Region Sjælland vil vaccinere ved uddannelsessteder
4.8.2021 10:25:06 CEST | Region Sjælland | Pressemeddelelse
Region Sjælland vil gøre det lettere for de yngre målgrupper at få adgang til vaccination. Regionen har derfor rettet henvendelse til otte uddannelsesinstitutioner beliggende i Region Sjælland med henblik på at åbne omkring 30 pop-up vaccinationssteder ved uddannelser fordelt over hele regionen.
De nye vaccinationssteder skal efter planen tages i brug i uge 33.
- Vi vil gerne række ud til de unge og møde dem der, hvor de er. Mange unge er i gang med at tage en uddannelse og for at gøre det så let som muligt for dem at blive vaccineret, vil vi nu rykke vaccinationsindsatsen ud på uddannelsesstederne, siger regionrådsformand Heino Knudsen.
Region Sjælland har løbende ligget over landsgennemsnittet i forhold til andelen af borgere, der er vaccineret. Aktuelt er 59% procent af borgerne i Region Sjælland færdigvaccineret, mens tallet på landsplan er 55%.
- Blandt andet takket været en helt enestående indsats fra dedikerede medarbejdere har vores vaccinationsprogram fra starten oplevet en usædvanlig stor folkelig opbakning, men nu har vi brug for endnu større tilslutning fra de yngre målgrupper. Derfor gør vi noget særligt, siger Heino Knudsen.
Initiativ henvendt til 18-25 årige
Region Sjællands seneste initiativ med pop-up vaccinationssteder på steder med uddannelser retter sig mod de 18-25 årige. Trods masser af ledige vaccinationstider har en betydelig andel af denne målgruppe hverken fået første vaccination eller booket en tid – det gælder for eksempel for 30 procent af de 25-årige.
Både på Region Sjællands særlige Corona Call Center og på regionens vaccinationscentre står personalet klar til at hjælpe med at reservere en tid, hvis der er behov for det. Som et særligt tilbud kan borgerne også få hjælp til at booke vaccinationstider i forbindelse med PCR-test.
- Netop på grund af vaccinerne er vi nu i fuld gang med genåbningen af samfundet og regionen, så vi alle sammen kan vende fuldt tilbage til det frie liv, vi længes efter. Nu skal vi gøre arbejdet færdig. Så jeg vil opfordre både de unge og alle andre, der endnu ikke er vaccineret, til at få booket en af de mange ledige tider hurtigst muligt, siger Heino Knudsen.
Tradition for at skræddersy vaccinationsindsatsen
Det bærende princip i Region Sjællands vaccinationsindsats har fra første stik 27. december 2020 været nærhed, let og lige adgang for alle.
Regionen har særligt mange ældre og sårligt sårbare borgere. I tæt samarbejde med kommunerne har regionen derfor løbende iværksat en lang række indsatser over for f.eks. borgere, der ikke kunne forlade eget hjem, hjemløse, mennesker med psykisk sygdom eller misbrugsproblemer.
- Vi har stor erfaring med at skræddersy løsninger, der er særligt tilpasset bestemte målgrupper. Den erfaring trækker vi på, når vi vil møde de unge studerende på deres uddannelsesinstitutioner – ikke mindst de uddannelser, der retter sig mod unge mennesker med handicap, siger Heino Knudsen.
Fakta
- Initiativet med pop-up vaccinationssteder ved uddannelserne retter sig særligt mod de 18-25 årige.
- Indsatsen kører efter planen fra uge 33 til 36 og igen ca. tre uger senere – til anden vaccination.
- Aktuelt er 59% procent af borgerne i Region Sjælland færdigvaccineret, mens tallet på landsplan er 55%.
Kontakter
Heino KnudsenRegionsrådsformand
Tlf:51 14 54 96heikn@regionsjaelland.dkInformation om Region Sjælland
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Region Sjælland investerer 10 millioner i fremtidens uddannelser13.10.2026 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire uddannelsesprojekter får tilsammen 10 mio. kr. fra Region Sjælland. Projekterne skal udvikle nye undervisningsformer, skabe bedre overgange mellem uddannelser og bidrage til, at unge og voksne fortsat har adgang til relevante uddannelsestilbud.
26 patienter er flyttet ind på det nye Sjællands Universitetshospital4.10.2026 12:35:06 CEST | Pressemeddelelse
Efterårets store flyttedag på Sjællands Universitetshospital er veloverstået. I løbet af søndagen er i alt 26 indlagte kræftpatienter flyttet ind på de nye, moderne enestuer i Køge.
Nu starter efterårets vaccination mod influenza og covid-191.10.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag kan udvalgte grupper af borgere blive vaccineret mod covid-19 og influenza. I Region Sjælland er der vaccinationssteder i alle 17 kommuner, så borgerne nemt kan blive vaccineret tæt på deres bopæl.
Nyt, specialiseret tilbud til børn og unge med funktionelle lidelser28.9.2026 15:02:38 CEST | Pressemeddelelse
Børn og unge med funktionelle lidelser kan fremover få specialiseret hjælp på Holbæk Sygehus.
Særlig indsats sikrer 91 læger og 47 sygeplejersker til Region Sjællands hospitaler17.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En målrettet indsats for at rekruttere flere læger og sygeplejersker har givet gode resultater på Region Sjællands hospitaler. De nye medarbejdere skal styrke de faglige miljøer, mindske behovet for dyre vikarløsninger og give patienterne bedre mulighed for at få behandling tættere på hjemmet. Indsatserne bliver nu ført videre i Region Østdanmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
