Region Sjælland: Center for Handicap i Lolland Kommune er regionsvinder af ”Danmarks Sundeste Arbejdsplads - Initiativprisen 2018”
I løbet af foråret har Forsikring & Pension, Dansk Firmaidrætsforbund, Dansk Erhverv og Falck Healthcare opfordret landets arbejdspladser til at indstille deres bedste sundhedsinitiativ til konkurrencen ”Danmarks Sundeste Arbejdsplads - Initiativprisen 2018”. Nu er regionsvinderne fundet. I Region Sjælland fik Center for Handicap i Lolland Kommune, flest stemmer og kåres dermed som regionsvinder.
Center for Handicap, der holder til i Nakskov, bliver regionsvinder med initiativet ’Jumping Fitness’. Ti frivillige kollegaer har gennemgået uddannelsen til jumping fitness-instruktør, trampoliner er indkøbt og fordelt på centrets lokaliteter på Lolland og bruges i døgnboliger og dagcentre sammen med borgerne. Desuden er der oprettet medarbejderhold, så alle kan passe det ind i deres arbejdsskema.
- Vi prioriterer de sunde valg, mens man er på arbejde og er lydhøre over for de ønsker og behov, der er i organisationen. Jumping Fitness var et ønske fra et par medarbejdere, som blev sat i værk, og vi arbejder generelt for og har et ønske om, at man går sundere hjem fra arbejde, end da man kom, siger Annette Moryl Hansen, centerleder i Center for Handicap, Lolland Kommune.
Resultaterne af initiativet ses tydeligt
- Vi startede med at få udarbejdet et sundhedsindeks – og ved næste sundhedsindeks kunne vi se en positiv udvikling både i forhold til sundhed og arbejdsglæde. Det giver et bedre arbejdsklima, når sundhed kommer på dagsordenen. Vores sygefravær er også gået ned. Ud over en økonomisk gevinst kommer det også til udtryk i forhold til en større arbejdsglæde og bedre trivsel, siger Annette Moryl Hansen, Center for Handicap.
- Center for Handicap er et godt bud på et sundhedsinitiativ, som er afprøvet med succes i praksis, og vi håber, at det kan inspirere andre arbejdspladser til øge sundheden blandt deres medarbejdere – ikke kun her i regionen men i hele landet, siger Søren Willeberg, kommunikationsdirektør i Dansk Firmaidrætsforbund.
- Initiativet hos Lolland Kommune viser, hvordan arbejdspladsen spiller en oplagt rolle for at skabe mere bevægelse og sundhed. Det kan være en Jumping Fitness som hos Lolland Kommune, men det kan også gøres på et mange andre måder. Det vigtigste er, at det virker motiverende og passer til arbejdspladsen, siger Søren Willeberg, Dansk Firmaidrætsforbund.
Fakta om konkurrencen
Det er arbejdspladserne, der selv har indstillet deres egne initiativer inden for sundhed, trivsel og arbejdsmiljø. Alle i hele Danmark har kunnet stemme på i alt tre forskellige initiativer.
Regionsvinderen er det initiativ, der har opnået flest stemmer i forhold til, hvor mange medarbejdere den pågældende arbejdsplads har. De fem regionsvindere går nu videre og dyster om at vinde selve ’Initiativprisen 2018’. Landsvinderen kåres 29. maj 2018, hvor der samtidig og som noget nyt uddeles en særpris for det bedste initiativ, der fremmer mental sundhed på arbejdspladsen.
Konkurrencen, ”Danmarks Sundeste Arbejdsplads - Initiativprisen 2018”, bliver afviklet for andet år i træk og har i år kørt fra 1. marts til 17. maj 2018.
Konkurrencen er et samarbejde mellem Forsikring & Pension, Dansk Firmaidrætsforbund, Dansk Erhverv samt Falck, der tilsammen er i løbende kontakt med størstedelen af Danmarks befolkning.
Nøgleord
Kontakter
Annette Moryl Hansen, centerleder,
Center for Handicap, Lolland Kommune,
51 29 08 51, moryl@lolland.dk
Sigrid Ellegaard, kommunikationskonsulent,
Dansk Firmaidrætsforbund,
53 66 11 04
Links
Information om Forsikring & Pension
F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Von der Leyen sætter kikkerten for det rigtige øje – men der er brug for handling10.9.2025 12:02:52 CEST | Pressemeddelelse
Det store fokus på sikkerhed, konkurrenceevne, investeringer og byrdereduktioner i Ursula von der Leyens årlige statustale glæder forsikrings- og pensionsbranchen. Nu gælder det om at sætte handling bag ordene.
F&P roser klimatilpasningsfokus i udspil til finanslov29.8.2025 11:04:26 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har i dag præsenteret sit forslag til finansloven for 2026, som set fra forsikrings- og pensionsbranchen ikke mindst rummer vigtige tiltag om klimatilpasning med sikring af de danske kyster og en styrkelse af samfundssikkerhed og beredskab. Samtidig lægger regeringen op til en samlet klimatilpasningsplan II for Danmark.
Uvildige rådgivere fra Forsikringsoplysningen gør dine læsere klogere på forsikring29.8.2025 10:45:00 CEST | Pressemeddelelse
De fleste ved, at forsikringer er gode at have, men ved dine læsere, hvad der helt præcist gælder i enkeltsager? Har de fx styr på forsikringerne, når børnene flytter hjemmefra? Om man altid kan regne med at husforsikringen dækker storm? Og hvordan man bedst hjælper de 17-årige med at bilforsikringen?
Mere end 3 millioner er nu dækket af en sundhedsordning27.8.2025 11:57:59 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal viser at et rekordhøjt antal danskere nu har en sundhedsforsikring eller sundhedsordning. Langt de fleste danskere på arbejdsmarkedet er omfattet af en ordning, der kan hjælpe ved fx stress og hjælp til fysioterapi.
Hvis du vil køre privat ø-taxi, så hav styr på forsikringen21.8.2025 13:53:46 CEST | Pressemeddelelse
Anholt er blandt de øer, der er blevet undtaget taxiloven, så private nu kan køre taxi. Men det kan kræve en særlig forsikring, advarer brancheorganisationen for forsikrings- og pensionsselskaber, F&P, der opfordrer til, at man kontakter sit forsikringsselskab, inden man kører med betalende passagerer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum