Regioner informerer ikke længere forældre om behandling af deres børn gennem breve til børnene
Når Region Sjælland og Region Hovedstaden skriver til forældre om sundhedsbehandling af deres børn, vil regionerne fremover sende brevene med de informationer, som forældrene har krav på, direkte til forældrene i stedet for til børnene.
Det oplyser begge regioner til Folketingets Ombudsmand.
Ombudsmanden kritiserede sidste år, at breve til forældre om behandling af børn med potentielt set alvorlige helbredsmæssige oplysninger blev sendt til børnene. Det tilsidesatte forældrenes ret til at blive informeret og var efter ombudsmandens opfattelse i strid med reglerne i sundhedsloven og forældreansvarsloven.
På baggrund af ombudsmandens undersøgelse af sagen udvikler regionerne nye digitale løsninger.
For børn under 15 år har Region Hovedstaden implementeret en løsning, hvorefter breve, der er tiltænkt forældrene, sendes direkte til forældrene, i stedet for at blive sendt til barnet. En tilsvarende løsning forventes implementeret i Region Sjælland i uge 9.
”Når regionerne sender breve, som egentlig er tiltænkt forældrene, til et barn, kan der opstå situationer, hvor barnet sættes i en sårbar position. Barnet modtager måske alvorlige oplysninger, der kan være svære at forstå, og barnet har ikke nødvendigvis en voksen i nærheden, der kan støtte barnet, når barnet læser brevet. Jeg er derfor tilfreds med, at regionerne fremover vil sende breve, der er tiltænkt forældrene, direkte til forældrene og ikke til barnet,” siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger.
For unge mellem 15 og 17 år vil regionerne i løbet af første kvartal 2023 implementere en løsning, hvorefter forældrene og den unge som udgangspunkt får de samme informationer om behandlingen.
I alle tilfældene vil løsningerne give mulighed for at tilpasse modtagerne ud fra den konkrete situation.
Læs Region Sjællands og Region Hovedstadens udtalelse til ombudsmanden af 21. december 2022.
Læs ombudsmandens svar til regionerne.
Læs ombudsmandens tidligere nyhed om sagen af 22. juni 2022.
FAKTA
Det fremgår af forældreansvarslovens § 1 a og § 2, stk. 1, at børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, og at en forældremyndighedsindehaver skal drage omsorg for barnet og kan træffe afgørelse om dets personlige forhold ud fra barnets interesse og behov. Omsorgspligten indebærer bl.a. en pligt til at sørge for, at den mindreårige får behandling, hvis der er et behandlingsbehov.
Når et barn er under 15 år, er det forældremyndighedsindehaverne, der – som legale partsrepræsentanter for barnet – skal samtykke til behandling og modtage information på barnets vegne. Det følger af § 2, stk. 1, i forældreansvarsloven og § 14 i sundhedsloven.
Børn under 15 år skal dog – selv om barnet ikke selv kan samtykke til behandling – informeres om og inddrages i beslutningsprocessen om behandlingen, i det omfang barnet forstår behandlingssituationen, og det ikke vil skade barnet. Det følger af § 20 i sundhedsloven og artikel 12, stk. 1, i FN’s konvention om barnets rettigheder.
Når en mindreårig er mellem 15 og 17 år, skal den unge selv give samtykke til behandling og har en selvstændig ret til information. Dog skal forældremyndighedsindehaverne som udgangspunkt have samme information som den 15-17-årige og inddrages i den mindreåriges stillingtagen. Det fremgår af § 17, stk. 1, i sundhedsloven.
Kontakter
Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91
Områdechef Jacob Christian Gaardhøje, tlf. 33 13 25 12
Information om Folketingets Ombudsmand
Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder.
Følg pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand
Ombudsmandens beretning for 2022 offentliggjort28.3.2023 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Folketingets Ombudsmand besøger som led i sin tilsynsvirksomhed psykiatriske afdelinger og ser i den forbindelse bl.a. på brugen af tvang og forskellige former for ulovbestemte indgreb over for patienterne. I ombudsmandens beretning for 2022 kan man læse nærmere om ombudsmandens fokus på de retlige rammer for netop brugen af henholdsvis tvang og ulovbestemte indgreb over for psykiatriske patienter. Beretningen rummer også et interview med en overlæge på en psykiatrisk afdeling, som fortæller, hvordan det er at få besøg af ombudsmandens tilsynsfolk. 10 år med Børnekontor Beretningen rummer også en artikel om ombudsmandens Børnekontor, der i efteråret 2022 fejrede 10-årsjubilæum. Artiklen handler om nogle af de vigtigste sager, som kontoret har behandlet, ligesom den fortæller om de forbedringer af børns rettigheder, som Børnekontoret har været med til at opnå. Derudover rummer beretningen en række nedslag i nogle af de vigtigste sager, som ombudsmanden har beskæftiget sig med i 2022. Be
Gældsstyrelsen har ikke i tilstrækkelig grad fremmet inddrivelse af børne- og underholdsbidrag hos skyldnere i udlandet21.3.2023 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sidste år klagede en kvinde til ombudsmanden over, at Gældsstyrelsen ikke inddrev de forhøjede børnebidrag, som hendes tidligere ægtefælle – der var bosat i Grønland – skulle betale til deres fælles barn. Sagen fik ombudsmanden til at indlede en undersøgelse af Gældsstyrelsens arbejde med at inddrive danske gældsfordringer i udlandet. Undersøgelsen viser, at styrelsen først i 2022 igen som led i inddrivelsen har anmodet udenlandske myndigheder om bistand til inddrivelse af børne- og underholdsbidrag fra skyldnere bosiddende i udlandet, og at inddrivelsesopgaven ikke har været prioriteret. Det gælder både de såkaldt forskudsvis udlagte bidrag, hvor pengene bliver udlagt af det offentlige, og de ikke forskudsvis udlagte, som først kommer til udbetaling, når Gældsstyrelsen har inddraget det skyldige beløb hos bidragsyderen. ”Inddrivelsen af børne- og underholdsbidrag har stor betydning for den økonomiske ramme i mange hjem. Det er derfor kritisabelt, at styrelsen i knap fem år generelt ik
Myndigheder skal sikre, at breve til borgerne dateres korrekt14.3.2023 12:45:00 CET | Pressemeddelelse
Folketingets Ombudsmand har den seneste tid behandlet flere sager, der har haft det fællestræk, at de handlede om dokumenter, der havde fået forkerte datoangivelser. Enten på grund af it-fejl eller menneskelige fejl eller begge dele. Det får ombudsmanden til at understrege, at myndighederne skal sikre korrekt datering af deres breve. Det er afgørende for borgernes rettigheder blandt andet i forhold til høringsfrister, klagefrister og andre tidsfrister. ”Jeg ser desværre løbende sager, hvor dokumenter af den ene eller anden grund har fået forkerte datoangivelser. Jeg minder derfor myndighederne om, at de skal sikre, at deres it-systemer og sagsbehandlingsrutiner understøtter korrekt datering af afgørelser og andre breve, så borgernes rettigheder bliver overholdt”, siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger. De konkrete sager I forbindelse med behandlingen af en klagesag blev ombudsmanden opmærksom på, at datoen i Energistyrelsens partshøringsbreve ændrede sig til den aktuelle dato ved
Vigtigt, at myndigheders vejledning ikke kan opfattes som afgørelser eller bindende tilsagn13.3.2023 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
En borger klagede til ombudsmanden over, at Vordingborg Kommune havde nedlagt et forbud mod, at han kunne opføre en kvist på sit hus. Borgeren mente, at en sagsbehandler i kommunen under en telefonsamtale tidligere i forløbet havde givet ham et bindende tilsagn om, at han kunne få en byggetilladelse til kvisten. Sagsbehandleren havde under samtalen oplyst bl.a., at den ansøgte kvist umiddelbart kunne godkendes i sagsbehandlerens afdeling, hvis borgeren tilrettede sin ansøgning på en nærmere bestemt måde. Ombudsmanden kunne ikke kritisere kommunens vurdering af, at der ikke under vejledningssamtalen blev givet husejeren et bindende tilsagn om byggetilladelse til kvisten. Han kunne derfor heller ikke kritisere kommunens forbud mod kvisten. Men sagen illustrerer, at det er vigtigt, at myndigheder er opmærksomme på at sikre, at deres vejledning bliver givet på en måde, så borgerne ikke fejlagtigt opfatter myndighedens udtalelser som afgørelser eller et bindende tilsagn, som de kan støtte r
Udtalelse om borgeres muligheder for frivillig indbetaling til Gældsstyrelsen10.3.2023 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
Der har i pressen været omtale af borgere, der ikke har kunnet betale deres gæld til det offentlige, selv om de prøvede på det. Ombudsmanden har også modtaget klager fra borgere, der har fået deres frivillige indbetalinger til Gældsstyrelsen retur. Dette fik ombudsmanden til af egen drift at indlede en undersøgelse af Gældsstyrelsens behandling af borgere, der ikke gives mulighed for at afvikle deres gæld til det offentlige. Ombudsmandens undersøgelse har vist, at Gældsstyrelsen har en fejlramt gældsmasse, der den 31. november 2022 bestod af cirka 15 millioner fordringer til en samlet nominel værdi på omkring 40 milliarder kroner. Oprydningen i denne gældsmasse er en stor opgave, der har medført, at borgere må vente længe på at blive gældfrie i forhold til det offentlige. I mellemtiden står de registreret som skyldnere i det offentlige system med de konsekvenser, det måtte have for dem. Ifølge dagspressen har borgere på grund af relativt små udeståender haft problemer med at optage lån
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum