Danske Regioner

Regioner: Nyt værktøj skal skabe bedre grundlag for at genanvende mursten og beton

Del
Vi skal genanvende flere råstoffer, når vi bygger huse, veje og anlæg. Det mener Danske Regioner, som foreslår, at der laves en landsdækkende kortlægning af materialer, som kan genanvendes i byggerier.

Der bygges meget i Danmark, og det betyder et stort forbrug af råstoffer som sand, grus og sten. Men råstofferne fornyes ikke og bruges hurtigere, end de kan gendannes. Derfor er det helt nødvendigt, at vi fremover bliver bedre til at genanvende materialer, hvor det kan lade sig gøre.

Det mener regionerne, som i forvejen står for at kortlægge områder, hvor der kan indvindes råstoffer fra naturen. Danske Regioner foreslår derfor, at der igangsættes en landsdækkende kortlægning af eksisterende materialer, som kan genanvendes. Det vil sige en oversigt over bygninger, infrastrukturer mm, der skal rives ned, og hvilke genanvendelige materialer de indeholder.

”Det vil være et stort skridt på vejen mod vores mål om en mere bæredygtig råstofforsyning. En kortlægning af brugte mursten, teglsten eller betonelementer vil dels gøre det lettere for bygherrer at indtænke genanvendelige råstoffer og dels give entreprenører mulighed for at planlægge, hvordan de kan anvende materialerne,” siger Mads Duedahl, formand for miljø- og klimaudvalget i Danske Regioner.

Danske Regioner foreslår helt konkret, at man udbreder et nyt prognoseværktøj, som Region Hovedstaden har lavet sammen med to kommuner. Værktøjet viser, hvor mange genbrugsmaterialer der hvert år forventes at blive tilgængeligt i et bestemt område som følge af forventede nedrivninger. Og det har allerede vist sig gavnligt i hovedstadsområdet, hvor det fx er blevet brugt i forbindelse med opførelsen af et nyt rådhus i Høje-Taastrup Kommune.

Regionerne skal gå foran

I dag erstatter genanvendelige råstoffer ca. syv pct. af forbruget af sand, grus og sten, men potentialet skønnes at være 2-3 gange større.

I regionerne arbejder man med at genanvende råstoffer på forskellig vis. I Region Midtjylland har man fx til det nye supersygehus i Gødstrup ved Herning brugt kalkstabiliseret overskudsjord fra byggeriet under sygehuset i stedet for at køre jorden væk med lastbiler, som man normalt ville gøre.

Og det bør ske flere steder fremover, mener Danske Regioner, der har som målsætning, at offentlige bygherrer skal være med til at drive efterspørgslen fremad.

”Jo mere vi kan udnytte bortgravet jord og materialer som ressource, jo færre råstoffer skal der hentes i naturen. Det vil være rigtig godt for hele vores miljø- og klimaregnskab, og derfor skal vi selvfølgelig gå foran i regionerne,” siger Mads Duedahl.

Danske Regioner har samlet sine forslag og gode eksempler på en bæredygtig råstofforsyning i en ny råstofredegørelse, som netop er udkommet.

Nøgleord

Kontakter

Vedhæftede filer

Information om Danske Regioner

Danske Regioner
Danske Regioner
Dampfærgevej 22
2100 København Ø

+45 35 29 81 00https://www.regioner.dk/

Danske Regioner er interesse- og arbejdsgiverorganisation for de fem regioner og har til opgave at yde en professionel betjening af Danske Regioners politiske ledelse.

Vi er den drivende kraft i udviklingen af sundhedsvæsenet, den førende stemme i den sundhedspolitiske debat, og vi arbejder for attraktive levevilkår og et godt miljø i alle dele af Danmark

Følg pressemeddelelser fra Danske Regioner

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske Regioner

Danske Regioner: Husk forebyggelsen i Kræftplan V: Det vil bringe kræftdødeligheden ned26.3.2024 08:18:22 CET | Pressemeddelelse

En målrettet indsats over for kræft har i løbet af de sidste 20 år været med til, at Danmark har haft klart den største fremgang i kræftoverlevelsen blandt de nordiske lande. Men samtidig stiger antallet af kræfttilfælde også. – Hvis vi for alvor vil nedbringe dødeligheden som følge af kræft, så skal vi være meget bedre til at forebygge. Det vil forhindre, at flere får kræft, lyder det fra Danske Regioner.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye