Folketingets Ombudsmand

Regioner informerer ikke længere forældre om behandling af deres børn gennem breve til børnene

Del

Når Region Sjælland og Region Hovedstaden skriver til forældre om sundhedsbehandling af deres børn, vil regionerne fremover sende brevene med de informationer, som forældrene har krav på, direkte til forældrene i stedet for til børnene.

Det oplyser begge regioner til Folketingets Ombudsmand.

Ombudsmanden kritiserede sidste år, at breve til forældre om behandling af børn med potentielt set alvorlige helbredsmæssige oplysninger blev sendt til børnene. Det tilsidesatte forældrenes ret til at blive informeret og var efter ombudsmandens opfattelse i strid med reglerne i sundhedsloven og forældreansvarsloven.

På baggrund af ombudsmandens undersøgelse af sagen udvikler regionerne nye digitale løsninger.

For børn under 15 år har Region Hovedstaden implementeret en løsning, hvorefter breve, der er tiltænkt forældrene, sendes direkte til forældrene, i stedet for at blive sendt til barnet. En tilsvarende løsning forventes implementeret i Region Sjælland i uge 9.

”Når regionerne sender breve, som egentlig er tiltænkt forældrene, til et barn, kan der opstå situationer, hvor barnet sættes i en sårbar position. Barnet modtager måske alvorlige oplysninger, der kan være svære at forstå, og barnet har ikke nødvendigvis en voksen i nærheden, der kan støtte barnet, når barnet læser brevet. Jeg er derfor tilfreds med, at regionerne fremover vil sende breve, der er tiltænkt forældrene, direkte til forældrene og ikke til barnet,” siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger.

For unge mellem 15 og 17 år vil regionerne i løbet af første kvartal 2023 implementere en løsning, hvorefter forældrene og den unge som udgangspunkt får de samme informationer om behandlingen.

I alle tilfældene vil løsningerne give mulighed for at tilpasse modtagerne ud fra den konkrete situation.

Læs Region Sjællands og Region Hovedstadens udtalelse til ombudsmanden af 21. december 2022.

Læs ombudsmandens svar til regionerne.

Læs ombudsmandens tidligere nyhed om sagen af 22. juni 2022.

FAKTA

Det fremgår af forældreansvarslovens § 1 a og § 2, stk. 1, at børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, og at en forældremyndighedsindehaver skal drage omsorg for barnet og kan træffe afgørelse om dets personlige forhold ud fra barnets interesse og behov. Omsorgspligten indebærer bl.a. en pligt til at sørge for, at den mindreårige får behandling, hvis der er et behandlingsbehov.

Når et barn er under 15 år, er det forældremyndighedsindehaverne, der – som legale partsrepræsentanter for barnet – skal samtykke til behandling og modtage information på barnets vegne. Det følger af § 2, stk. 1, i forældreansvarsloven og § 14 i sundhedsloven.

Børn under 15 år skal dog – selv om barnet ikke selv kan samtykke til behandling – informeres om og inddrages i beslutningsprocessen om behandlingen, i det omfang barnet forstår behandlingssituationen, og det ikke vil skade barnet. Det følger af § 20 i sundhedsloven og artikel 12, stk. 1, i FN’s konvention om barnets rettigheder.

Når en mindreårig er mellem 15 og 17 år, skal den unge selv give samtykke til behandling og har en selvstændig ret til information. Dog skal forældremyndighedsindehaverne som udgangspunkt have samme information som den 15-17-årige og inddrages i den mindreåriges stillingtagen. Det fremgår af § 17, stk. 1, i sundhedsloven.

Kontakter

Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91


Områdechef Jacob Christian Gaardhøje, tlf. 33 13 25 12

Information om Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmand
Folketingets Ombudsmand
Gammeltorv 22
1457 København K

+45 3313 2512https://www.ombudsmanden.dk/

Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder.

 

Følg pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand

Aktindsigtsanmodning fra journalist med fuldmagt kunne ikke afvises15.3.2024 11:00:00 CET | Pressemeddelelse

Borgerne har i almindelighed ret til at lade sig repræsentere af andre i deres sager hos myndighederne. Statsadvokaten i Viborg kunne derfor ikke afvise en anmodning om aktindsigt fra en journalist, der var partsrepræsentant, med den begrundelse, at aktindsigtsanmodningen havde et journalistisk formål. Det fastslår Rigsadvokaten efter en henvendelse fra ombudsmanden. Sagen begyndte, da en journalist med fuldmagt fra den forurettede i en straffesag søgte om aktindsigt i straffesagen hos Østjyllands Politi. Statsadvokaten i Viborg afviste aktindsigtsanmodningen med henvisning til, at den havde et journalistisk formål og ikke var indgivet med henblik på at bistå eller varetage den forurettedes interesser. Dansk Journalistforbund klagede på vegne af journalisten til ombudsmanden, der bad Rigsadvokaten om at forholde sig til statsadvokatens afgørelse. Rigsadvokaten hjemviste sagen til statsadvokaten til fornyet behandling med bemærkning om, at der ikke efter forvaltningslovens regler om rep

Ikke aktindsigt i tilbagekaldelse af advarsler6.3.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse

Ombudsmanden har nu afsluttet behandlingen af flere klager over myndighedernes afslag på aktindsigt i sager om tilbagekaldelsen af advarsler til embedsmænd i den såkaldte minksag. Efter at have undersøgt sagerne har ombudsmanden ikke fundet grundlag for at kritisere myndighederne for ikke at udlevere flere oplysninger. Ombudsmanden har udtalt sig i tre sager: Rigspolitiets afslag på aktindsigt i begrundelserne for at meddele og tilbagekalde disciplinære advarsler til to chefer Statsministeriets afslag på aktindsigt i materiale, der ligger til grund for tilbagekaldelsen af en advarsel til ministeriets departementschef Statsministeriets afslag på aktindsigt i Justitsministeriets rådgivning om statsministerens habilitet i forbindelse med departementschefens disciplinærsag. Fælles for de tre sager var, at det efterspurgte materiale indgik i personalesager og derfor som udgangspunkt ikke var omfattet af retten til aktindsigt. Et væsentligt spørgsmål i sagerne var derfor, om materialet skull

Seniorpensionsenheden skulle udlevere flere oplysninger til journalist8.2.2024 11:00:00 CET | Pressemeddelelse

Seniorpensionsenheden har efter en henvendelse fra Folketingets Ombudsmand udleveret en række oplysninger om seniorpensionsordningen til en journalist. Det drejer sig blandt andet om oplysninger om udviklingen i antallet af ansøgere om seniorpension, tilkendelsesprocenten for seniorpension, udfaldet af klagesager på området og bemærkninger fra en ekstern revisor. Journalisten havde søgt aktindsigt i referater fra bestyrelsesmøder i Seniorpensionsenheden, som er en selvejende institution, der har ansvaret for at tilkende seniorpension til borgere med nedsat arbejdsevne. Seniorpensionsenheden undtog bestyrelsesreferaterne fra aktindsigt, da der var tale om interne dokumenter, men udleverede dog visse informationer i overensstemmelse med reglerne i offentlighedslovens § 28, der siger, at faktuelle oplysninger og oplysninger om eksterne faglige vurderinger er undergivet aktindsigt – også når de kommer fra interne dokumenter. Folketingets Ombudsmand erklærede sig enig i, at bestyrelsesrefer

Ombudsmanden undersøger indsattes muligheder for besøg og beskæftigelse23.1.2024 11:00:00 CET | Pressemeddelelse

Ombudsmandens tilsynsbesøg på voksenområdet vil i 2024 have fokus på indsattes adgang til besøg og beskæftigelse i fængsler og arresthuse. Mulighederne for at kunne se sine nærmeste og have relevant beskæftigelse er af stor betydning for indsattes trivsel under afsoningen og for resocialisering. De fysiske rammer i kriminalforsorgens institutioner er imidlertid forskellige. Desuden har kriminalforsorgen i de senere år haft det højeste belæg siden årene umiddelbart efter 2. verdenskrig, og der er samtidig sket en markant nedgang i antallet af fængselsbetjente. Dette kan have betydning for, hvilke muligheder for besøg og beskæftigelse de indsatte i praksis har i de enkelte institutioner. Ved tidligere tilsyn i fængsler og arresthuse har ombudsmanden konstateret, at der kan være udfordringer med for eksempel at skaffe relevant beskæftigelse til de indsatte, og at besøgsrum og undervisningslokaler inddrages til indkvartering eller andre formål. Ombudsmanden vil derfor under tilsynsbesøgene

Ombudsmandens Børnekontor kommer i 2024 på tilsynsbesøg på delvis lukkede døgninstitutioner for børn og unge22.1.2024 11:00:00 CET | Pressemeddelelse

Delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner har en særlig adgang til at tilbageholde børnene og de unge, ved at yderdøre og vinduer i perioder kan låses. Der er også en videre adgang til fysisk at fastholde et barn eller en ung. I 2024 gennemfører ombudsmandens Børnekontor tilsyn på landets delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner for børn og unge. ”I år sætter vi fokus på de delvis lukkede døgninstitutioner og afdelinger. Det gør vi dels på grund af de særlige regler, der gælder for brug af magt over for børnene og de unge, dels fordi der i de senere år har været flere tilfælde af kritisk omtale af forhold på delvis lukkede institutioner”, siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, om baggrunden for årets tema. Både fysisk fastholdelse og tilbageholdelse vil ofte opleves som voldsomme indgreb af børnene og de unge. Under tilsynsbesøgene vil ombudsmanden derfor se på institutionernes brug af fysisk magt

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye