Regionale trafikselskaber får fuld kompensation for 2021
10.6.2021 10:12:12 CEST | By-, Land- og Transportministeriet | Pressemeddelelse
Regeringen, Danske Regioner og KL er enige om at videreføre kompensationsmodellen for de regionale trafikselskaber for 2020, så den også vil gælde i år.
De manglende passagerer i bus og tog over hele landet påvirker stadig de regionale trafikselskabers økonomi negativt.
Derfor har regeringen opnået enighed med Danske Regioner og KL om at videreføre kompensationsmodellen for 2020, således at de regionale trafikselskaber i 2021 får fuld kompensation for deres indtægtstab som følge af COVID-19.
- Jeg er meget tilfreds med den aftale, der er indgået, fordi den sikrer, at de regionale trafikselskaber får dækket deres indtægtstab som følge af COVID-19. Det er essentielt, at vi fortsat holder hånden under den kollektive transport. Samfundet nu er godt i gang med at genåbne, og vi skal sikre, at den kollektiv trafik er velkørende og klar til at tage imod lige så mange passagerer som før Corona, siger transportminister Benny Engelbrecht.
Aftalen indebærer, at der bliver udbetalt kompensation til de regionale trafikselskaber på i alt 0,6 milliarder kroner for de foreløbige merudgifter i 2021.
Med aftalen holdes hånden under bustrafikken og lokalbane-trafikken, og det sikres, at der ikke indføres serviceforringelser i det kommunale og regionale kollektive trafikniveau i 2021 set i forhold til niveauet før COVID-19.
Regeringen, KL og Danske Regioner vil, af hensyn til kommunernes og regionernes budgetlægning og med afsæt i et forventet genåbnet Danmark, drøfte håndteringen af 2022 i det tidlige efterår 2021
Nøgleord
Links
Information om By-, Land- og Transportministeriet
By-, Land- og TransportministerietFrederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
41 71 27 00http://www.trm.dk
Følg pressemeddelelser fra By-, Land- og Transportministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra By-, Land- og Transportministeriet
Cykelstiprojekter for 269,9 millioner kroner fra cykelpuljen31.8.2026 08:01:12 CEST | Pressemeddelelse
34 cykelstiprojekter sættes i gang med midler fra cykelpuljen under infrastrukturaftalen. Projekter, der giver mere sikre skoleveje og får flere til at cykle, er prioriteret.
Flere direkte tog mellem Struer og København21.8.2026 09:11:18 CEST | Pressemeddelelse
Fra 13. december bliver antallet af direkte tog mellem Struer og København fordoblet, så der fremover vil være otte direkte afgange om dagen i hver retning.
5,7 millioner kroner er på vej til udviklingsprojekter på Sjælland og øerne21.8.2026 07:11:52 CEST | Pressemeddelelse
I dag lander en positiv besked i indbakken hos 16 projekter på blandt andet Fejø og Stevns, der modtager støtte fra Den Nationale Landdistriktspulje.
4,8 millioner kroner styrker udviklingen i Region Syddanmark og de omkringliggende øer21.8.2026 07:10:20 CEST | Pressemeddelelse
I dag lander en positiv besked i indbakken hos 13 projekter i blandt andet Esbjerg og Assens Kommune samt på Avernakø, der modtager støtte fra Den Nationale Landdistriktspulje.
Lokale udviklingsprojekter i Region Nordjylland får 2,7 millioner kroner21.8.2026 07:08:25 CEST | Pressemeddelelse
I dag lander en positiv besked i indbakken hos 6 projekter i blandt andet Brønderslev, Jammerbugt og Hjørring Kommune, der modtager støtte fra Den Nationale Landdistriktspulje.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum