Regionen beder psykiatridirektør i Region Nord lede Task Force for afdækning af mistænktes forløb i psykiatrien
4.8.2022 10:14:27 CEST | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse
Sundhedsministeriet og Region Hovedstaden har på baggrund af hændelsen den 3. juli 2022 i Field’s, hvor tre personer døde, og flere blev såret, aftalt, at regionen skal iværksætte en faglig afdækning af forløbet i Region Hovedstadens Psykiatri forud for den tragiske hændelse. Arbejdet med afdækningen forankres i en Task Force bestående af ledelsesrepræsentanter, faglige eksperter, eksterne parter samt relevante myndigheder.
”Hændelsen i Fields i juli er både alvorlig og ufatteligt tragisk. Derfor kan vi ikke bare lade den passere, uden at vi grundigt får undersøgt, om vi indenfor psykiatrien kunne have gjort noget anderledes. Det er ikke sikkert, at vi altid kan forhindre ulykkelige situationer som denne, men vi er nødt til at se på vores egen indsats forud for hændelsen og se hvilke erfaringer, som vi kan lære af, så vi i fremtiden minimerer risikoen for at noget lignende sker igen,” siger regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S).
Regionen henter hjælp udefra
Region Hovedstaden har bedt lægefaglig vicedirektør Tina Gram Larsen fra Region Nordjyllands Psykiatri sidde for bordenden for task forcen, der er nedsat for både at afdække forløbet i Region Hovedstadens Psykiatri og hos evt. andre myndigheder og drage maximal læring af afdækningen. Afdækningen skal også omfatte eventuelle utilsigtede hændelser, klager og lignende i den del af Region Hovedstadens Psykiatri, som den formodede gerningsmand har haft kontakt til.
”Det er vigtigt, at vi får kompetent hjælp udefra, både fra andre regioner og fra en kapacitet som forpersonen for Dansk Psykiatrisk Selskab, professor Merete Nordentoft”, siger Peter Westermann (SF), formand for social- og psykiatriudvalget, og fortsætter:
”I en så alvorlig sag som denne, er der brug for friske, faglige øjne på den måde, tingene har været gjort. Det giver større mulighed for at se, hvilke forbedringer, der kan bidrage til en bedre behandling af mennesker med psykiske lidelser.”
Offentlighed om læringspunkter
Task forcen venter at kunne afrapportere til september 2022. Afdækningen må forventes at indeholde patientoplysninger, der ikke vil kunne offentliggøres. Det vil derimod den del af afrapporteringen, der handler om, hvorvidt noget kunne have været håndteret anderledes og bør føre til ændringer i gældende praksis. Den del vil have fokus på generelle arbejdsgange og instrukser/retningslinjer i Region Hovedstadens Psykiatri og vil kunne offentliggøres.
Parallelt med Task Force-arbejdet har Region Hovedstadens Psykiatri iværksat en grundig patientsikkerhedsanalyse af forløbet, ligesom de har kontaktet Styrelsen for Patientsikkerhed, der overordnet har ansvaret for danskernes patientsikkerhed.
Fakta - Region Hovedstaden udpeger følgende til Task Force:
- Lægefaglig direktør i psykiatrien, Region Nordjylland, Tina Gram Larsen (formand)
- Lægefaglig vicedirektør i Region Hovedstadens Psykiatri, Ida Hageman
- Forperson for Dansk Psykiatrisk Selskab, professor overlæge Merete Nordentoft
- Lægefaglig vicedirektør i Psykiatrien, Region Sjælland, Søren Bredkjær
- Direktør i Center for Sundhed, Region Hovedstaden, Charlotte Hosbond
Kontakt:
Pressevagten Region Hovedstaden 70209588
Vedhæftede filer
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skrøbelige ældre får måltider med hjem: Tilbud sænker risiko for genindlæggelser6.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ældre og skrøbelige patienter får gennem et ernæringsprojekt på Herlev og Gentofte Hospital små, appetitlige retter med hjem til det første døgn efter udskrivelse fra hospitalet. Foreløbige resultater viser, at patienterne er glade for tilbuddet og har en lavere risiko for at blive genindlagt efter udskrivelse.
Nyt ambulatorium skal hjælpe flere unge med psykiske sygdomme4.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden åbner nu et nyt ambulatorium for unge på Rigshospitalet. Op mod 450 unge med psykiske sygdomme vil ugentlig kunne komme til udredning og behandling i ambulatoriet. Dette vil bidrage til at nedbringe ventetiderne i børne- og ungdomspsykiatrien.
Ny rapport: Børn af forældre med psykisk sygdom i større risiko for dårlig trivsel27.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Omkring tre ud af ti børn og unge i Region Hovedstaden har mindst én forælder, der er diagnosticeret eller behandlet for psykisk sygdom. Langt de fleste trives, men en ny rapport viser, at en gruppe af børnene har udfordringer med blandt andet trivsel, relationer, psykiske vanskeligheder, søvn og sundhed.
Region Hovedstaden fejrer letbaneåbning ved Herlev Hospital22.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag åbner Hovedstadens Letbane hele vejen fra Ishøj til Lundtofte. Ved Herlev Hospital fejrer Region Hovedstaden dagen med is, ultralydsundersøgelse og et bamsehospital for de mindste.
Flere sygeplejersker og jordemødre på hospitalerne – og nyansatte bliver længere13.7.2026 08:14:56 CEST | Pressemeddelelse
Der har aldrig været mere sundhedspersonale ansat i Region Hovedstaden. Sygefraværet er faldet, og 76 procent er meget glade for at gå på arbejde. Det er en positiv udvikling, men vi har fortsat et arbejde foran os, siger udvalgsformand Susanne Due Kristensen (S).
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
