Regional model for rejsevejledninger
19.11.2020 08:59:21 CET | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Udenrigsministeriet udvider med virkning fra begyndelsen af december rejsevejledningerne med en regional model for rejsevejledninger til EU- og Schengenlandene samt UK.
Udenrigsminister Jeppe Kofod udtaler:
”Med de nye testdata fra ECDC kan vi fremover lave en markant mere finmasket rejsevejledning, end vi kender i dag. Det giver os mulighed for at holde lav-smitte-regioner åbne, forudsat at landene leverer de her nødvendige sundheds- og testdata. Tilsvarende kan vi nu med større præcision gå ind og lukke ned for regioner med højere smitte. Det vigtigste hensyn vil fortsat være danskernes sundhed, sikkerhed og tryghed. Pandemien raser stadig globalt og i Europa, og det er rejsevejledningerne en afspejling af.”
Den regionaliserede model betyder, at rejser til lavrisikoregioner i karantænelande (bedre kendt som orange lande i rejsevejledningerne) fremover vil være mulige, og tilsvarende at ikke-nødvendige rejser til højrisikoregioner i ellers åbne lande (gule lande i rejsevejledningerne) fremover vil blive frarådet.
I definitionen af en lavrisikoregion fastholdes de velkendte tærskler fra den nuværende model: I et karantæneland holdes rejsevejledningen for en region åben, hvis smittetallet er under 30 pr. 100.000 pr uge. Åbning af lavrisikoregioner i karantænelande forudsætter imidlertid, at landet indberetter valide testdata på regionalt niveau til det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC).
Denne tilpasning af modellen for rejsevejledninger er muliggjort af, at flere lande – blandt andet Italien og Spanien – er begyndt at indberette disse data. Det er blandt andet sket på baggrund af dansk pres i forhandlingerne om EU’s rådshenstilling om rejserestriktioner, som blev vedtaget i oktober.
Definitionen på en højrisikoregion vil være den, som allerede anvendes i forbindelse med indrejse (dvs. højrisikolande). Definitionen følger de tærskler, der også benyttes i EU-rådshenstillingen – blandt andet et smittetal over 75 pr. 100.000 pr. uge. Hvis der i et åbent land er en højrisikoregion, så vil alle ikke-nødvendige rejser fremover frarådes til denne region.
Udenrigsminister Jeppe Kofod udtaler:
“Jeg må samtidig understrege, at smitteniveauet i Europa stadig er foruroligende højt og der vil, på grund af det høje smittetryk og fortsat manglende data for en række lande, ikke umiddelbart være regioner der nu åbner op. Derfor skal det her ses som en fremtidssikring af modellen for rejsevejledningerne.”
Når den regionale model for rejsevejledninger træder i kraft i begyndelsen af december ændres anbefalingen om selvisolation i 14 dage efter hjemkomst fra et orange land eller region. I stedet anbefales selvisolation i 10 dage efter hjemkomst. Isolationen kan brydes ved negativt testsvar foretaget tidligst på fjerdedagen efter indrejse i Danmark. I praksis vil der således fremover blive tale om selvisolation i fem dage fremfor – som nu – i 14 dage.
Pressekontakt:
Udenrigsministeriets pressevagt, pressevagten@um.dk
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Danmark giver 85 millioner kroner i ny humanitær støtte til Palæstina og Libanon13.7.2026 08:24:50 CEST | Pressemeddelelse
Den humanitære situation i Gaza og på Vestbredden er fortsat kritisk, mens de seneste måneders eskalering af konflikten i Libanon har forværret en allerede alvorlig humanitær krise.
Udenrigsministeren besøger Montenegro for at støtte landets EU-kandidatur8.7.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I forlængelse af NATO-topmødet i Ankara rejser udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen til Montenegro.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn30.6.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde tirsdag den 30. juni kl. 14.00.
Danmark og Nefco støtter nye kommunale projekter i Mykolaiv-regionen i Ukraine26.6.2026 09:20:57 CEST | Pressemeddelelse
En ny række investeringer støttet af Danmark skal genoprette kritisk infrastruktur og forbedre kommunale ydelser i lokalsamfund i Mykolaiv-regionen i det sydlige Ukraine. Initiativerne bidrager også til en grøn og robust genopbygning af Ukraine.
Ny evaluering: Særlig type bistand kan styrke det multilaterale system og fremme nordiske værdier23.6.2026 13:30:45 CEST | Nyhed
I en tid, hvor verden er i opbrud, og det multilaterale system og udviklingssamarbejdet er under pres, er bistand til trustfonde et godt værktøj, konkluderer ny fællesnordisk evaluering, der dog anbefaler, at bistanden til de mange trustfonde prioriteres og koordineres bedre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
