behov for værnemidler. Men et tæt samarbejde mellem regionerne, en række virksomheder og Dansk Industri (DI) betyder, at en alvorlig situation er vendt til en succeshistorie.
Lige nu er 12 danske virksomheder nemlig godt i gang med at producere visirer, håndsprit og kitler til sundhedsvæsenet og plejesektoren, og endnu flere har meldt sig på banen. Det vækker glæde hos formand i Danske Regioner, Stephanie Lose.
- I regionerne arbejder vi dag og nat på at skaffe værnemidler til medarbejderne i sundhedsvæsenet. Og jeg er stolt over, at vi i regioner og erhvervsliv lynhurtigt har kunnet finde fælles fodslag og samarbejde om at finde løsninger midt i en krisetid, siger hun og fortsætter:
- Med samarbejdet kan vi få leveret værnemidler med højere kvalitet, mindre klimaaftryk og en mere stabil forsyningssikkerhed, end når vi køber ind på et presset verdensmarked. Samtidig kan produktionen understøtte danske virksomheder, som har set deres omsætning falder under krisen. Det er ren win-win.
Hele samfundet vinder på det gode samarbejde
To af de virksomheder, der har omlagt deres produktion, er midtjyske Nybo Workwear og Spectre. Før producerede man blandt andet kokketøj og outdoor-beklædning, men på opfordring fra regionerne og Dansk Industri producerer de nu i stedet 80.000 engangskitler om ugen.
En sådan national produktion kommer hele samfundet til gode, fortæller direktør i Dansk Industri, Lars Frelle-Petersen:
- Produktion af værnemidler til de offentlig ansatte er et flot eksempel på, hvad offentlig-privat samarbejde kan, når det er bedst. Gennem et flot samarbejde mellem stat, regioner, kommuner og erhvervsliv får Danmark en stabil produktion af værnemidler, der kan supplere indkøbene fra et ustabilt verdensmarked, siger han og afslutter:
- Med de nuværende verdensmarkedspriser sparer det offentlige penge på en dansk produktion, sikrer kvalitet og stabil produktion og bevarer endda arbejdspladser og skatteindtægter til dansk velfærd. At vi har formået at etablere en sikker værnemiddelproduktion i danske virksomheder, har desuden den fordel, at vi er bedre rustet til lignende krisesituationer i fremtiden.
Værnemidler produceret af danske virksomheder indgår i den nationale lagerbeholdning og fordeles mellem hospitaler, kommunale sundhedsinstitutioner som plejehjem, praktiserende læger mv. Det er Region Hovedstaden, der på vegne af regionerne, koordinerer den nationale produktion af værnemidler.
Følg os på:
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Direktør i DI Lars Frelle-Petersen via pressekoordinator Lars Bøgeskov, tlf. 2236 3138
Formand for Danske regioner Stephanie Lose via pressevagt på tlf. 5151 1818
Billeder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI advarer efter hackerangreb: Danske butikker bør sikre køleanlæg med det samme2.11.2026 13:43:44 CET | Pressemeddelelse
Efter angreb på køle- og frostanlæg i flere europæiske lande opfordrer DI danske kølefirmaer og butikker til straks at lukke for internetadgangen til anlæggenes styringer.
DI styrker arbejde med politik og reformer30.10.2026 13:30:09 CET | Pressemeddelelse
Dansk Industri vil øge sammenhængen mellem virksomhedernes perspektiver, samfundet og de politiske processer. Tidligere særlig rådgiver Jakob Ullegård kommer i spidsen for enheden Økonomi og Reformer, og der oprettes to andre enheder med fokus på bl.a. bøvl og byrder samt grøn omstilling.
DI lancerer plan for dansk totalberedskab: Danmark skal kunne fungere under kriser og angreb29.10.2026 12:45:42 CET | Pressemeddelelse
Regeringen har sat en klar ambition om at etablere et dansk totalberedskab. Nu fremlægger landets største erhvervsorganisation Dansk Industri (DI) et konkret politisk udspil til, hvordan ambitionen kan omsættes til virkelighed. DI ønsker bl.a. klare mål for samfundets robusthed og etablering af et informationsberedskab som værn mod misinformation.
DI roser regeringens planer om ny sikkerhedsorganisation med erhvervslivet29.10.2026 11:40:09 CET | Pressemeddelelse
Regeringen vil etablere et langt stærkere samarbejde mellem erhvervslivet og myndighederne om sikkerheden i det danske samfund. Det kom frem, da ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, Lisbeth Bech-Nielsen, i dag præsenterede planerne om at etablere Erhvervslivets Samfundssikkerhedsorganisation på DI’s Årsdag for Virksomheds- og Samfundssikkerhed. Planerne får en særdeles positiv modtagelse i landets største erhvervsorganisation Dansk Industri (DI).
DI: Stort flertal af virksomhederne vil hjælpe i kriser28.10.2026 17:03:38 CET | Pressemeddelelse
Danske virksomheder er klar til at tage ansvar for samfundssikkerheden. En ny analyse fra Dansk Industri viser, at 81 procent af virksomhederne gerne vil bidrage til en fælles beredskabsindsats ved kriser som stormflod, forsyningssvigt eller sabotage. Men samtidig ved hele 64 procent af virksomhederne ikke hvem de skal kontakte for at hjælpe.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

